Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flygel ... - Ordbøgerne: I - indenture ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
FJygel—Flyndre
322
blev efter et 9 aars ophold i Amerika professor i eng.
sprog ved universitetet i Leipzig. Hans hovedverk er
en stor engelsk-tysk og tysk-engelsk ordbog (1830).
Flygel (af t. Flügel, vinge), et klaver i retvinklet trekant
med alle strenge i flugt med tangenterne, er mere
fuldt-tonende og kraftigt end det taffelformige og opretstaaende
piano. Man skjelner mellem det store koncert-f., det
mindre salon-f. og det mindste studs- el. kabinet-f.
Flygg (sjøudtr.), den trekantede plade paa spidsen af
ankerarmen.
Flygtige oljer, se Oljer, æteriske.
Flygtighed. Et stof er flygtigt, naar det er istand
til at gaa over i luftformig tilstand. De fleste vædsker og
enkelte faste stoffe (is, kamfer o. fl.) er flygtige. Ved
tilstrækkelig høi varmegrad er rimeligvis alle stoffe flygtige.
Flyktæne kaldes en omtr. knappenaalshovedstor
rødlig knude, der optræder i øiets slimhinde langs randen
af hornhinden. Hyppigst optræder flere samtidig. Denne
lidelse er alm. hos skrofuløse og slet ernærede børn, men
kan ogsaa forekomme hos børn, der lever under de bedste
hygieniske forhold. Den medfører kun sjelden nogen
fare for øiet.
Flyndre. F.-familien omfatter flske, hos hvem hovedet
og en del af kroppen er asymmetrisk bygget. Kroppen
er meget høi, sterkt sammentrykt fra siderne. Fisken
hviler paa bunden enten paa høire eller paa venstre side.
Enkelte arter er høirevendte andre venstrevendte. Den
side, som vender op, er farvet, og den, som vender ned,
som regel hvid. Som unger gjennemgaar f, et drivende
larve- og yngelstadium, hvori de er symmetrisk bygget
og svømmer paa høikant som enhver anden fisk. Lidt
efter lidt dreies øinene imidlertid om til den ene side,
og ungen lægger sig paa bunden for snart helt at antage
den voksne fisks udseende og vaner. F. findes i alle
verdenshave, og der findes ca. 200 forskjellige arter.
Blandt de vigtigste kan nævnes: Egentlige f.:
Rødspætten (pleuronectes platessa), ogsaa kaldt konge-f.
Hovedforekomst paa Nordsjøens banker, den Irske sjø.
Skagerak, Kattegat og den vestlige Østersjø. Findes
desuden langs Norges kyst helt op til Hvidehavets munding,
samt ved Færøerne og Island. Lever hovedsagelig
grundere end 50 favne. Farven olivengrøn med pragtfulde
røde eller brunrøde pletter. Ganske glat at føle paa.
Bliver optil 70—80 cm. lang og kan veie indtil 4 kg.
Er gjenstand for et vigtigt og indbringende fiskeri. —
Skrubben (p. fiesus), kyst- og brakvandsform. Den
ligner foregaaende, men bliver sjelden over 40 cm. lang.
Er mindre vigtig for fiskerierne. Er som ung meget
tilbøielig til at vandre ind i elve og andre tilgjængelige
ferskvande, hvor de kan opholde sig helt til de er voksne.
For at forplante sig maa de imidlertid atter søge til sjøen.
