Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkerigsdag ... - Ordbøgerne: I - indsænkning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
indtog-indtægt
samtidig afholdte jordbrugstælling. I Sverige gaar
befolk-ningsstatistiken længere tilbage end i noget andet land.
Den bygges paa de af geistligheden førte registre over
menighedens folkemængde. Folkemængden bliver da
beregnet gjennem uddrag af disse registre uden
afholdelse af nogen egentlig f. Disse beregninger gaar tilbage
til 1749. Fra 1860 udføres de hvert tiende aar paa
grundlag af fuldstændige navnefortegnelser, der indsendes
til og bearbeides af det Statistiske centralbureau. — For
ældre tider maa man for opgjør af folkemængden ty til
mere eller mindre usikre skjøn, bygget paa skattelister,
krigsstyrke o. s. v. Prof. Helland («Oldfundene og Norges
folkemængde i forhistoriske tider», 1908) har forsøgt at
bestemme folketallet tilbage til stenalderen paa grundlag
af oldfundene. Se Befolkning.
Folkevandringer, De store, kaldes den bevægelse
blandt de germanske folk, som i 4—6 aarh. e. Kr.
førte til deres indtrængen paa rom. grund og de nye
rigers dannelse. Som f.s begyndelse sættes alm. aaret
375; i virkeligheden begynder de langt tidligere og maa
overhovedet betragtes som en fase i de indoeuropæiske
folks sukcessive besættelse af Vest- og Syd-Europa, til
hvilken knytter sig flere andre f., saaledes tidligere de store
f. af de græske, latinske og keltiske, efter dem af de slaviske
og nordiske folk. De germanske folk var racens
næstyngste gruppe (slaverne yngst); fra omkr. 100 f. Kr. kom de
i berøring med romerne (cimbrer og teutoner), og
gjennem de følgende to aarh.s kampe blev Rhinen og Donau
fastslaaet som grænse mod disse. Forholdene var dog
lidet sikre; fra omkr. 200 er de spredte stammer ifærd
med at danne sterke forbund, deres øgede tal og den
ufuldstændige udnyttelse af jorden driver dem mod nyt
land, slaverne presser paa fra øst,, og romerrigets rigdom
vinker. Rom paa sin side er svagt; storgodserne har
ødelagt landbruget og skabt et proletariat af ufrie fæstere;
en unational hær staar skarpt adskilt fra det
blødagtige samfund. Germanerne byder keiserne ypperlige
soldater og frisk arbeidskraft; hele folk optages i
riget (vandaler i Ungarn og vestgoter i Møsien omkr.
350), og enkeltvis gaar talrige barbarer i rom. tjeneste
som soldater og landmænd. Overalt er de i fremgang;
vestgermanerne (alamanner og franker) arbeider sig frem
fod for fod ved Rhinen; de vandrelystne goter og vandaler
truer grænserne som folk i vaaben. De mongolske huners
indfald 375 sætter de østlige folk i bevægelse, samtidig
med at romerriget j^derligere svækkes ved delingen 395.
Østgoterne ved Donau kues af hunerne, og vestgoterne
optages af keiseren paa Balkanhalvøen, hvorfra de først
i 5 aarh. gaar til Italien og under Alarik erobrer Rom
410. Samtidig var vandalerne draget fra Ungarn over
Gallien til Spanien, som de oversvømmede i forbindelse
med alaner og svever; indkaldt af romerne 412 betvang
vestgoterne dem og dannede et rige, som bestod til 711;
vandalerne gik til Afrika og herskede her 429—534.
Næsten alle rom. provinser gaar tabt; alamanner, franker
og burgunder rykker frem i GaUien; 451 bryder hunerne
frem igjen; de beseires af Aëtius ved Troyes, men de
ydre grænser har maattet blottes, og angler og sachser
besætter Britannien fra omkr. 450. Chlodvig stifter 486
det frankiske rige, og af vestriget er kun Italien tilbage,
hvor goteren Odovaker 476 afsætter keiseren; selv styrtes
Folkevandringer—Folkeviser
360
han 493 af østgoterne, hvis rige atter knuses af
longobarderne 568. F. er nu endt med dannelsen af fire
hovedriger: vestgoternes, angelsachsernes, frankernes og
longobardernes. Overalt følger en barbarisering, men
senere er udviklingen forskjellig. I Italien og Spanien
holder de rom. institutioner sig og præger den senere,
romanske, kultur; i England og Tyskland forsvinder de
helt for de germanske; Frankrige indtager en
mellemstilling. Germanerne er eller bliver kristnet, men sederne
forfalder, og først efter et par aarhuudreders mørke
naaes under Kari den store en religiøs og kulturel
renaissance ved den nye races tilegnelse af det gamle.
