Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkerigsdag ... - Ordbøgerne: I - indsænkning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Folkerigsdag—Folketælling
358
indsænkning—indtilbens
forretningsmænd blandt sine medlemmer. F.s kilder er
sedvane og praksis, men særlig traktater, som de
forskjellige lande har indgaaet. Enkelte traktater har faaet
tilslutning af næsten alle civiliserede lande, saaledes
Pariserdeklarationen af 1856 om afskaffelse af kaperi og om
neutrales sjøfart, Genferkonventionen af 1864 om saaredes
forhold i landkrig, St. Petersburgerkonventionen af 1868
om ikke at anvende projektiler under 400 gr., som er
eksploderende, og endelig de paa den 1ste internationale
fredskonference i Haag i 1899 indgaaede overenskomster
om anvendelse af Genferkonventionens grundsætninger
paa sjøkrig, om fredelig bilæggelse af internationale
stridigheder (se Voldgift), om landkrigens love og
sedvaner, om forbud mod at anvende projektiler, som
udbreder kvælende eller giftige gasarter, eller kugler, som
udvider sig eller bliver flade i det menneskelige legeme.
Alle ovenfor nævnte overenskomster er bl. a. ogsaa
til-traadt af Norge. I juni—okt. 1907 var delegerede fra
næsten alle civiliserede stater samlet til den 2den
internationale fredskonference i Haag. Der blev her
udarbeidet en række nye konventioner, der gaar ud
paa at forbedre konventionerne af 1899, fastsætte mere
humane regler for krigsførsel og bestemme de neutrales
rettigheder og pligter i land- og sjøkrig samt organisere
en international prisedomstol m. v. Se
Haagkonferencerne.
Folkerigsdag var navnet paa de møder, som 1893 og
1896 blev afholdt i Stockholm af delegerede valgt af
befolkningen efter de for den alm. stemmeret for mænd og
kvinder gjældende principer, og hvis formaal var at søge
denne stemmeret indført i Sverige. Bevægelsens leder var
dr. filos. nu generalkonsul D. Bergström. [Litt.: Erik
Thyselius, «Kampen for allmän rösträtt», Stockholm 1902].
Folkesagn, se Sagn.
Folkesang, se Ballade, Epos, Folkeviser.
Folkeskole, se Skolevæsen og de enkelte landes
undervisningsvæsen.
Folkeskrifter er saadanne, oftest mindre skrifter, som
ved indhold og fremstillingsmaade er særlig skikkede til
at forstaaes af og fængsle den del af folket, der ikke
har nydt en høiere skoleundervisning, og som tillige er
saa billige, at de kan vinde indgang selv blandt lidet
bemidlede. Nogen grænse mellem f. og anden litteratur
kan ikke trækkes. Bestræbelserne gaar i retning af at
drage saa mange som mulig af verdens bedste bøger paa
alle mulige omraader ind i f.s klasse gjennem
godtkjøbs-udgaver, ofte i samlinger eller ens udstyrede rækker.
Folkebibliotekerne, de billige, populære tidsskrifter og
dagspressen baner i vore dage overalt vei for f.s stadig
videre udbredelse. Med f. maa ikke forveksles de
saa-kaldte «folkebøger» (s. d.).
Folkestad, Bernhard (1879—), n. maler. Elev af
Zahrtmann og Tuxen i Kbh. (1902—03). Hans udstilling
i Kunstforeningen i 1907 viste ham som en, betydelig
kolorist, og billederne «Grønsager» og «Høns i høstsol»
indkjøbtes til Kunstmuseet.
Folkestad, Halvor Olsen (1807—89), n. biskop.
Han var en bondesøn fra Telemarken og blev ogsaa først
prest der (1841 sogneprest til Mo, 1849 til Kviteseid),
kom derfra 1859 til Fredrikshald og udnævntes 1864 til
biskop i det nyoprettede Hamar stift og 1873 til over-
hofprædikant. Han tog afsked 1887. F. var en høit
anseet geistlig og blev ogsaa betroet en række offentlige
tillidshverv, han var saaledes medlem af
almueskolelovs-kommissionen og af den store kirkekommission samt af
interimsregjeringen i 1875. En del af hans prækener
er udkommet i trykken.
Folkestone [fèkstdn], havneby i det sydlige England,
grevskabet Kent, ved Kanalen, ligger i et meget ujevnt
terræn i en dal, over hvilken der er ført en storartet
viadukt; 30 650 indb. (1901). F. er et meget besøgt
sjøbad og vigtigt overfartssted til Boulogne. Stor handel.
