Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flesberg ... - Ordbøgerne: I - incite ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
încoercible-^incompetent
295
Fleury—Flinders
296
keiseren, hos hvem han stod i høi gunst. F. benyttedes
til forskjellige diplomatiske sendelser. Hans erindringer
udkom 1897—98.
FXewvy [fløri’J, Robert-, se Robert-F.
Fleury-Husson //Zøri’-yso’X Jules, se Ghampfleury.
Flëvo lacus, oldtidens betegnelse for Zuydersjøen
(s. d.), som dengang (og til stormfloden 1219 og 1282)
var en indsjø, forbundet med Nordsjøen ved en kanal,
og altsaa mindre end nu.
Fleyer, se Flyer.
Flibustiers [flibystje’] (JiMhnsters), se Boucaniers,
Fliedner, Theodor
(1800-64), t. prest,
grundlægger af den
protestantiske diakonissevirksomhed; blev 1822 prest i
Kaiserswerth i nærheden
af Düsseldorf og skabte
her en række anstalter
for kristelige
kjærligheds-gjerninger. 1826
stiftedes det
Rhinsk-westfal-ske fængselsselskab. 1
1833 oprettede han et
asyl for kvindelige
straf-fanger. Først og fremst
er hans navn dog
knyttet til diakonissesagen.
Hans skrifter er
væsentlig af religiøst og
pædagogisk indhold. [Litt.:
G. Fliedner, «T.
Fliedner. Kurzer Abriss seines Lebens und Wirkens» (3 oplag
1892).]
Fliegende Blätter, t. vittighedsblad, udg. i München
af Braun og Schneider siden 1844 med træsnitillustrationer
og har efterhaanden opnaaet at blive Tysklands mest
udbredte humoristiske blad. Satiren er upolitisk og
upersonlig. Dets dygtigste og populæreste illustrator
var Adolph Oberländer.
Flig (sjøudtr.), se Flygg og Anker.
Fliget (hot), se Blad.
Fliglæbe (listera), orkidéer med krybende rodstok og
med to brede blade ved eller nedenfor midten af stængelen.
De brune eller grønlige blomster, som mangler spore,
danner tilsammen en tynd klase. I Norge to arter,
nemlig den indtil over en halv meter høie Z. ovata og
den meget mindre 1. cordata, begge tilhørende vore mest
udbredte orkidéer.
Flikke (udt. Flikka), tæt samling af huse ved nordre
ende af Logevand, straks n. f. Flekkefjord, Nes herred,
Lister og Mandal amt. Ved F., hvor der bor 153 mennesker
i 20 huse, gaar Flekkefjordbanen i tunnel under Flikkeidet
ud til Flikkeid jernbanestation ved Lundevandet. Af
navnet F. kommer navnet paa Flekkefjord by. Her
laa ogsaa den oprindelige lade- og toldplads (se
Flekkefjord), hvoraf den senere by ved Flekkefjorden har
udviklet sig.
Flimmerceller, se Flimmerhaar.
Flimmerhaar, overordentlig fine, haarlignende
fremspring paa den fri overflade af mange celler (epitelceller
Theodor Fliedner.
og éncellede organismer); er under cellens liv i omtrent
uafbrudt livlig bevægelse; denne er oftest pendelformig
med sterkere udslag til den ene end til den anden side,
sjeldnere kredsformig eller mere kompliceret. Bærer en
celle talrige fine f., kaldes de c i 1 i e r eller f. i snævrere
forstand; en celles f. slaar altid i samme retning; er der
kun én eller ganske faa kraftigere traade, kaldes de
flageller (svingtraade); disse er hos fri celler anbragt
ved forenden (mange flagellater, s. d.) eller ved bagenden
(de fleste spermier, s. d.). F. har meget stor fysiologisk
betydning; hos fritlevende smaaorganismer tjener de som
bevægelsesorganer og befordrer samtidig (ved vandets
bevægelse forbi overfladen) stofskiftet; hos flercellede
organismer er deres opgave at føre forskjellige vædsker
eller endog faste legemer i en bestemt retning henover
den overflade, som bærer f.; saaledes foregaar hos en
stor række vanddyr, særlig fastsiddende, som polypdyr,
muslinger, lancetfiske, næringsoptagelsen og aandedrættet
ved hjælp af f.; hos landhvirveldyr (deriblandt mennesket)
er luftveiene i sin helhed beklædt med f., som stadig
svinger udover og hindrer fremmede smaapartiklers
indtrængen i lungevævet; ligeledes befordres de modne eg
fra ovarierne over i livmoderen ved flimmerbevægelse.
