Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvegekkoer ... - Ordbøgerne: I - indfatte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Flyvegekkoer—Flyvende hunde
326
indfatte-indføds
bundet med meget store hudfolder, som svarer tii de
øvrige padders svømmehud, men benyttes som svævehud,
idet f. cr udprægede trædyr. Taaspidserne som hos
løv-frosken udviklet som fastheftningsskiver. Indien,
Sunda-øerne, Ceylon, Madagaskar.
Flyvegekkoer, se Gekkoer.
Flyvehud, flagre h ud, svævehud (potagium), hos
visse hvirveldyr udviklede hudfolder, som er udspændt
mellem lemmerne og kroppens sider og kan strække sig
fremover paa halsen og bagover til halespidsen; tjener
til at bære dyrene i luften. Man adskiller den egte f.,
som sætter dyret istand til aktiv flugt, og hvor der er
en usedvanlig sterk udvikling af forlemmernes, særlig
fingrenes knokler (flaggermus, forverdenens flyveøgler, s.d.),
fra svævehud (flagrehud), som kun tjener som
fald-skjerm ved lange sprang gjennem luften, væsentlig hos
skogdyr (se Flagreaber, Flyveekorn, Pungaber).
Den egte f. er at opfatte som en videre udvikling af
svævehuden. Af anden natur er svævehuden hos visse
nulevende kr3^bdyr og padder (se Flyvefro sk,
Gekkoer, Leguaner) samt hos flyvefiskene (s.d.).
Flyvehøide er den høide, hvortil et udskudt projektil
hæver sig over horisontalplanet gjennem skydevaabenets
munding. Saaledes har vor feltkanon paa 6Ü00 m. en f.
af omkr. 700 m., d. e. forat en kanon, som er opstillet
ved havoverfladen, skal naa et maal paa 6 km. afstand,
maa den eleveres (høiderettes), saa at kuglen gaar adskillig
høiere end f. eks. Tryvandshøiden ved Kra. (519 m. o. h.).
Den tid, projektilet bruger til at tilbagelægge veien til
maalet, kaldes dets flyvetid.
Flyvemaskine er et luftskib, hvormed man, uden
ballon, kan hæve sig op i luften og flyve afsted saavel
mod som med vinden. Som nyttelast maa en f. mindst
kunne transportere én person. Konstruktionen af f. er
baseret paa følgende mekaniske love: 1. Det arbeide
pr. sek., der kræves for at holde et legeme svævende i
luften, er lig halvparten af legemets vegt multipliceret
med legemets faldhastighed i fri luft. 2. Jo større
forholdet er mellem f.s bæreflade og dens vegt, des mindre
kraft kræves der for at holde den svævende i luften.
3. Jo større fart man opnaar med en f., des større bliver
dens bæreevne. — Efter den maade, hvorpaa f.s opdrift
opnaaes, henføres de til forskjellige systemer. Man har
skrueflyvere, flyvere eller vingeflyvere, glidere eller
drageflyvere, ogsaa kaldt aeroplaner, hjulflyvere og
reaktions-flyvere. 1. Til skrueflyvere hører alle de f., hvis
opdrift udelukkende skyldes vertikalt virkende luftskruer
(se pi. fig. 6). 2. Flyvere eller vi n ge fly ver e. Disse
f., der drives saavel opad som fremad af
flaggermus-formede vinger, er den ældste type af f. ; paa grund af den
komplicerede konstruktion, disse maskiner altid vil faa,
har man først i den sidste tid opnaaet nævneværdige
praktiske resultater med dem (se pi. fig. 4). 3.
Drageflyvere er alle f., hvis opdrift i lighed med de aim.
drager skyldes luftens tryk mod svagt hvælvede i forhold
til fartretningen skraatstillede bæreflader (aeroplaner).
Luftrykket opnaaes ved, at f. af luftskruer drives frem
gjennem luften (paa samme maade som en dampbaad
gjennem vandet). Til denne gruppe hører de fleste af nutidens
f., hvormed man har opnaaet gode praktiske resultater,
saasom brødrene Wrights, Farmans, Lagranges, «June Bug»,
(J ,
i h—
Santos Dumonts,
Bleriots, Vuias m. ti.