[Litt.: Wietersheim, «Geschichte der Völkerwanderung»,
I—II (2 udg., 1880-81).]
Folkevennen, se Folkeoplysningsselskabet.
Folkevisedans, de i nordlandene dyrkede former af
dans til episke folkeviser. F. har holdt sig bedst paa
Færøerne, hvor den har levet fra middelalderen til vor
tid. Den færøiske kvaddans er i siegt med de gamle
græske kordanse, og der lever endnu i enkelte egne af
Grækenland ringdanse, som meget ligner færødansen.
Ringen ledes af en forsanger, som foredrager visen, medens
koret synger omkvædet, «stevet». De 6 traditionelle trin
og ringens stadige dreien til venstre gjenfindes i den
græske dans. Færødansen har ogsaa træk af de tyske og
fr. middelalderdanse, den gravitetiske ridderdans (f« Tantz-»)
saavel som de folkelige «reihen» eller «reigen», de gratiøse
«Caroles» og de lystige «espringales» og «branles». Men
alle disse dansedes væsentlig til lyriske viser, helst
kjær-lighedsviser, og ledsagedes undertiden af fløitespil eller
anden instrumentalmusik. Færødansen har været en
enkel dramatisk fremstilling af fortællende viser med stof
fra sagaen eller den nordiske sagnverden.
Instrumentalmusik var helt ukjendt paa øerne til sidste halvdel af
det 19 aarh. Allerede i det 11 aarh. nævnes sangdansen
i islandske skrifter. Den er sandsynligvis kommet til
Norge over England og fra Norge til Island, Færøerne og
Shetlandsøerne. Paa Island udartede dansen, som den
havde gjort i Tyskland. Den høiere geistlighed førte en
hidsig kamp mod den og fik den 1746 forbudt ved en
kongelig forordning. Den forsvandt da efterhvert, og
danseviserne glemtes. I Norge blev den fortrængt, da
hardangerfelen toges i brug. F. er i de senere aar atter
kommet fra Færøerne til Norge, hvor den tildels dyrkes
i nye former. [Litt.: Olafur Davidsson, «Islenzkir
viki-vakar og vikivakakvæBi» (1908); Hjalmar Thuren,
«Folkesangen paa Færøerne» (1908); Hulda Garborg, «Songdansen
i nordlandi» (1904).]
Folkeviser, eg. viser «født paa folketungen» (af
ukjendt forfatter), bevaret og udviklet gjennem
mundtlig tradition, først og fremst i sangdans og leg. Viser
af kjendte digtere («kunstdigtere») kan ogsaa blive f.,
idet de tilegnes og tildels forandres af folket, som
efter-haanden glemmer forfatterens navn. Af de nordiske
lande har Færøerne, takket være dansen, den bedste
samling af fuldstændige episke f., der eier en høi grad af
dramatisk liv og stemningsrigdom. De ældste f., man
overhovedet kjender, er de storstilede færøiske kvad om
Sigurd Fafnesbane og hans æt. Melodien til disse kvad
er ogsaa den ældste kjendte visemelodi. Sigurdskvadene
(Sjur5ar-kvæ5i) blev nedskrevet første gang af den d.
(be) parrot-toed — (f) (marcher) les
pieds en dedans.
indtog - ® Einzug m ~ (e)
entry, entrance — ® entrée f
(solennelle).
indtryk — ® Eindruck m
-(i) impression - ® (sanse-)
sensation; impression f; effet m" (gjøre
i. paa) impressionner, toucher,
saisir; frapper.
indtræde — (t) eintreten — (e)
set in, supervene — (f) entrer (en);
commencer; se faire, y avoir.
indtræffe - (t) eintreffen - ©
arrive; happen, occur, fall out ; be
accomplished, fulfilled — (|) avoir
lieu, arriver, se faire ; s’accomplir,
se réaliser.
indtrængen — ® Eindringen
n - © intrusion, entrance - (f)
invasion, irruption, intrusion f.
indtrængende — ®
eindringlich, dringend, nachdrücklich - ©
impressive, forcible, earnest - ®
instant; énergique; vif; instamment.
indtulle - ® einpapken - ©
wrap up — (D empaqueter.
indtægt — ® Einnahme f;
(tage til i.) etw. zu Nutze machen.
Nutzen von etw. ziehen — ©
income, revenue; (af skuespil osv.)
receipts, takings, proceeds pi ; (tage
til i.) appropriate — (f) recette f;
revenu: bénéfice, profit, gain m;
(aarlig i.) rente f; (tage til i.)
prendre acte de; retenir; se
souvenir de; tirer vanité de.
indtægtskilde - ® Erwerbsquelle f - ©
source of revenue — (?) ressource f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
