Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flageolet ... - Ordbøgerne: I - impressionnable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
improbable—improvisation
275
Flaggermusen—Flakstad
276
5. Vand-f. (vesperugo daiibentonii) er den almindeligste f.
i det sydlige Norge og opholder sig i nærheden af vand,
hvor den behændig gjør jagt paa myg o. a. insekter.
Kroppen 5 cm. lang. G. Dverg-f. (pipistrellus pipistrellus)
er udbredt langs kysten i det s.v.-lige af landet.
Kropslængde 4 cm. Forholdsvis kort vintersøvn. Foruden
disse er et par arter f. en sjelden gang paatrulfet hos os.
Flaggermusen, opperette af Johann Strauss jr.
Flaggermuspapegøier (loriculus) hører til de mindste
former indenfor sin familie og udmerker sig særlig ved
sit spinkle neb, som ikke tillader dem at fortære
haard-skallede frugter, hvorfor de væsentlig lever af bær,
blomster, honning etc. De er smukt grønfarvet, ofte prydet
med gule, røde eller blaa pletter og har en vakrere
stemme end andre papegøier, hvorfor de ofte holdes i
fangenskab. Siegten omfatter ca. 20 arter, lever paa
Ny-Guinea og omliggende øer samt udbreder sig mod
vest til Indien. De ynder under hvilen at indtage en
flaggermuslignende stilling med hovedet nedad, deraf
navnet. Deres liv i det fri er lidet kjendt.
Flaghonnør, en æresbevisning for flaget ombord i
orlogsskibe ved dets heisning om morgenen og nedhaling
om aftenen. Den bestaar i, at garden præsenterer gevær,
Parademarsch og nationalsangen blæses, og alle mand
paa dæk gjør front mod flaget.
Flagkaptein (stabschef), høieste officer i en
flaade-eller eskadrechefs stab. Denne stilling kombineres ofte
med stiUingen som chef for flagskibet.
Flagline, tynd line til heisning af flag.
Flagmand, en admiral, som paa det fartøi, hvor han
forretter tjeneste, fører orlogsflag som kommandotegn.
Flagra’nt (lat.), brændende, aabenbar; gribes in
flagranti, d. e. paa fersk gjerning.
Flagreaber el. pelsflagrere (galeopithecus) kaldes
en liden pattedyrfamilie, som snart henregnes til
halvaberne, snart til flaggermusene og snart til insektæderne
og nærmest er at opfatte som overgangsformer mellem
de to sidstnævnte ordener. I udseende minder de meget
om de flyvende hunde (se Flaggermus); de opnaar
omtrent en kats størrelse. Langs legemets sider fra halsen
til spidsen af den lange, tynde hale strækker der sig en
meget vel udviklet, paa begge sider haarklædt hudfold,
som omslutter lemmerne frem til de sparpe, kraftige
klor; fingrene viser ingen særlig udvikling. Ved hjælp
af sin faldskjerm kan f. gjøre overordentlig lange sprang
mellem trærne, men ikke flyve. Hovedet er langt og
spidst med temmelig store, næsten nøgne ører og store
fremstaaende øine. Gebisset ligner insektædernes;
næringen bestaar saavel af dyrisk føde som af planteføde. F.
er natlige dyr, som tilbringer dagen hængende i bagbenene
med hovedet nedad, indhyllet i faldskjermen som i en
kappe. F. besidder som flaggermusene et par
melke-kjertler paa brystet; den nyfødte unge er blind og nøgen
og bæres en tid hængende ved moderens bryst. Bebor
Sundaøerne og Filippinerne samt delvis det nærmeste
fastland (Siam og Cochinchina).
Flagsagen reistes i slutningen af 1870-aarene med
Bjørnstjerne Bjørnson og andre fremtrædende
venstremænd i spidsen med det formaal at afskaffe det
unions-merkede flag til fordel for det rene. 1878 indgav H. E.
Berner til stortinget et forslag til lov om flaget og hærens
fane, og i anledning heraf udbrød der vaaren 1879 en
heftig flagstrid, i hvilken baade hovedstads- og
provinspressen tog ivrig del. Den 13 mars s. a. holdtes det
stormende flagmøde i Kra. arbeidersamfunds sal med
paafølgende fiendtlige demonstrationer, særlig fra
sjøfolks side, mod det rene flags venner. Den 9 juni
forkastede odelstinget det Bernerske forslag. Sagen blev
dog senere gjenoptaget, og omsider tog venstre indførelsen
af det trefarvedc flag fra 1821 som handelsflag, post- og
toldflag saavelsom paa statens offentlige bygninger op paa
sit program. Beslutning herom blev fattet af stortinget
i 1893 og 1896, men negtedes begge gange sanktion.
