Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flakstadøen ... - Ordbøgerne: I - improvisator ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277
Flakstadøen—Flammarion
278
improvisator— impulsion
Øerne, der er skogbare, er opfyldt af mange, tildels store
vande (Solbjørvand 5 km.^ Krokvand 1.4 km.^ Storvand
1.1 km.^ o. s. V.). Mod øernes vestside (særlig
Moskenes-øens) velter Nordishavet ind mod den steile kyst; ingen
skjærgaard bryder her havets magt. Paa øernes østside
er derimod en række ganske gode havne ved de kjendte
fiskevær Nusfjord, Sund, Reine, Sørvaagen (Moskenes) og
Aa. Langs denne kyststrækning er der ogsaa flere fyre,
hvoriblandt kystfyret Glaapen, fast hvidtlysende med en
lysstyrke paa 3290 normallys, en lysvidde paa 17.5
kvartmil. Bebyggelsen grupperer sig for det meste i tætte
klynger ved fiskevær og havnepladse. Fiskeri er
hovednæringsvei. Udbyttet af fiskerierne var i 1906 3 318 365
kr., hvoraf 3 249 440 kr. falder paa skreifisket. I
skreifisket (Lofotfisket) deltog i 1906 5407 fiskere med 1367
baade. Forholdet mellem det opfiskede kvantum skrei
ved de vigtigste fiskevær inden herredet stiller sig for
1906saaledes: Nusfjord 1 936 000 stkr. skrei, Sund 2 585 000,
Reine 3 374 000, Sørvaagen 2 679 000. Af arealet opgives
5.1 km.^ at være aker og eng. Der dyrkes poteter, men
ikke korn. Herredets samlede veilængde er ca. 7 km.
Antagen formue 1907 1 219 000 kr., indtægt 503 000 kr.
Flakstadøen er en 110 km.’^ stor ø i Flakstad herred,
Lofoten. Øen har 1184 indb., der for det meste bor
samlet i tætte klynger ved fiskeværene Nusfjord, Sund
og Ramberg. F. er ved dybt indtrængende fjorde med
retning mod nord—syd (Skjelfjorden og Flakstadpollen—
Nusfjord) paa det nærmeste delt i 3 øer. Øen er
bjergrig med steile, glatskurede fjeldsider og dristig formede
tinder og horn, hvoraf de høieste er Stjernhovedet (932 m.),
Stortind (870 m.), Napptind (746 m.). Der er lidet dyrket
og til dyrkning skikket jord, en del torvmyrer, men
ingen skog. Se forøvrig under Flakstad herred.
Flamborough Head [flæmbm hed], en steil klippe
paa Englands østkyst, grevskabet York, 8 km. ø. f.
Bridlington. F. har et 27 m. høit fyrtaarn (65 m. o. h.).
Flamboyant [flåhwajå’] (fr.), flammende, er navnet
paa den senere franske og flanderske gotik, der i England
svarer til den saakaldte perpendikulærstil, men hvis
forudsætninger allerede ligger i den ældre engelske
dekorerede. Hovedmotivet er det brudte arbeide (masverk)
og fiskeblæren det dekorative motiv.
Flamen (lat., flert. flam i nes) var hos romerne i
oldtiden betegnelse for en offerprest med bestemt funktion,
knyttet til en bestemt guddom. Særlig anseet var Zeus’
prest, f. D i a 1 i s.
Flameng, François (1856—), fr. maler, søn af nedenn.
L. F., elev af samme og af Gabanel, Hédouin og J. P. Laurens.
Historiske billeder, særlig fra revolutionstiden, elegante
portræter, fresker i Sorbonnen. — Léopold F. (1831—94),
fr. kobberstikker og raderer, elev af Calamatta i Brüssel
og Gigoux i Paris. Arbeidede først i linjestik («Kilden»
efter Ingres), derpaa med fine, korte linjer og punkter,
der i virkning nærmer sig radering. Stik og raderinger
efter egne og andres kompositioner (bl. a. efter Rembrandt).
