Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevæbning ... - Ordbøgerne: I - indu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
induration—indvending
363
Folkungerne—Follo
364
tragtet folketraditionerne som raastof for kunstdigtningen.
Grimm’erne behandlede dem som historiske dokumenter
af stor videnskabelig betydning. Grimm’erne saa
sammenhængen mellem de nulevende folketraditioner og den
gamle mytologi og heltedigtning og forklarede den ved
at antage, at folkeoverleveringerne for en stor del er
levninger af myter fra hedenskabets tid. Ligheden
mellem traditionerne tydede de ud fra et forhistorisk
fællesskab i gudetro og kultus. Denne opfatning beherskede
traditionsvidenskaben gjennem flere aartier. Men efterat
Darwin havde fremsat sin udviklingslære (1859), begyndte
nogle forskere, særlig englændere («den engelske skole»),
at drage folketraditionerne ind i sine etnografiske og
antropologiske studier. De forklarede det irrationelle og
fornuftstridige «mytiske» i traditionerne som levninger
(survivals) af et mytisk tænkesæt, af en fornuftstridig
maade at tænke paa, som var og er eiendommelig for
visse lave kulturtrin. Dette tænkesæt er ikke bundet
til hedenskabet eller til nogen bestemt race, men er
almenmenneskeligt. For mennesket paa dette kulturtrin
er det naturligt at slutte, at mishandlingen af et
menneskes billede maa have onde følger for mennesket selv,
og at man ved at spise et sterkt dyrs kjød faar styrke
o. 1. Denne teori er klarest udformet af E. B. Tylor
(«Primitive culture», 1871) og er nærmere udviklet af
Andrew Lang o. a. Sammen med det
kulturhistoriskreligiøse studium af traditionerne gaar der en
litteraturhistorisk undersøgelse, som vil bestemme de enkelte
digtningers vandringer og de forandringer, de har undergaaet
i tidens løb. Modsætningen mellem kunstdigtning og
folkedigtning er en tids- og kulturmodsætning.
Folkedigtningen repræsenterer den poetiske udviklings
begyndelser: den er fuld af staaende fortællingsdrag og faste
poetiske formler, naiv og ureflekteret, almengyldig,
anonym og mundtlig overleveret. Dens skikkelser er typer.
Indsamlingen af f. er siden Grimm’ernes tid drevet med
stor kraft, og materialet er vokset umaadelig. I de
forskjellige kulturlande er der dannet f.-foreninger, og der
udgives folkloristiske tidsskrifter. I Norden er der gjort
store indsamlinger, og den videnskabelige bearbeidelse af
stoffet har øvet indflydelse paa det øvrige Europas
tradi-tionsforskning. Af samlere kan nævnes i Norge: Faye,
Asbjørnsen og Moe, Landstad, Sophus Bugge, Moltke Moe,
Storåker og Johannes Skar ; i Sverige Hyltén-Gavallius
og Djurklou; i Danmark S. Grundtvig og E. T.
Kristensen; paa Færøerne Hammershaimb og paa Island Jon
Arnason. Den videnskabelige behandling af materialet
er ledet af S. Grundtvig, Sophus Bugge, Moltke Moe og
Axel Olrik. Til samme retning hører finnerne Julius
Krohn og Kaarle Krohn. 1904 stiftedes i Kjøbenhavn
selskabet Nordiske folkemindeforskere. 1908 stiftedes
det internationale FF-forbund (F.-fellows,
Folkemindeforskere, Fédération des folkloristes. Folkloristischer
Forscherbund), som arbeider for at gjøre tilgjængeligt eller
udgive det indsamlede stof.
Folkungerne, sv. stormands- og kongeæt, som
nedstammer fra Folke Digre (omkr. 1100) og deler sig i tre
grene med hans tre sønnesønner, Birger Brosa, Karl jarl
og Magnus Minnesköld. Sidstnævntes søn Birger jarl
grundlægger ved giftermaal med Ingeborg, kong Erik
Erikssons søster, den kgl. linje, idet deres søn Valdemar
vælges til konge (1250). Ved egteskaber knyttes F. nær
til Nordens fyrstehuse og indtager en mægtig stilling;
men indre strid forfølger siegten. Valdemar afsættes af
sin broder Magnus Ladulås (1275—90), og efter ham følger
broderstriden mellem Birger, Erik og Valdemar, som
endte med de to sidstes død i Nyköping slotstaarn (1318).
Med Birger og hans søn Magnus, som halshuggedes for sin
faders brøde (1320), udslukkedes den lige linje. Under
Magnus Eriksson, søn af hertug Erik og Ingeborg, datter
af Haakon V af Norge, forenedes Norge og Sverige under F.
