Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flodmusling ... - Ordbøgerne: I - incontestable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Flodmusling—Flood
302
incontestable—incorporation
tid fastklæbet til moderens
halefødder. Forekommer i det
sydlige Norge.
Flodmusling, se næste art.
Flodperlemusling (miio
mar g ar iti fer a) udmerker sig
ved en rig udvikling af skallets
perlemorlag (se M u s 1 i n g e r)
og benyttes derfor i
perlemorfabrikationen; leverer endel af
de i handelen gaaende perler;
disse er dog af minore værdi
end den egte perlemuslings.
Forekommer i elve, bl. a. i
Norge, Sverige og Tyskland.
Flodskildpadder
(triomj-choidea), gruppe af skildpadder
(s. d.); biske og rovgjerrige
dyr med bløde læber og blød
hud uden hornlag; rygskjoldet
mangler randplader og er ikke
sammenvokset med bugskjoldet. Store svømmefødder
med tre klør. Lever i elve i Asien, Afrika og
Nordamerika. — Mest bekjendt er triomjx ferox fra de
Forenede staters elve; den opnaar en vegt af 35 kg. Lever
af fisk, svømmefugle o. 1., griber sit bytte ved lynsnart
at slynge den lange hals ud. Kjødet velsmagende.
Flodsvin el. kap i var z/rfroc/ioerws capijhara),
pattedyr af gnavernes orden; er den største af alle nulevende
gnavere, opnaar en længde af 1.2 m. og .en vegt paa
ca. 50 kg. Minder i udseende adskillig om svinet;
baglemmerne adskillig længere end forlemmerne. Legemet
dækket af sparsomme grove børster af rødbrunlig farve.
Lever af planteføde. — F. findes i flokke paa de
sumpige bredder af Sydamerikas elve; er som regel meget
magelige og fredsommelige og synes at have ringe
aands-evner; svømmer og dykker meget godt, men løber
daarlig; naar der er fare paa færde, styrter de sig med
et eiendommeligt skrig i vandet. Deres væsentligste
fiender er jaguaren og kjæmpeslangerne samt mennesket,
som efterstræber dem for det velsmagende kjøds skyld.
Hunnen føder en gang om aaret 2—4 unger, som straks
følger moderen.
Floer, Richard (1767—1822), eidsvoldsmand, revisor
ved Røros verk 1785, senere hytteskriver, tog afsked som
saadan 1813, var kaptein ved Røros frivillige jægerkorps
og valgtes af dette som deputeret til rigsforsamlingen
paa Eidsvold 1814.
Flofuten, 577 m. høit fjeld i Bindalen herred,
Nordlands amt. F., der ligger øst for Bindalen kirke, var
tidligere grænsepunkt mellem Nordlands og Nordre
Trondhjems amter.
Floghavre, se Havre.
Flogiston. Den saakaldte f.-teori, som stammer
fra den tyske læge Georg Ernst Stahl (1660—1734), gik
specielt ud paa at forklare forbrændingsfænomenerne
ved at antage, at et legeme, naar det brænder, afgiver
sit f. til luften ; f. skulde altsaa være en fælles bestanddel
af alle brændbare stoffe. Stahl mente, at visse sorter
knl, saasom sod af terpentinolje o. 1., paa det nærmeste
kunde betragtes som rent f.
Flok, betegnelse i den islandske skaldedigtning for
et sedvanlig kortere kvad uden omkvæd.
Floholmerne (Floholman), flere steder forekommende
navn paa smaa nøgne holm er ytterst mod havet, særlig
i de nordlige landsdele, saaledes f. eks. i Herøy, Lurøy,
Øksnes m. fl. st. i Nordland. Navnet antages at være
en forvanskning af Froholmerne {froâa, fraade, skum).
Floke Vilgerdssøn, n. viking, seilede omkr. 868 ud
fra Rogaland for at finde Gardarsholm, som Island
dengang kaldtes efter opdageren Gard ar Svavarssøn. Han
fandt frem og landede ved BarSastr^nd ved Vesttjordene
og gav landet navnet Island efter drivisen. Efter to aars
ophold i landet drog F. til Norge, men vendte efter
nogle aar tilbage og nedsatte sig som nybygger i
Flokedalen paa Nordlandet.