Efter nogen diskussion blev loven derefter gjentaget
uforandret den 17 nov. 1898. Ogsaa denne gang negtede
kongen (Oscar II) sanktion, men kundgjorde dog
beslutningen som lov (15 dec.) i henhold til grundlovens § 79.
Aarsdagen efter (15 nov. 1899) blev det rene flag for
første gang heist paa stortingsbygningen. [Litt.: O. Storm,
«Om flaget» (1893).]
Flagskib, det fartøi i en flaade eller eskadre, hvorfra
den høistkommanderendes kommandotegn vaier.
Flagspil kaldes den flagstage agter paa fartøiet, hvorpaa
flaget er heist.
Flagspætter, se Spætter.
Flahault de la Billarderie [flao dø la hijardrf],
Auguste Charles Joseph, greve af (1785—1870), fr.
officer og diplomat. Deltog i Napoleonskrigene, ogsaa i
de 100 dage. Levede efter 1815 i England til 1827.
Under julikongedømmet benyttet som gesandt forskjellige
steder. Under Napoleon III senator og storkansler af
Æreslegionen. Var i sin ungdom dronning Hortenses
(Napoleon Ill’s moders) elsker og havde med hende en
søn, hertugen af Morny (s. d.).
Fläk (sjøudtr.), 1. stor, vid grunde; 2. den flade,
underste del af skibshunden.
Flakkebjerg, d. opdragelsesanstalt for hjemløse og
forsømte gutter, oprettet ved privat initiativ 1836 i F.
ved Slagelse. Gutterne optages i alderen 8—15 aar og
uddannes hovedsagelig i landbrug.
Flakksfoss, vandfald (42 m.) i Digeelven, der kommer
fra det 11.56 km.’^ store Oggevand og falder i
Flakks-vandet, Birkenes herred, Nedenes amt.
Flakksvand, 1.59 km.^ stort vand i Birkenes herred,
Nedenes amt. Ved vandet, der ligger 22 m. over havet,
er jernbanestationen af samme navn, der er endestation
for Lillesand—F.s-banen.
Flakstad, herred i Nordlands amt, 299 km.^ med 3007
indb.; 10.6 pr. km.’^ Herredet, der svarer til F.
prestegjeld, er det sydligste herred i Lofoten. Det bestaar af
de store øer Moskenesøen (185.5 km.’^) og F.-øen (110 km.-)
foruden af en del mindre øer i et antal af 121. Herredet
er skilt fra naboherredet (Buksnes) i nordøst ved den
trange og stride Nappstrøm og fra naboherredet i sydvest
(Værøy) ved den vældige havstrøm Moskenstrømmen (s. d.).
Mellem F.-øen og Moskenesøen løber den stride og trange
(paa det smaleste kun ca. 100 m. brede) Sundstrøm.
Kysten er sterkt indskaaret af grunde og urene fjorde
og poller. Fjeldene reiser sig som regel steile og nøgne
ret op af havet uden forland og naar i Stjernhovedet paa
F.-øen en høide af 932 m.; kun enkelte steder er der et
lavere smaaknausct forland mellem kysten og fjeldsiderne.
improbable © & (f)
usandsynlig.
improbateur (f) (m),
misbilliger ; misbilligende.
improbation (g) & (£) f,
misbilligelse, forkastelse.
improbité (f) f, improbity (e)
uredelighed, uærlighed.
improductif ® uproduktiv.
impromptu © & (f) (m), hastig
udarbeidet (stykke), gjort paa
staa-ende fod.
improper © uskikket,
uheldiguegentlig; upassende; usømmelig;
uegte (brøk).
improportionnel (D
uforholdsmæssig.
impropre (f) ubrugelig, uduelig,
uskikket; urigtig; unøiagtig.
impropriété (f) f, ubrugelighed;
osv.; urigtig brug (af et ord).
impropriety @ uskikkethed;
uheldighed, mislighed ;
usømmelighed.
improuvable (f) ubevislig,
improuver (f) misbillige,
improvable © perfektibel,
improve © forbedre ; (op)dyrke ;
udvikle, forædle; ophjælpe, frem-
me; (be)nytte; bedres, gaa frem.
improvement © (forjbedring;
dyrkning ; udvikling, forædling ;
ophjælp, fremme; fremskridt,
opsving.
improvidence © mangel paa
forsynlighed, eftertanke.
improvident © uforsynlig,
improvisation — (t)
Improvisation f — © & (D improvisation f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
