Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flinderselven ... - Ordbøgerne: I - incomplet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
Flodhest—Flodkrebs
300
scient—incontaminate
sig dem i tyreham. Man antog, at f. havde evne til at
forudsige fremtiden og til at forvandle sig. Konger og
adelsætter søgte ofte at udlede sin herkomst fra egnens f.
Flodhest (hippopotamus), pattedyrfamilie tilhørende
de partaaede hovdyr; omfatter kun to nulevende arter,
som begge er bundet til Afrika, den forholdsvis lille og
lidet kjendte h. liheriensis, som fmdes omkring Liberia
og viser tilknytning til svinene, samt den alm. f. el.
nilhesten (h. amphibius), som tidligere var udbredt over
omtrent hele Afrika frem til mundingerne af de store
elve, men nu er trængt tilbage til det indre og stadig
aftager i antal. Vi lægger denne art til grund for
beskrivelsen. F. er overordentlig store, plumpe dyr, længde
indtil 4.5 m., vegt indtil 2500 kg. Huden mindst 2 cm. tyk,
falder i store folder, kun forsynet med ganske faa spredte
haar inde i folderne. De massive lemmer er korte, saa
at den tykke bug næsten slæber paa jorden; 4 omtrent
lige store tær, som alle berører jorden med tykke
trædepuder og bærer runde hover; de er forbundet med
hverandre ved en kort svømmehud.
Halen kort, forsynet med spredte
børsteknipper. Halsen kort og tyk.
Hovedet langt og bredt, næsten
firkantet, noget indknebet foran de
smaa, fremspringende øine ; ørene
smaa; snuden meget bred og tyk;
de S-formede næseaabninger kan
tillukkes. Naar f. befinder sig i
vandet, rager kun ørerne, øinene
og næseaabningerne op over
vandskorpen. Hjerneskallen liden,
kjæ-verne uhyre store; de bærer en
række vældige tænder; tandformel:
Særlig store er undermundens
[-opoverkrunimedehjørnetænder(stød-tænder);-]
{+opoverkrunimedehjørnetænder(stød-
tænder);+} disse leverer et værdifuldt
elfenben. For- og hjørnetænderne
vokser hele livet igjennem; benyttes
særlig til at løsrive planter og rødder,
som males mellem de brede
kindtænder. F. er hovedsagelig
planteædende dyr, som væsentlig om natten
forlader sit opholdssted i vandet for
at græsse i nærliggende skøge og plantager, hvor de anretter
stor skade. Hvis de kan finde tilstrækkelig næring ved
bredderne af den elv eller sjø, de lever i, forlader de
saa-godtsom aldrig vandet. De svømmer og dykker med stor
færdighed samt spaserer omkring paa bunden ; kan være
indtil 5 min. under vand; naar de kommer op for at aande,
udstøder de en dampagtig vandstraale, som hæver sig
omtrent 1 m. over vandspeilet, og samtidig hører man
en eiendommelig snøften og brummen. F. er som regel
ganske fredsommelige dyr, men viser sig, naar de er
saaret eller forfulgt, som rasende og frygtelige
modstandere. De lever gjerne sammen i mindre tlokke. Mødrene
hænger med stor ømhed ved sine unger og tager dem
allerede nogle timer efter fødselen med sig ud i vandet,
ofte ridende paa sin ryg. Kjødet spises af de indfødte.
Man har fundet talrige fossile rester af f., bl. a. i
Syd-og Mellemeuropa fra kvartærtiden og i Indien fra mioeæn ;
Flodhest: Nilhesteii (hippopotamus amphibius).
de ældste f. viser i skeiet og taiidbygning overgang til
svinene, som udgjør en langt ældre familie.
Fiodilder (lutreola), pattedyr af mustelidernes familie
af rovdyrenes orden; nær besiegtet med ilderen; danner
overgangen fra de egte maarer til oterne. Pelsen
kort-haaret og glinsende, meget tæt, af jevn brun farve; kun
paa struben en gulagtig flek; halen temmelig lang og
busket; tærne, navnlig paa baglemmerne, forenet ved
svømmehud. Ca. 0.5 m. lang, deraf 14 cm. paa halen.