Flamingoer (phoenicopteri) har sine nærmeste
slegt-ninge blandt heirer og aareføddede (steganopoder). De
udmerker sig ved sin lange hals og de overordentlig
forlængede skinne- og mellemfodsben samt ved sit brede,
paa midten nedad knækkede neb, der er udstyret med
samme slags sileapparat som hos ænderne. F. er store,
sky fugle med
svømmehud
mellem tærne og
fremherskende
røde farver. De
lever ved
fersk-og brakvands-sjøer i troperne,
vader omkring
paa lavt vande
og roder med
nebbet om i
mudderet efter
smaafisk og
krebsdyr, som
udgjør deres
væsentligste føde.
Herunder er det
overnebbet som
skraber langs
bunden. F.
hækker i bløde,
util-gjængelige moradser, bygger her en ca. 0.5 m. høi sokkel
af mudder og anbringer sit rede ovenpaa denne. De
lægger to eg, ruger med tilbagetrukket hals og
sammen-bøiede ben. Phoenicopterus rosens gaar mod n. til
Middelhavslandene og det Sorte hav. Den voksne fugl naar en
høide af 1 Vs m., er lyst rosenrød med sorte svingfjær, røde
ben og rødt neb med sort spids; som ung er den hvid.
Flaminïnus, Titus Quinctius, rom. kriger og
statsmand, konsul 198 f. Kr., slog 197 kong Fihp III af
Makedonien ved Kjmoskefalæ og tildelte 196 ved de olympiske
lege de græske stater frihed og uafhængighed (han var
selv en fint dannet beundrer af græsk kultur). 183 var
han som afsending hos kong Prusias af Bithynien og fik
løfte om Hannibals udlevering (s. d.).
Flammius, G ai us, rom. statsmand og kriger, af
plebeiisk familie, bekjæmper af senatspartiet,
gjennem-førte 232 f. Kr., at erobret land i Nord-Italien skulde
fordeles mellem fattige. I de deraf fremkaldte kampe med
gallerne kjæmpede han
som konsul heldig mod
disse og opnaaede
triumfindtog. Som censor
paabegyndte han bygningen
af Cirkus F. og anlægget
af Via Flaminia. I 217
kommanderede han, igjen
som konsul, mod
Hannibal, men blev slaaet og
faldt med størstedelen af
hæren ved
Trasimener-sjøen.
Flamlændere, se
Fl a m s k s p r o g, Fl a m s k
bevægelse, Belgien.
Flammarion [-[fLama-rjo’],-] {+[fLama-
rjo’],+} Camille (1842—),
fr. astronom, studerede
først geologi, men blev
elev paa Pariserobserva- Camille Flammarion.
improvisator — ®
Improvisator, Stegreifdichter m - (e)
extempore poet, improvisator(e),
improviser — (f) improvisatem’ m,
improvisere — ®
improvisieren — (ê) improvise, extemporize;
improvisat(iz)e — (f) improviser.
improviseret — ®
improvisiert — (g) improvisate;
extemporaneous; impromptu; rough-and-
ready — ® impromptu ; improvisé.
improviste (f): à Vi.
uforvarende, uventet.
imprudence © «& ® f,
ufor-sigtiglied, ubetænlisomlied,
uldog-sliab.
imprudent © «& ® uforsigtig,
ubetænlisom, ulilog.
impubère ® endnu ikl^e
mandbar; uudviklet, umoden.
impudence © & ® f,
uforskammethed, frækhed.
impudent © & (f) uforskammet,
fræk.
impudeur ® f, ublufærdighed,
impudicité ® f, ublufærdighed,
ukyskhed, frækhed.
impudique ® ublufærdig,
ukysk, utugtig, fræk.
impugn © modsige, bestride,
impugnable © som lader sig
modsige, bestride.
impuissance ® f,
magtesløshed, afmægtighed; impotens.
impuissant (f) magtesløs,
afmægtig; impotent.
impuls — ® Impuls m — ©
impulse — (f) impulsion f.
impulsion © & (f) f, fremdrift,
Flamingoer (phoenicopterij.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
