Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvegekkoer ... - Ordbøgerne: I - indfatte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indfødt-indgive
327
Flyvepungdyr—Fløiel
328
Flyvepungdyr, flyvepungaber, fly ve pun gm us,
se Pungaber.
Flyvesand, fin sand, som kan bevæges af vinden;
den bestaar væsentlig af afrundede kvartskorn. Drives
af vinden sammen til dyner (s. d.) og kan foraarsage store
ødelæggelser paa dyrket land. Sandflugten dæmpes ved
plantning af sandbindende planter, f. eks. strandrug
(elymus), marehalm (psamma) o. a. F. forekommer i
Norge paa Jæderen og Listerlandet, i Danmark særlig
paa Jyllands vestkyst.
Flyveskrift, se Flyve b 1 a d.
Flyvetid, se Flyvehøide.
Flyveulke (dactylopterus volitans) hører til
ulkefamilien. Udmerker sig ved enormt store brystfinner, ved
hvis hjælp de kan svæve over vandet paa samme maade
som flyvefiskene. Er optil 50 cm. lang med et «vingefang»
af indtil 60 cm. Lever i Middelhavet og Atlanterhavet.
Flyveøgler (pteriosauria),l^rjhdyrorden, somoptraadte
i slutningen af triastiden, havde sin blomstring i jura og
uddøde i kridttiden; havde en stor flyvehud udspændt
mellem kroppens sider og lemmerne, særlig den enormt
forlængede femte finger, som i længde overgik hele
overarmen; de øvrige fingre korte og uden forbindelse med
flyvehuden; tommelen manglede. Hovedet mindede om
fuglenes ved sine sterkt forlængede kjæver, som hos de
ældste former bar tænder, hos de yngre et hornneb.
Knoklerne hule og luftfyldte som fuglenes. Huden nøgen.
De mindste var af størrelse som en spurv, de største
havde et vingefang paa ca. 6 m.
Fläming, en høideryg i det nordtyske lavland mellem
Elben, Havel og Dahme (bielv til Spree). I den vestre del
naar den en høide af 201 m. og er dækket af lerblandet
sand, den østre naar kun 178 m. Navnet kommer fra
de flamske kolonister, som Albrecht der Bär indkaldte.
Fløde er det øverste melkelag, som danner sig derved,
at melken henstaar til f.-a f s æ t n i n g. Fedtkuglerne i
melken er lettere end melkevædsken og stiger derfor op,
naar melken faar henstaa i ro. F. er altsaa en meget
fedtrig melk. Den indeholder vanlig en 16 -20 pet. fedt
og kan indeholde meget mere, medens uskummet sød
melk i middel indeholder 4.5 pet. Ogsaa ved centrifuge
eller ved separator kan f. udskilles af melken. F. er
mere tykflydende og mindre gjennemsigtig end melk, har
mindre vegt- og varmefylde end denne. Hovedanvendelsen
er til fremstilling af smør, men den finder forøvrigt en
udstrakt brug i husholdningerne. — F.-maaler er det
redskab, som benyttes til at bestemme melkens
f.-afsæt-ningsevne og fedtrigdom. — F.-ost er en ost, til hvis
fremstilling der bruges f., f. eks. den engelske stiltonost
og den franske fromage à la crème. Sidstnævnte
tilberedes ved at røre f. sammen med raa ostemasse, lavet
ved sammenløbning af melk og udskilning af mysen, —
F.-s il er en sii, der i meierierne bruges til at sile f.
Den har større maskevidde end melkesilen. — F.-skum
dannes ved at piske luft ind i f., hvilket sker i
husholdningen ved tillavningen af visse retter. Det er derimod
uheldigt, at f. skummer under kjerningen, fordi det da
vanskelig bliver smør. — F.-tønde er et større kar,
hvori f.s syrning foregaar før kjerningen.
Flødevigens udklækningsanstalt ligger i
Fløde-vigen paa østsiden af Hisøen ved Arendal. Drives af
Arendals fiskeriselskab. Samtlige driftsudgifter har været
ydet af staten. Oprettedes i 1883 af G. M.Dannevig (s. d.).
Dens virksomhed bestaar i at udklække og udslippe
1—200 mill, torskelarver hver vaar. Til produktionen
anvendes ca. 500 torsk, hvis rogn udklækkes. Larverne
er ved udsætningen O—7 dage gamle og er 3.5—4.5 mm.
lange. Angaaende nytten af virksomheden har der hersket
megen tvil, og stortinget fattede 1908 beslutning om, at
der for at give de interesserede distrikter adgang til at vise,
hvorvidt de anser virksomheden for nyttig, skal kræves
distriktsbidragtil anstaltens virksomhed, i lighed med, hvad
der finder sted for samtlige landets øvrige fiskeriselskaber.
