Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flugum ... - Ordbøgerne: I - indefective ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
indemnify—indent
Flusjern—Flügel
320
Flusjern, f.-staal kaldes jern og staal, der under
fremstillingen har været tyndtflydende, i modsætning til
sveisjern, som uncler fremstillingen har været deigagtigt.
Se nærmere Jern og Jern fremstillin g.
Flusmidler kaldes saadanne stoffe, der særlig ved
metallurgiske processer tilsættes andre stoffe, f. eks. ertser,
for at gjøre dem lettere smeltbare. Saadanne f. er f. eks.
kogsalt, boraks, flusspat, kalk, kvarts og silikater.
Flusspat, et regulært krystalliserende mineral, som
bestaar af fluorkalcium (GaFg). Mineralet er spaltbart efter
oktaederfladerne, er oftest gjennemskinneligt, farveløst,
rødt, gulagtigt, fiolet eller grønt og viser ofte vakker
fluorescens. F. forekommer alm. paa ertsgange, hos os
f. eks. ved Kongsberg o. fl. a. st. Anvendes som
flusmiddel under visse smelteprocesser, til emaljer og
glas-surer samt fremstilling af flussyre.
Flusspatsyre, flussyre, se Fluorvandstof.
Fluvial, f 1 u V i a t i 1 (lat.), som hører til en elv (lat.
fliivius); (bot.) som vokser i elve; (miner.) som er afleiret
i rindende vand.
Fluvioglaciäle dannelser (af lat. fhivius, elv, og
glades, is) er de af bræelve afsatte grus-, sand- og
lermasser. Findes saavel ved de nuværende bræer som i
tidligere brædækkede egne.
Fly, vid, fugtig fjeldslette med smaa kjærr.
Fliickiger, Friedrich August (1828—94), Schweiz,
farmakognost ; 1870 prof. ved universitetet i Bern, 1874
— 92 ved Strassburgs universitet, hvis farmaceutiske
institut han ledede; mange nordiske farmaceuter studerede
her. Skrev flere grundlæggende verker ; «Pharmakognosie
des Pflanzenreichs», «Grundlagen der pharmaceutischen
Waarenkunde», «Pharmaceutische Chemie»,
«Pharmaco-graphia» (sammen med Daniel Hanburg, s. d.), desuden
vegtige bidrag til farmaciens historie.
Flydende batterier, artilleribevæbnet mindre mobilt
fartøi, der fortøies paa forud bestemt sted i farvandet for en
hænsigtsmæssig anvendelse af artilleriet. Blev anvendt i
forsvaret af Kbh. 1801, ligesom den allierede flaade
under Krimkrigen benyttede pansrede f. b. ved erobringen
af Kinburnforterne (1855). F. b. indgaar ikke længer i
staternes nyb3^gningsprogrammer, men ældre
artilleriskibe, der ikke egner sig til at indgaa i de mobile
flaade-afdelinger, vil i tilfælde fremdeles kunne finde anvendelse
som f. b.
Flydende krystaller, se Krystaller.
Flydende legemer, stoffe som er flydende, altsaa
vædsker, se Aggregatformer; eller legemer, som flyder
eller svømmer paa en vædske, se Hydrostatik.
Flydevegt, aræometer, redskab til bestemmelse af
væd^kers egenvegt indrettet paa forskjellige maader.
Skala-aræometer et bestaar af et graderet glasrør, i
hvis ene ende der findes endel bly eller kviksølv, som
holder røret lodret, naar det svømmer paa vædsken. Jo
lettere den vædske er, som røret flyder paa, desto
dybere synker det. I alm. angiver graderingen paa røret,
hvilken egenvegt hos vædsken der svarer til, at røret
synker til hvert merke, og f. kaldes da densimeter
(tæthedsmaaler). Gay-Lussac satte 100 ved det merke,
hvortil røret synker i vand, delte røret nedenfor dette
merke i 100 ligestore dele og fortsatte delingen over
100. Synker røret i en vædske til et merke /?, saa er
vædskens egenvegt = ; en saadan f. kaldes et
volumeter. F. bruges i det praktiske liv især til at maale
egenvegten af vædskeblandinger, for derigjennem at
slutte sig til blandingsforholdet,
saa-ledes ved spiritus, idet denne har mindre
egenvegt, jo sterkere den er, d. v. s. jo
mere alkohol den indeholder. F. til
saadant brug har forskjellige navne
(alkoholometer eller brændevinsprøver,
alkalimeter, syremaaler, melkeprøver
o. s. V.), og skalaen er da indrettet
saa-ledes, at den direkte angiver
vedkommende vædskes blandingsforhold eller
styrke (procentaræometere). Andre f. har
en vilkaarlig skaladeling, saaledes Baumé’s
f. (se Baume, Antoine). Nicholsons,
Fahrenheits og Tralle s f. er bestemt til
at synke til et bestemt merke; de bærer
en liden skaal, hvorpaa smaa vegtlodder
lægges, indtil de synker til merket, og af
belastningen beregnes egenvegten
(vegt-a r æ o m e t e r e).
