Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flesberg ... - Ordbøgerne: I - incite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Flesberg—Fleury
294
landsdele, hvor det ogsaa findes i sammensætninger, f. eks.
Bindalsflesa, Helgelandsflesa m. fl.
Flesberg, herred i Buskerud amt, straks nord for
Kongsberg, 580.77 km.^ med 2164 indb.; 3.85 pr. km.^
Herredet, der svarer til F. prestegjeld, ligger sydligst i
Numedal. Det gjennemstrømmes af Numedalslaagen og
deles ved den i en sydvestlig og en nordøstlig del. Fra
Svenesund i herredets vSydlige del kan Laagen roes til
grænsen mod Rollag; nedenfor Svenesund danner den
flere stryk, hvoriblandt Grettefoss (1 m.), Hvamsfoss
(2.4 m.), Trollerudfoss (2 m.). Fra gaarden Fjøse, hvor
Numedal fra nordlig svinger i vestlig retning, fører
sidedalføret Lyngdal op i nordvestlig retning som en
fortsættelse af hoveddalføret. Fra Lyngdal er overgange
til Sigdal i øst. Dalen er trang og siderne bratte med
gaarde tildels temmelig høit oppe i de steile
bakke-skraaninger. Fjeldene, der er skogklædt langt opefter
siderne, naar i Blefjeld (s. d.) paa grænsen mod Bratsberg
amt en høide efter de nyeste maalinger af 1341 m.
(tidligere 1370), Fleksaasnipen, straks nord for F. kirke er
669 ni. Herredet er et skogdistrikt, og ved siden af
jordbrug er skogdrift den vigtigste næringsvei. I 1905
nedfløtedes der saaledes fra herredet 23 595 tylvter
tømmer. Af arealet opgives 29.5 km.’^ at være aker og
eng, 370 km.^ skog (væsentlig naaleskog); resten er
udmark, snaufjeld, myr og vand. Inden herredet er der
nogen fabrikdrift, saaledes 1 tjærefabrik, 1 trævarefabrik
m. fl. I den sydlige del af herredet har der opigjennem
tiderne været en del bergverksdrift. Saaledes dreves
Vinoren verk med Vinoren sølvgruber oppe ved det
749 m. høie fjeld Dronningkollen en kort tid omkring
1840-aarene. I de senere aar har der atter været igangsat
prøvedrift. Ved hoveddalføret ligger det gamle Trollerud
sølvverk, hvor der ogsaa har været forsøgsdrift i de senere
aar. Tæt ved Lyngdal kirke dreves i slutten af det 18
aarh. en kobbergrube og ved gaarden Grøsli var der et
vitriolverk. Hovedveien gjennem Numedal, der fører
gjennem herredet, følger Laagens Vestbred til Svenesund,
hvor den paa bro gaar over til østbredden. Der er
projekteret elektrisk bane opigjennem dalføret. En del
af F. (Svene sogn) danner sammen med Kongsberg
landdistrikt og Gransherred i Bratsberg amt en fælles
skolekommune under navn af Jondalen. F. sparebank,
oprettet 1861. Antagen formue 1907 3 661 000 kr., indtægt
412 000 kr.
Flesk kaldes kjødet med tilhørende fedt af svinets ryg
og sider. Ved f. betegnes dog alm. kun de særlig fedtrige
partier af svinekroppen. Det rigtig fede f., som tidligere
var saa alm., bliver nu væsentlig produceret til
hjemmeforbrug, medens man i byerne og paa det eng. marked
fordrer, at f. skal være magert, fast, kjødfuldt og stamme
fra unge dyr. Ved bedømmelsen af f. maa man navnlig
fordre, at det er fast, har rigeligt med kjød striber og en
tynd, fin hud (svor).
Fleskedalen, trang, øst—vest-gaaende sidedal i den
sydvestlige del af Jotunheimen. Gjennem dalføret, der
ligger paa grænsen mellem Kristians og Nordre
Bergen-hus amter, fører opvardet fjeld vei, der forbinder
trakterne ved Tyins nordende (Tyholmen) med den dybe
og vilde Utladal i Sogn. Dalens høieste punkt
benævnes Smoget.
incite—inclusive
Flesland, en gruppe huse ved gaarden af samme navn,
ved søndre indløb til Bergen, Fane herred. Her anlagdes
i 1875 et glasverk, der efter i nogle aar at have ligget
nede, kom i drift igjen i 1894 som aktieselskab under
navn af Bergens glasverk. Paa stedet bor 201 indb.
Fletcher//Ze’/ss>7, John, se Beaumont, Francis.