Flimmerorme (turbellaria), klasse af fladorme (s. d.),
omfattende alle egte fladorme, som gjennem hele livet
er fritlevende; viser tladormenes karakterer i den mest
typiske form. For det meste ganske smaa, ofte
mikroskopiske dyr. Lever i vand, hvor de svømmer eller
kryber om, sjeldnere i fugtig jord. Flimmerklædt paa
hele overfladen. Tarmens bygning meget forskjellig; hos
endel smaa former er den udelt og i nogle tilfælde meget
lidet udviklet; hos de fleste er den imidlertid forgrenet;
den deler sig da enten lige ind for svelget (nær dyrets
midte) i 3 hovedgrene, som alle igjen forgrener sig, eller
der udgaar fra tarmens centrale parti talrige ligeværdige
grene til siderne.
Flimmerskotöm kaldes en forbigaaende
synssvæk-kelse paa begge øine, der oftest ytrer sig derved, at den
gjenstand, man betragter, synes urolig, flimrende, som
om den betragtedes gjennem den ophedede luft, der
stiger op af en brændende lampes glas. Fra centrum
breder flimren sig til siden, til venstre for begge øine
eller til høire for begge oine og viser sig her som lysende
siksaklinjer; efter ca. \ 2 time ophører det ganske;
efterfølges undertiden af migræne. Lidelsen skyldes
kreds-løbsforstyrrelser i hjernen, ofte ved aandelig
overanstrengelse; den er ufarlig.
Flinck, Govaert (1615—60), holl. maler. Elev af
Lambert Jacobsz i Leeuwarden og derpaa af Rembrandt i
Amsterdam. Arbeidede væsentlig i Amsterdam. Skjønt
tilhørende den akademiske retning er han sterkt
paavirket af Rembrandt, i sine senere aar ogsaa af Rubens.
Religiøse billeder, genrebilleder, portræter, regentstykker.
Bedste arbeider i Amsterdam. Hovedverk: «Skytterfest i
anledning af den westfalske fred».
Flinders [fii’nd9z], Matthew (1774—1814), eng.
op-dagelsesreisende, undersøgte 1795—99 sammen med Bass
den s.ø. kyst af Australien. Paa en senere reise
undersøgte han sammen med Robert Brown den 0. og n.ø.
kyst af Australien, seilede gjennem Torresstrædet og
kartlagde Karpentariabugten. F. var en af de første.
incoercible ® ubetvingelig,
incogitable © utænkelig,
incognito © & (?) (m),
inkognito; © Ggs. ubekjendt, forklædt,
incognizable © ukjendelig.
incoherence ©, incohérence
(?) f, mangel paa sammenhæng.
incoherent©, incohérent®
usammenhængende,
incolore ® farveløs.
incomber (?) paahvile,
incombustible ©&(g
ubrændbar; ildfast.
income © indkomst, indtægt,
incommensurable ©
inkommensurabel; umaalelig.
incommode©, incommoder
(gl genere, være (komme) til
ulei-lighed, falde til besvær; (?) spec,
sætte i pengeforlegenhed; gjøre
upasselig, incommodé ®
havareret (skib).
incommode
incommodious © ubekvem, besværlig;
generende.
incommodité (g f, uleilighed;
upasselighed.
incomparable © & (?)
uforlignelig, mageløs, enestaaende.
incompatibilité ® f,
incompatibility © uforenelighed.
incompatible © & ©
uforenelig; uforligelig, stridende.
incompetence ©,
incompétence © f, uskikkethed,
inkompetence; ubeføiethed.
incompetent ©,
incompétent © uskikket, inkompetent;
ubeføiet, uberettiget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