Flüe, Nikolaus von der («broder
Klaus») (1417—87), schv^eizisk eneboer,
var en anseet borger, landraad og
dommer, da han 1467 forlod hustru og børn for at leve
som eneboer i streng askese. Rygtet fortalte, at han
kun nød hostien. Gjentagne gange bilagde han
stridigheder mellem sine landsmænd. Efter sin død æredes
han som helgen, skjønt han ikke blev kanoniseret.
Flüelen, landsby i Schweiz, kanton Uri, ved
sydenden af Vierwaldstattersjø; 438 m.o.h., 968 indb. (1900).
1 nærheden ligger et Tellskapel.
Flyelven [ßai-], stor elv i Ny-Guinea, begynder i det
indre nær grænsen af tysk Ny-Guinea, danner et stykke
grænsen mellem hollandsk og engelsk Ny-Guinea og
falder gjennem et stort delta ud i Papuabugten paa
Ny-Guineas sydkyst. Opdaget 1843, fulgt opover i omtrent
1000 km.s længde.
Flyer//?az’s»7 (eng., eg. flyver). 1. I det tekniske
rytter-sprog en meget hurtig hest, desuden underforstaaet, at
hesten kun over en forholdsvis kort distance kan holde
sin sterkeste fart (specialtempo best pace). F.s modsætning
er stayeren, den mindre hurtige, men mere
udholdende hest. — 2. (Tekn.). Fra engelsk overført betegnelse
for en forspindemaskine for bomuld, lin etc, hvor
spindel og spole drives særskilt, og hvor spolens
om-dreiningshastighed forandres, efterhvert som traadlagenes
antal tiltager. F. betegner ogsaa vingen paa spindelen,
hvorved traaden tilledes spolen.
Flygare-Carlén, se Garlén.
Flügel, Gustav Leberecht(1802—70), t. orientalist,
opholdt sig mest i Wien, hvor han optog katalog over
de orientalske haandskrifter i det keiserlige bibliotek;
flere af dem har han offentliggjort. Han har bl. a.
skrevet en «Geschichte der Araber» (2 bd., 1840), samt
besørget en stereotypudgave af koranen og dertil leveret
«Goncordantiae Corani arabicae» (1842).
Flügel, Johann Gottfried (1788—1855), t.-eng.
ordbogsforfatter, f. i Barby i nærheden af Magdeburg,
indemnify indemniser ®
holde skadesløs, sikre; godtgjøre,
erstatte.
indemnité (g f, indemnity©
skadesløsholdelse, sikring;
godtgjørelse, erstatning ; © spee. diæter;
© ogs. benaadning.
inden - © binnen; vor — ©
before, within; (konj) ogs. ere —
© avant; d’ici à ; dans (peu); (konj)
avant de, avant que. i.for - (t)
herein, drinnen ; (præp) innerhalb —
© within, inside - ® (au, en) de ■
dans; à l’intérieur (de); derrière
(la porte); (præp) au dedans de,
dessous. i.fra — ® von innen
(heraus) — @ from within, from the
inside — (D de dedans, de
l’intérieur (de), i.landsk, i.rigsk —
® inländisch — © domestic, home,
native; country (trade), internal
(traffic) - (f) du pays; indigène;
intérieur, i.rigs- - (t) Binnen-,
des Inneren - © of the interior;
home-(f) de l’Intérieur, i.skjærs
— ® innerhalb der Scheren — ©
inside the islands; inland ~ (f)
au dedans des écueils.
indéniable (f) unegtelig.
indenization ©
naturalise-ring(sbrev).
in denizen © naturalisere, give
borgeret.
indent © gjøre hak, tagger i,
udtande; sætte i lære; indrykke
(en linje, under trykning); hak,
tagg, tand; fordybning,
indskjæ-ring; indrykning, indented
ind-skaaret (af havet).
Skala-
Vegt-aræometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