Magnus’ sønner med Bianca af Namur var Erik og Haakon,
af hvilke den sidste 15 aar gl. fik Norge. Erik gik
derimod i ledtog med de svenske stormænd, men døde 1359.
1364 indkalder adelen Albrecht af Mecklenburg, søn af
Magnus’ søster Eufemia. Med Haakon VI’s egteskab med
Margrethe, datter af Valdemar Atterdag, aabnedes nye
udsigter for F., og med deres søn Olav bestiger siegten
ogsaa Danmarks trone (1376—87), for kort efter at
udslukkes. F. havde forberedt den nordiske union. F.s
vaaben, en løve over tre strømme (opr. bjelker), er af
kongelinjen indført i Sveriges vaaben. — Karl jarls
slegts-gren levede til omkr. 1400, det samme gjælder den
stor-mandslinje, som nedledes fra den afsatte kong Valdemar,
Birger jarls søn.
Folkvang, i nord. mytologi Frøyjas bolig. Hun
modtager her halvdelen af de faldne, hvad der tj^der paa, at
hun opr. er identisk med Frigg og vistnok dødsgudinde.
Folla, elv paa nordsiden af Beitstadfjorden, Ytterøen
herred. Nordre Trondhjems amt. F., der kommer fra de
ret store vande Holden og Selen, danner flere
vandfald, hvoriblandt F.-foss. F., der i sin nuværende
tilstand repræsenterer 4980 hk., antages ved regulering at
kunne bringes op i 20 520 hk.
Folla, bielv til Glommen, udspringer paa Dovrefjeld,
flyder i østlig retning gjennem Foldalen (s. d.) og falder
ved Lille-Elvedalen, Østerdalen, i Glommen. I sit øverste
løb, ved Fokstuen sanatorium, benævnes den Foksa.
Den modtager flere tilløb, hvoriblandt fra sydvest Grimsa
og fra nordvest Egnunda. Nedslagsdistrikt 2110 km.’-^
Dens nuværende samlede vandkraft opgives til 4980 hk.,
der ved regulering vil øges til 20 520 hk.; af disse er for
tiden (1909) kun 100 taget i industriens tjeneste.
Follarskaret, nord—syd-gaaende skar i Hallingskarvets
mægtige fjeldmasse, nordvest for Haugastøl jernbanestation
paa Bergensbanen. Gjennem dette skar gaar en
fjeldovergang fra Ustevandets vestlige del Sletfjorden til
Strandefjorden i den øverste, vestlige, del af Halsdalføret.
Vest for F. ligger F.-nuten, en af Hallingskarvets høieste
toppe (ca. 1930 m.). Bestiges let fra Haugastøl. Glimrende
udsigt over Hardangervidden.
Follebu, se Gausdal, vestre.
Follikkel (folliculus), sæk, er i anatomien betegnelse
for smaa sækformede dannelser, saaledes som de findes
omkring haarene, i tarmen og eggestokken (Graafske f.). —
Folliculitis, betændelse i haarsækken, en meget alm.
hudsygdom, der viser sig som knappenaalshovedstore eller
lidt større materiefyldte knuder, ofte omgivet af rød hud.
Folio, sorenskriveri, omfatter bygderne ø. f.
Kristianiafjorden mellem Kristiania og Moss. I dette distrikt, der
bestaar af herrederne Nesodden, Frogn, Aas, Vestby og
Kraakstad, ligger kjøbstaden Drøbak og ladestederne Son,
induration © & (f) f,
hærdning; forhærdelse.
industri — (t) Industrie f,
Ge-werbfleiss m — (e) industry,
industrial arts, trade - ® industrie f.
industridrivende —
(tjgewerb-treibend; ein Industrieller - (ê)
industrial ; (sb) manufacturer — ®
industriel (m).
industrie (f) f, industry ©
driftighed, flid, vindskibelighed;
industri, kunstflid: (f) ogs.
behændighed. chevalier (m) d’i. (f)
eventyrer, plattenslager.
industriel - ® industriel —
© industrial - (f) industriel.
industrieux (f), industrious
© driftig, flittig, vindskibelig; (f)
ogs. dygtig; opfindsom,
indvaaner se indbygger.
indvandre — ® einwandern
— (e) immigrate — (f) immigrer
(en); aller, venir s’établir.
indvandrer — ® Einwanderer
m — (e) & (D immigrant m.
indvandring - ®
Einwanderung f — @ & (f) immigration f.
indvarsle se varsle,
indvende — (t) einwenden —
© object to — (f) objecter, opposer,
ti’ouver à redire (à).
indvendig — ® inwendig,
inner, Innen- — © internal, inward,
inside – (f) intérieur, interne ;
à l’intérieur; (au, en) dedans.
indvending — © Einwand m,
Einwendung, Einrede f - ©
objection — (f objection f; raisonne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