Arten kjendes let fra foregaaende derved, at skjællene
langs sidelinjen og langs roden af gatfinnens og
rygfinnens straaler er forsynet med skarpe torne. Der
forekommer venstre- og høirevendte individer om
hinanden. — Sand-f. (p. limanda) har omtrent samme
udbredelse som rødspætten, men har paa grund af sin
ringe værdi ikke paa langt nær den betydning. Kjendes
let paa sit lille hoved og paa, at den er glat at føle paa,
naar man stryger den fra hovedet bagover, men ru,
naar man fører haanden den modsatte vei. Bliver heller
indenture—indesluttethed
ikke stort over 40 cm. lang. Farven brunlig oliven. —
Mare-f. (p. microcephalus), ogsaa kaldt tunge eller
maretunge, udmerker sig ved sit lille hoved og sin
lange og smale krop. Den er ogsaa meget tynd gjennem
kroppen og meget glat. Lever paa relativt grundt vand
langs hele Norges kyst. — H u n d e t u n g e n (p.
cyiio-glossus) ligner mare-f. noget i form, men har buttere
hoved og skarpe skjæl. Lever paa dybere vand, helt
ned til et par hundrede favne og endnu dybere. Fiskes
sjelden hos os undtagen af ræketrawlere. Derimod faaes
den af nordsjøfiskerne i trawlen paa dybere vand.
Torvføres i England under navnet « witch». — Kveiter
(hippoglossus) : Vigtigste art er kveiten (h. vulgaris),
der er udbredt over de nordlige dele af baade
Atlanterhavet og Stillehavet og trænger begge steder temmelig
langt ind i arktiske have. Farven er hos unge d\^r
graalig brundroplet, hos ældre næsten kulsort eller
graalig sort med svag vatring. Huden glat. Længden
kan gaa op til over 2 m. og vegten overstige 200 kg.
Dyr paa 100 kg. er ikke sjeldne. Kveiten er saavel i
europæiske som i
amerikanske farvande
gjenstand for
indbringendefiskerier.
Fiskes for
størstedelen paa mellem
100 og 300 favne.
— Svartkveiten
(platgsomatichtys
hippoglossoides) er
en nordligere form
end kveiten.
Opnaar ikke paa langt
nær dennes
størrelse. Findes ved
Grønland, i
Øst-Ishavet samt ogsaa
i Nordhavets kolde
strøg i større
dybder end 300—400
favne. Alene i
Øst-Ishavet har den
økonomisk
betydning. Fiskes der
og sælges til
russiske opkjøbere,
fornemmelig forVardø.
— Besiegtet med
kveiterne er ogsaa
den saak. gab e-f.
(drepanopsetta
pla-tessoides). Den har
meget vidt gab.
Minder i farven og
skjælbeklædningen
(ru at føle paa) om
sand-f., som den
dog overgaar noget
i størrelse. Den
forekommer helt
fra den Biskayiske
Flyndre : Slethvarrens forvandling. ^
(Stregerne angiver den virkelige længde.)
Slethvarren er venstrevendt, rødspætten
høirevendt.
indenture © udtanding; (pi)
kontrakt.
indépendance ® f,
independence © uafhængighed; (e)
spec, selvhjulpenhed, fast indtægt.
indépendant indepen-
dent (g uafhængig; selvstændig;
© spec, selvhjulpen. Sb m,
independent.
indéracinable (f) uudryddelig.
inderlig — (^ innig; inbrünstig
- (© heartfelt; (adv) heartilv — ®
intime; tendre; ardent, vif;
sincère.
inderlighed — (t) Innigkeit,
Innbrunst f - © cordiality,
heartiness — (D intimité ; tendresse ;
ardeur; sincérité f.
inderst - ® innerst — ©
in-(ner)most - ® intérieur.
inderst - (t) Inste m - @
lodger (With a peasant) — (f)
sous-manant, paysan locataire.
indescribable (e),
indescriptible (D ubeskrivelig.
indesidden - (t)
Stubenhocke-rei f — (e) keeping the house,
staying at home - ® vie (f)
casanière. sédentaire.
indeslutte — ® einschliessen,
-sperren, umringen — © inclose;
(omringe) invest, surround, hem in
— (Î) (r)enfermer, serrer ; (omringe)
entoui’ner; investir, cerner,
indesluttet — (t) verschlossen
— © reserved — (?) réservé,
renfermé.
indesluttethed-(jp
Verschlossenheit f - © reserve — ®
réserve f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