Fletning er regelmæssig sammenslyngning af bøielige
traade, baand, straa, vidjer o. 1. Flettede tange er mere
bøielige end slaaede (tvundne) tauge af tilsvarende
tykkelse. Alm. kurve-f. arbeides af to sæt vidjer,
henholdsvis paa tvers og paa langs af arbeidsstykket. Straa
derimod flettes oftest diagonalt, enten som baand eller
rundt (panamahatte). Rund-f. anvendes til omspinding
af metaltraade o. 1., hvilket udføres i særegne maskiner.
Fletschhorn, to toppe i Walliseralperne mell. Saasthal
og Simplonpasset. Det nordlige F., eller Rossbodenhorn
er 4001 m. og det sydlige eller Laquinhorn 4005 m.
Fletverk ben^^ttes undertiden til vandbygningsarbeider,
særlig til beskyttelse af bredderne langs elve og bække
mod udvaskning. Det bestaar af en række nedrammede
pæle, mellem hvilke flettes vidje- eller pilegrene.
Fleur-de-lis [flør-clD-li] (jfr. Ordbogen), liljeblomst,
den bourbonske slegts vaabenmerke, vistnok opr. spidsen
af en hellebard.
Fleurier [ftørjc’], by i Schweiz, kanton Neuchâtel,
128 km. s.v. f. Neuchatel; 3768 indb. (1900).
Urmager-skole; stor urindustri, aarlig 100 000 ure.
Fleurus [ftørys], by i Belgien, prov. Hennegau, ved
Sambre; 12 km. n.o. f. Gharleroi; 6231 indb. (1902).
Kulgruber. 29 aug. 1622 slog Kristian af Braunschweig
og Ernst af Mansfeld sig gjennem de spanske tropper
ved F., 1 juli 1690 beseirede franskmændene her de
keiserlige og 26 juni 1794 slog general Jourdan her en
østerrigsk-hollandsk armé.
Fleury//Zøn7, André Hercule de (1653 — 1743), fr.
geistlig, kardinal og førsteminister under Ludvig XV.
Ludvig XIV havde i sit testamente bestemt ham til lærer
for barnekongen Ludvig XV, og denne udnævnte ham
1726 til kardinal og ledende minister. F. var en klog,
fintdannet og hæderlig mand og øvede saa længe han
levede stor indflydelse paa kongen. Efter
regentskabs-orgierne (jfr. Filip II, hertug af Orléans) søgte han ved
sparsommelighed, fredspolitik og sedeligt alvor at bringe
landets økonomi og overklassens moralitet paa fode igjen.
Den polske tronfølgekrig (1733—35), som kongehusets
familieforhold nødte ham til at lade Frankrige deltage i,
tilførte Frankrige Lothringen. Da den østerrigske
arvefølgekrig 1740 udbrød, var han (87 aar gl.)
alderdoms-svækket.
Fleury/7?øW7, Claude (1640—1723), fr.
kirkehistoriker, først advokat, 1672 prest og senere opdrager for
flere prinser, bl. a. en søn af Ludvig XIV. 1696 blev han
medlem af akademiet. Hovedverk: «Histoire ecclésiastique»
(19 bd., 1690—1719), som er præget af gallikanismens aand.
Den er blevet fortsat af Claude Fahre og Alex. la Croix.
Fleury ffløri’], Émile Félix (1815—84), fr. general,
begyndte sin militære løbebane i Algerie, hvor han deltog
i 11 felttog. Han sluttede sig efter februarrevolutionen
med begeistring til bonapartismen, blev ordonnansofficer
hos præsident Napoleon og deltog i statskupet 1851.
Avancerede til brigadegeneral og første adjutant hos
incite © anspore, drive paa,
tilskynde.
inciter ® pirre, ophidse,
opvigle, tilskynde,
incivil ® uhøflig,
incivilisé (f) uciviliseret,
incivilité © f, uhøflighed,
incivism @ mangel paa
boi–gersind.
inclemency inclémence
(f) f, umildhed, strenghed,
haard-hed, barskhed.
inclement ©, inclément ®
umild, streng, haard, barsk.
inclinaison ® f, heldning,
krængning.
inclination © & (f) f,
held-ning(svinkel), bøining;
tilbøielig-hed, inklination.
incline ©, incliner (f) helde,
danne en vinkel, lude; være
til-bøielig (til), stemt (for); (lade) helde,
bøie; gjøre tilbøielig: © ogs.
skraa-plan, held(ning), stigning.
inclose © indgjærde, omgive,
indeslutte, indelukke; omfatte;
ind-, vedlægge.
inclosure © indelukkelse ;
ind-gjærding, indhegning, løkke;
gjær-de; noget indlagt (i brev).
include © indeslutte;
indbefatte; medtage, iberegne.
inclure (f) indeslutte; ind-,
"^^ncluse ® f: Pi. vedlagte brev.
inclusion© indesluUelse;
ind-befattelse, medtagelse, iberegning.
inclusive © iberegnet,
inklusive = inclusively ©,
inclusivement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
