Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flageolet ... - Ordbøgerne: I - impressionnable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
Flageolet—Flaggermus
274
impressionnable - improbabilité
findes udtalt kolonidannelse, som endog kan føre til en
begyndende arbeidsdeling mellem individerne (el. cellerne)
i ernærings- og forplantningsindivider (se Volvoks). Paa
den anden side har man en jevn overgang fra de laveste
protozoer, slimdyrene, til f., idet enkelte amøber (s. d.)
leilighedsvis kan udvikle svingtraade, medens enkelte
f. i sin ungdom besidder evne til at udskyde
pseudopodier. Endel f. lever som snyltere i det indre af dyr og
mennesker; flere af de t3’piske snyltere blandt
protozoerne (se Sporozoa) er at opfatte som ved snyltelivet
omdannede f. Enkelte f. (dyre- som plantelignende)
besidder nær forenden en pigmentflek, over hvilken der endog
kan findes en slags linse; dette er saaledes et primitivt
øie. Hos mange findes et skelet, ofte af meget
kompliceret bygning. Talrige former af f. hører til de mest
udbredte og karakteristiske planktonorganismer (se
Plankton); af disse er mange selvh sende og danner en af
hovedaarsagerne til morild (s. d.).
Flageolet [flazålæ’J (fr.), en ganske liden nebfløite,
der nu er meget lidet brugt som kunstinstrument. Ogsaa
en orgelstemme. Vigtigst som betegnelse for en egen,,
blød, fløiteagtig tone, som paa strygeinstrumenter
frembringes ved let at berøre strengen med fingeren i et af
dens naturlige delingspunkter, saaledes at den under
spillet ikke svinger i hele sin længde. Strengen kan
ogsaa forkortes ved at trykke den fast til gribebrettet
og med en anden finger berøre den let i et delingspunkt.
Flaggermus (chiroptera), pattedj^rorden, udmerker
sig fremfor alle andre pattedyr ved evnen til virkelig
flugt; deres flyveredskab er en tynd, næsten nøgen,
nerverig hudfold (potagium), som er udspændt mellem
lemmerne og kroppens sider og som regel tillige omfatter
halen; dens største del er udspilet mellem forlemmernes
knokler, som alle er sterkt forlænget; den kortere
tommel er fri og bærer en kraftig klo, som gjør stor nytte
ved klatring. Bagfødderne er fri og deres fem tær bærer
skarpe klør. Ved hjælp af tommelen og bagfødderne
kan f. krybe og klatre, om end ofte temmelig ubehjælpelig.
Brystbenet bærer en benkam til udspring for de kraftige
brystmuskler; kammen ligner fuglenes, men er lavere.
Nøglebenet meget kraftigt. Hovedet langagtigt, kroppen
kort og sammentrængt, halsen kort. Tandbygningen staar
insektædernes nær; tændernes antal yderst varierende,
24—38; øinene meget smaa, lugten svag; hørselen derimod
overordentlig skarp. Af særlig betydning er den
overordentlig fine følelse, som erstatter det svage syn ; følelsen
sidder særlig i flyvehuden, samt i de eiendommelige
bladagtige vedhæng, som mange f. har paa næsen; ogsaa de ofte
enormt store ydre ører staar vistnok ligesaa meget i følelsens
som i hørselens tjeneste. — F. taaler ikke slerk kulde,
hvorfor de kun undtagelsesvis findes i de kolde zoner og
har sin største udbredelse i troperne; i de tempererede
og kolde zoner tilbringer de vinteren i dvale; hertil
opsøger de lune, mørke steder, hvor de hænger sig op
i bagfødderne med sammenfoldede vinger; i den samme
stilling eller sjeldnere ophængt i tommelen tilbringer
de ogsaa dagen. — Hos f., som tilbringer vinteren i
dvale, foregaar parringen om hosten, men eggenes
befrugtning først tidlig paa vaaren; i mai eller juni bringes
1—2 unger til verden; moderen bærer den første tid
ungen med sig ved brystet under flugten. — F. deles i
Flaggermus: Flyvende hund.
to
hovedafdelinger, stor-f. og smaa-f.