(se pl. fig.l, 2,3, 5).
Fordelen ved
drage-flyveren er dens
enkle konstruktion,
samt den store
hastighed og
bæreevne, man med
relativt liden
maskinkraft kan opnaa
med disse
maskiner. Mangelen ved
drageflyveren er, at
man vanskelig kan
holde den svævende
paa samme punkt
i luften, uden i
meget sterk
modvind. Fart i sterk
sidevind og med
vinden volder ogsaa
endnu denne saavel
som de andre
flyve-maskintyper store
vanskeligheder. 4.
H jul f ly ve re
flyver opad og fremad
gjennem luften ved
hjælp af hjul besat
med store
bevægelige skovler (se pl.
fig. 7). En egen art af denne gruppe er den Wellnerske
hjulflyver, hvis hjul er trommelformede og skovler
spiralformede. 5. Reaktionsflyvere. Disse hæver sig
og farer frem gjennem luften efter samme princip
som en alm. raket. Som drivkraft benytter disse f.
sprængstof eller komprimeret luft. En reaktionsflyver
maa for at kunne holde sig svævende i luften sende en
luftmængde nedad lig den luftmasse, den fortrænger i
tidsenheden ved frit fald, multipliceret med forholdet
mellem f.s faldhastighed og den fart, hvormed
luftstrømmen sendes nedad. For den praktiske luftskibsfart
har denne t^^pe endnu ikke faaet nogen betydning. — Til
en praktisk anvendelig f. maa man stille følgende
fordringer: stor manøverevne, stor stabilitet under fart,
stor hastighed, mindst 25 m. pr. sek. (90 km. pr. time),
økonomisk drift og fremfor alt sikker landing saavel
paa land som sjø, og selv om maskineriet under farten
pludselig slaar feil. Drageflyverne tilfredsstiller for tiden
(1909) bedst alle disse fordringer, men den tid er neppe
fjern da alle ovennævnte typer anvendes i det
praktiske liv. (Jfr. Lu ft skibsfart; se planche
Flyvemaskiner.)
Flyvende eskadre, en indtil for faa aar siden specielt
i England benyttet betegnelse (flging squadron) for en
hurtiggaaende eskadre, der var bestemt til paa kort
varsel at optræde, hvor omstændighederne krævede det.
Flyvende hollænder, se Dødsseiler.
Flyvende hollænder, opera af Wagner.
Flyvende hunde, se Flaggermus.
sure f, chaton m; enchâssure f;
cadre m.
indfatte - (t) einfassen - (e)
border, edge; frame; (ædelsten)
set - (f) monter (en or), sertir,
(en)chatonner, enchâsser; (i ramme)
encadrer; (omgive) entourer,
indfiltre se indvikle,
indfinde: i. sig - (t) sich
einfinden, sich einstellen, erscheinen
- © appear, attend, make one’s
appearance — ® se présenter; se
rendre ; (i retten) comparaître.
indflette - ® einflechten,
-schalten — © interweave — ®
insérer, (faire) glisser (dans);
entrelacer, entremêler.
indflydelse — ® Einfluss m
— © influence ~ ® influence f;
ascendant, pouvoir; crédit m.
indflydelsesrig - (t)
einflussreich — © influential, potent —
(?) influent.
indforlive — ® einverleiben
— © incorporate — (f) incorporei\
indfri - (t) einlösen; erfüllen
— © redeem, pay (a bill) — (f)
acquitter, paver; (veksel) honorer,
retirer; (ord, løfte) degager;
rem-plir.
indfrielse — ® Einlösung,
Erfüllung f - © redemption ;
payment (of the bill) — ®
acquittement; retrait; dégagement m.
indfælde — ® einfalzen, - fugen
- © put in, let in, inlay, insert
— ® emboîter, encastrer; (bund,
i tønde) enjabler.
indfødsret — (t) Heimats-,
Bürgerrecht, Indigenat(srecht) n —
Skruellyver: S løfte- og bæreskruer; s
luftskruer, som driver maskinen fremad; R ror.
Flyver eller vingellyver : Svinger; R ror.
Glider el. drageflyver: F bæreflader; S
luftskruer; R ror.
Hjulflyver : S skovlhjul med automatisk
regulerbare skovler: R ror.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