Lever i sumpige trakter i de nordlige polaregne, søger
sin næring saavelsom sine smuthuller i og ved vandet;
svømmer og dykker med dygtighed og udholdenhed og
bevæger sig tillige med lethed paa land; klatrer daarlig.
Lever af fisk, padder, krebs og muslinger; disses skal
knuser den med sine brede knudetænder. F. er
aar-Vaagen og dristig, men lader sig forholdsvis let fange og
endog tæmme. Man adskiller 3 former, en sibirisk
(puioriiis sibiricus), en amerikansk (p. vison, mink)
og en europæisk (p. lutreola), som vistnok maa
opfattes som varieteter af en fælles
circumpolær art. Den europæiske
f. findes væsentlig i det nordøstlige
Europas ensomme myrtrakter; ikke
hos os. Særlig værdifuldt pelsverk
leverer minken, som i denne
henseende sættes nær zobelen.
Flodin, Karl Theodor (1858—),
finsk musikforfatter og komponist,
har bl. a. skrevet en kritisk
afhandling over musiken til Hunebergs
digte, en dramatisk scene «Helena»,
en «cortège» for blæseorkester,
«Sommernat» for blandet kor, musik til
Hauptmanns «Hannele» m. v. Hans
hustru Adolfine (A dé e) Leander
(1873—), finsk sangerinde, var
tidligere knyttet til Opera comique i
Paris, nu mest paa tournéer.
Floding, Per Gustaf (1731—
91), SV. maler; elev i radering og
kobberstik af Rehn; studerede fra
1755 i Paris efter Cochin o. a. 1763
udnævnt til hofkobberstikker,
oprettede en gravørskole (nedlagt 1779),
der gav stødet til oprettelsen af kunstakademiet (1768),
hvis sekretær han var til 1777. Foruden stik efter
malerier portræter (Gustaf Vasa, Gustaf 111, Roslin,
grevinde Tessin).
Flodkrebs (astacus fluviatilis), krebsdyr af
deka-podernes orden (s. d.). Ligner meget hummeren, men
er mindre og plumpere, indtil 20 cm. lang. Tre par
klo-saksben, hvoraf de forreste særlig store. Lever i
ferskvand, tilbringer gjerne dagen i skjul mellem stene o. 1.
og gaar ved mørkets frembrud ud paa rov; lever af
orme, snegler, fiske, padder o. 1. Kryber paa bunden
ved hjælp af de fire bagre par brystfødder, men gjør,
naar de er i fare, kraftige spring bagover gjennem
vandet ved at slaa bagkroppen ind mod brystet. Farven
veksler efter bunden. F. afviger i udvikling fra de øvrige
dekapoder, idet ungerne, naar de kommer ud af egget,
omtrent har de voksnes udseende; de bæres i den første
fremmed = inconoblé,
incono-bré.
inconscient ® ubevidst,
inconsequence ©,
inconséquence ® f, Joshed, inkonsekvens;
(f) ogs tankeløshed,
ubetænksomhed, letsindighed.
inconsequent
inconséquent (fj inkonsekvent: ® ogs.
tankelos, ubetænksom, letsindig.
inconsiderable © ubetydelig,
inconsiderate ©,
inconsidéré © ubetænksom, lidet
hensynsfuld; uoverlagt.
inconsidération © f,
ubesindighed, ubetænksomhed,
uforsigtighed.
inconsistance© f,ustadighed,
inconsistant © ustadig.
inconsistence © uoverens
stemmelse, uforenelighed, strid;
inkonsekvens, modsigelse.
inconsistent ©
uoverensstemmende, uforenelig, stridende;
urimelig; inkonsekvent.
inconsolable © & © utrøstelig,
inconsonance ©
uoverensstemmelse, inkonsekvens;
disharmoni, misklang.
inconsonant ©
uoverensstemmende; uharmonisk.
inconspicuous © lidet
iøine-faldende; uanselig.
inconstance (f) f,
inconstancy © ustadighed, flygtighed,
inconstant © & ® ustadig,
inconstitutionnel ®
forfatnings-, grundlovsstridig.
incontaminate © ubesmittet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