Indførselen fra udlandet beløb sig 1900 til 13 623 199 £
og udførselen til 1 780 622 £.
Folketeatret, kjøbenhavnsk teater, aabnet 18 sep.
1857. F.s første direktør var H. W. Lange, som ledede
det til sin død (1873). Hans repertoire bestod væsentlig
af sterkt bevægede, melodramatiske skuespil,
Offenbach-ske operetter, franske farcer og salonskuespil. Under
de følgende direktører: M. V. Brun (1873 -76), Robert
Watt (1876—84), Severin Abrahams (1884—1900), optog
man foruden franske skuespil ogsaa danske ældre og
samtidige lystspil, og ved siden af en del forsøg paa at
introducere moderne dramatisk litteratur har F.s
repertoire i det væsentlige beholdt sin karakter.
Dorph-Petersen var efter et kort interregnum Abrahams’
efterfølger som direktør. Fra sæsonen 1908—09 ledes F. af
Johs. Nielsen og cand. mag. Friderichsen.
Folketidende, ugeblad udg. af politikeren Søren Jaabæk
(s. d.) i Mandal 1865—79. Det var til at begynde med
organ for det af Jaabæk ledede samfund «Bondevennerne».
Dets program var «sparsommelighed i statshusholdningen
og forsigtighed hjemme i herrederne; frihandel, frit
arbeide, fri virksomhed, fri hjælpsomhed»; det arbeidede
desuden for republiken, statskirkens ophævelse og
be-kjendelsesfri folkeskole. «F.», der kjæmpede for sin sag
med megen dj^gtighed, men smaaskaaret snæversynt, var
en tid en politisk magtfaktor i landet. Jaabæk skrev
selv det meste af bladet.
Folketing, se Danmark, forfatning og forvaltning.
Folketælling. Først i det 19 aarh. er f. udviklet
til en regelmæssig foranstaltning, der sættes iverk af det
offentlige med visse mellemrum. De f., hvorom der
berettes fra oldtiden, er tildels ikke fuldstændige og
tilfredsstiller ikke de krav, som den moderne statistiske
teknik stiller. Først i det 16—18 aarh. er der atter
enkeltvis tilløb til f., men de almindelige f. daterer sig
først fra slutn. af det 18 aarh. De Forenede stater gik i
spidsen med indførelse gjennem grundlovsbestemmelse
af regelmæssige tiaarlige f., første gang i 1790. 1 England
og Frankrige afholdtes de første f. 1801. For Norge
afholdtes den første f. i 1769, den næste i 1801; siden
den tid har de en regelmæssig karakter. F. afholdes
saavel for praktiske som videnskabelige øiemed. Kravene
til tællingens fuldstændighed er efterhaanden blevet
strengere, ligesom summen af de oplysninger, der
indhentes, er udvidet. Hos os samles opgaver om kjøn,
bosted, familie- og egteskabelig stilling, yrke, alder,
fødested, undersaatligt forhold, trossamfund, nationalitet,
sindssvaghed, døvstumhed og blindhed. Tællingen udføres
hovedsagelig af lønnede tællere. De samlede udgifter ved
f. 1900 var 335 000 kr., heri dog ogsaa medregnet den
proposition; nomination;
presentation: adjustment; (komité-) report
— (D pi’oposition ; présentation ;
recommandation f,
indsænkning — (t)
?:insenk-ung; Verzahnung, Verzapfung f —
@ (in)dent, hollow — ®
affaissement. enfoncement m.
indsætte — ® einsetzen — @
install, instate; (i ens sted) substi-
tute; make (his heir) - (?) mettre,
poser, placer; instituer (q son
héritier).
indtage — (t) einnehmen — @
take in; (plads) take up, occupy;
fill; (maaltid) partake of;
(fæstning) carry — (f) prendre (ogs.
maaltid), occuper; (fæstning) ogs.
conquérir, enlever; (om skib) faire
(du charbon, des vivres).
indtagelse — ® Einnahme f
- (e) taking, carrying - ® prise,
conquête f, enlèvement m.
indtagende — ® einnehmend,
gewinnend, reizend — (e)
captivating, fascinating, engaging,
charming, prepossessing, winning - ®
charmant, ravissant, séduisant,
engageant, captivant: gracieux.
indtaget i — (t) von eim. ein-
genommen sein — @ taken,
smitten, captivated witii — (f) épris
(amoureux) de; plein, infatué de
(soi-même).
indtegne se tegne,
indtil - ® bis (zu, an, auf)
-© (down) to; as far as, up to;
(konj) till, until — ® jusque,
jusqu’à; (konj) jusqu’à ce que.
indtilbens — ® einwärts — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