Flom, Georg Tobias (1871—), n.-amer. filolog, tog
doktorgraden ved Columbia universitet i New York paa
en afhandling «Scandinavian influence on Lowland Scotch»
(1900), professor i skandinaviske sprog og litteratur ved
Iowa statsuniversitet. F. har skrevet en længere
afhandling om «Scandinavian immigration to Iowa» (1906)
og en række bidrag til sprogvidenskabelige tidsskrifter.
Flom. Naar elvene stiger over den sedvanlige høide,
saa siger man, at der er flom i vasdraget. F.
fremkommer om vaaren derved, at sneen smelter, den kaldes
da vaar-f., men der kan ogsaa indtræde hø s t-f. I de
vasdrag, som har mange indsjøer, virker disse
regulerende paa vandføringen, saa f. ikke bliver saa
voldsomme der som i vasdrag med faa eller smaa indsjøer.
Selv i vasdrag med store sjøer og store nedslagsdistrikter
er vandføringen høist uregelmæssig, naar sjøerne ikke er
reguleret ved damme; og de fleste af vore elve er rene
vildbække. Den mindste vandføring i Glommen gaar
ned til 100 m." i sekundet, men den kan undtagelsesvis
i f. stige til 4500 m.’’ i sek. I Skiensvasdraget var der,
før dette vasdrag reguleredes, en mindste vandføring af
24 m.’^ i sek., og den gjennemsnitlige vandføring var
137 m.^ i sek., men ved høieste f. kunde den stige til
2400 m.^ i sek. Den mindste vandføring i et ureguleret
norsk vasdrag er omtrent 2.4 liter pr. sek. for hver
km.^ i vasdraget, saa at et vasdrag paa 1000 km.^ giver
2.4 m.’^ i sek. som mindste vandføring, men i f.-tider
kan vandmængden stige til 225 liter pr. sck., og i smaa,
vilde fjeldbække som Skjerka i Vegaarsheien har man
eksempel paa, at vandmængden er maalt op til 2400 liter
pr. sek. pr. km.^ i vasdraget. Enkelte meget betydelige f.
mindes endnu med gru. Den mest bekjendte f. i
Glom-mens vasdrag er f. i 1789 og gaar under navnet «Ofsen».
Flone’l, se Flan el.
Flood, Gonstantius (1837—1908), n. forfatter. Var
først sjømand, senere landmand, men virkede fra
begyndelsen af 1880-aarene udelukkende i litteraturens tjeneste.
Hans arbeider tilhører alle den folkelig-underholdende
genre. Som de bedste nævnes de halvt historiske romaner
«Ritter & co.», «Sterke Jansen» samt «Under kaperflag».
Hans «Udvalgte fortællinger» foreligger i to bind. F. er
desuden forfatter af adskillige historiske og topografiske
skildringer, blandt hvilke kan fremhæves: «Listerlandet:»,
et udmerket arbeide (3 udg. 1894), «PovelJuel, en
levnetsbeskrivelse», «I krigsaarene» og «Under krigen»(1807—14).
F. var 1883—86 redaktør af «Nv ill- tidende».
incontestable ® ubestridelig-,
uimodsigelig.
incontesté (f) ubestridt,
incontlguous (e) ikke
tilstødende, adskilt.
incontinence @ & (f) f,
ukvsk-hed; ufrivillige udtømmelser.
incontinent (g) & (f) ukysk; (?)
ogs (adv) straks.
incontrit ® ubodfærdig.
incontrôlable (f)
ukontrollerbar.
inconvenance ® f,
usømmelighed anstødelighed.
inconvenant (f) usømmelig,
anstødelig, upassende.
inconvenience (g)
besværdig-hed), uleilighed, ulempe; uleilige,
genere.
inconvenient @ ubekvem,
besværlig; ubeleilig.
inconvénient (D m, ulempe,
ubehagelighed.
inconvertible @ & ®
uforanderlig; som ikke kan omsættes.
inconvincible @ som ikke
huler sig sige.
incorpor(e)al (e), incorporel
(f) ulegemlig.
incorporate ©, incorporer
(f) indlemme, optage indfoiiive;
Ce) spec, blande; legemliggjøre;
indlemmet, forenet.
incorporalité (f) f,
ulegemlig-hed.
incorporation @ & (f) f,
indlemmelse, optagelse; @ ogs.
ind-forlivelse; legemliggjørelse;
blanding, forening; inkorporation.
Flodkrebs
(astacus fluviatilisj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