S tor-f.
(ma-krochiropterà)
eller de
flyvende hunde
tilhører den
gamleverdens
og Australiens
varmere strøg
op til
iMiddel-havet og det
sydlige Kina
og Japan;
lever af
plante-føde, særlig
søde frugter.
Den største art, kal on gen fra de Ostindiske øer
(pteropus edulis), har et vingefang af indtil 1.5 m.
Smaa-f. (mikrochiroptera) er udbredt over den største
del af jorden, men aftager i antal mod polerne. Lever
væsentlig af insekter. Kindtænderne er meget spidse
og skarpe. Indgangen til øret dækket af en hudlap. —
To familier : bladnæser og glatnæser. Bladnæserne
(plujllorhina) har eiendommelige, yderst følsomme
hud-udvekster paa næsen. Særlig udbredt i troperne; lever af
insekter, frugter, leilighedsvis ogsaa af varmblodige dyrs
kjød og blod. Den berygtede vampyr fra Sydamerika
(vampyrus spectrum) har vistnok med urette været frygtet
som et yderst blodtørstig væsen, som endog skulde kunne
være farlig for mennesket. — I Mellemeuropa findes et
par arter af siegten rhinolophus (hesteskonæser). —
Glatnæserne (gymnorhina) er den talrigste og mest
udbredte familie af f., til hvilken ogsaa alle vore
nordiske arter hører. Mangler næseopsats, men har vel
udviklet ørenlaag.
I Norge følgende
seks arter: 1.
Denlangørede
f. (plecotus
auri-tus), som mod
nord gaar til
polarcirkelen. Overordentlig lange,
store,
tverryn-kede, meget
bevægelige ører, der
er
sammenvokset over issen.
Vingefang ca. 24 cm. Holder til i skogtrakter i
nogenlunde nærhed af menneskelige bohger og taaler godt
fangenskab. 2. Nord-f. (vespertilio nilssonii) er den
mest udbredte af vore arter, fundet op til Tromsø. 3.
Den s ort ør ede f. (v. mystacinus) har temmelig lange,
mørke ører og brunsort overskjeg; viser sig tidlig
om vaaren; gaar mod nord til Trondhjemsfjorden. 4.
Mus e-f. (v. murinus) er den største af alle europæiske
f.; vingefang ca. 37 cm.; fordriver ved sin biskhed alle
mindre arter. Forekommer sparsomt hos os, særlig
omkring Kristianiafjorden. Den holder lang vintersøvn.
Den langørede flaggermus
(plecotus auritus).
impressionnable (f) følsom,
modtagelig (for indtryk).
impressionnabilité ® f,
følsomhed, modtagelighed
impressionner ® paavirke,
gjøre indtryk paa, rore, gribe, affi-
impressive © virkningsfuld,
betagende, anslaaende.
impressment (e) presning, f,
eks. af sjøfolk.
imprest © forskud; forskyde,
imprévoyan ce ®f, tankeløshed,
sorgløshed.
imprévoyant (f) tankeløs,
sorgløs
imprévu (|) uforudseet, uventet,
imprimable (?) som kan
trvk-kes.
imprimatur (e) tilladelse til
trykning.
imprimé (f) m. trykt ting; (pl)
tryksager.
imprimer (f) meddele, overføre ;
(ind)give, bibringe; (afitrvkke,
præge; lade trvkke, udgive, s’i.
blive trykt.
imprimerie ® f,
bogtrykkerkunst ; bogtrykkeri.
imprimeur (f) m. bogtrykker,
imprimeuse ® f, trykkemaskin.
imprimis © først og fremst,
især.
imprint © indtrykke, (af)trvkke;
indprente; titel.
imprison © fængsle,
imprisonment fængsling; fangenskab.
improbabilité ® f,
improbability usandsvnlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