[Litt: «1882 — 1907. Bidrag til Flødevigens
udklækningsanstalts historie» (Arendal).]
Fløen (med Fløebakken), tæt bebygget strøg paa
nordsiden af Lunggaardsvandet, straks øst for Bergen,
Aarstad herred. Søndre Bergenhus amt. Der bor 432
mennesker i 24 huse, mest smaahuse, men ogsaa en del vakre
villaer. Bergensbanen passerer gjennem F.
Fløi. 1. (Mil.). F. er dels de yderste endepunkter af
en militærafdeling, opstillet i linje (f.-mand), dels selve
de yderste afdelinger, dels hele den ene halvdel af
afdelingen. — 2. (Bygningsv.). En enkelt fremspringende del
af et bygverk. Et saadant har ofte flere f. Man betegner
dem som en side-f., bag-f. etc. — 3. Vimpel paa en
baad-eller fartøimast. — 4. Vind-f., veirhane paa et hus.
Fløiadjutant bruges i fremmede arméer om høiere
officerer, der er ansat som adjutanter hos fyrstelige
personer, fornemmelig herskeren selv.
Fløialter kaldes alterskab fra gotisk tid, som bestaar
af en nederdel, predella, og selve hovedalteret med
fløi-døre. De forskjellige dele er rigt bemalet eller har
udskaarne figurer eller scener. I vore museer findes flere,
ofte importeret i gammel tid fra Tyskland. Enkelte
er ogsaa, som Ringsakers berømte alterskab, kommet fra
Flandern, idet Antwerpens bystempel staar paa arbeidet.
Fløiel, egte f., ogsaa kaldt silke-f., fremstilles ved,
at ekstratraade (poltraade) af silke indvæves i en
grundvævning over staalstænger (naale), saaledes at der dannes
løkker, som overskjæres, hvorpaa de frie traadender
opbørstes og klippes til jevn høide. Denne høide er
uafhængig af afstanden mellem bindingspunkterne for
poltraadene, saa man kan opnaa, at traadenderne helt
dækker grundvævningen, som ofte udføres af bomuld. —
Uegte f., ogsaa
kaldt bomulds-f.,
manchester-f. eller
vel vetin, væves af
bomuld som en art
atlask med i
rækker stillede
bin-dingspunkterforde
fritliggende traade.
Disse traade
overskjæres mellem
bindingspunkterne
børstes op og klippes til samme høide, som bliver mindre
end den halve afstand mellem bindingspunkterne.
Over-skjæringen foregaar med en kniv, hvis spids bærer en
sko, som fortil har form som en naal, der stikkes ind
under de traade, som skal overskjæres, saaledes at kniv-
Silkefløiel.
Bomuldsfløiel.
@ right of a native (naturalized)
person — (f) indigénat ; droit (m)
de naturalisation.
indfødt - (t) eingeboren - ©
native — (f) indigène, natif; né (à
Paris).
indføre — ® einführen ; (i bog)
buchen — @ import; (i selskab,
noget nyt) introduce; enter (in an
account, a book) - (f) introduire;
faire entrer; présenter (q à, chez);
(varer) importer; (i regnsliab)
en-registrer ; porter (passer) en compte.
indførsel — ® Einfuhr f -
-@ importation, imports — (f)
importation; entrée f.
indgaa — (t) (einen Bund, eine
Ehe) schliessen; (eine WeUe,
Verpflichtung) eingehen - (e) enter
into, contract (a marriage), make
(a wager, a compromise) — (?)
(slutte) faire, conclure, contracter;
prendre (un engagement),
indgaaende se grundig,
indgang — (t) Eingang;
Zutritt; Beginn m — © entry,
entrance, ingress, beginning; (fmdei )
find favour — (f) entrée f;
(begyndelse) commencement, début m;
porte f; (vinde i.) trouver accès;
être accueilli, reçu, admis; (med
egen i) (chambre’f) indépendante,
indgetogen se tilbagetrukken,
indgive - (t) eingeben;
einreichen: einflössen — (è give in,
present; (indskyde) inspire one
with, instil into, suggest to :
(lægemiddel) administer; send in,
tender (one’s resignation) — (f) faire
prendre; donner, administrer; (ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
