Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Follsjøen ... - Ordbøgerne: I - indvie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Follsjøen—Fonetikk
366
Hvitsten og Hølen. F. udgjorde en del af det tidligere
Aker og F. fogderi. Det er et jordbrugs- og skogdistrikt
(529.81 km.2) med et samlet indbyggerantal paa 16 592.
Bygdemaal. Ved sin beliggenhed omkring landets
største by har F. især i det sidste aarhundrede været
under en sterk og endnu sterkt voksende paavirkning
fra bymaalet. Grundtrækkene i distriktets bygdemaal er
dog endnu tydelige og danner i hovedsagen grundlaget
for vulgærsproget i Kristiania; dermed har det ogsaa i
første haand været med til at virke paa valget af de
enkelte vulgarismer, som ansees forholdsvis tilladelige
inden de dannedes dagligtale paa Østlandet. — Foruden
østlandskens fællesegenskaber, saasom tyk I,
ligevegts-loven (s. d.), -a som hunkjønsartikel m. m., har
distriktets bygdemaal i sine egtere former en sterk anvendelse
af overgang fra a og o til etslags æ- og ø-lyd foran
visse konsonantforbindelser, saasom i værm, skælld,
tægg’dl, ørm, ødd, trøll o. s. v. I hankjønsordenes
bøining merkes flertalsdanneisen : hester, bestemt hesta;
sydligst mod Smaalenene hestær, bestemt hestane. De
svage a-verber staar i den største del af distriktet paa
et mellemtrin: nutid kaster, fortid og fortids partie.
kasta, men i Vestre. Aker og Bærum paa Oplandets
trin med a til vokal i alle endelserne, i Aas paa
Smaa-lenenes grænse med æ i nutids- og a i fortidsformerne.
De sterke verbers nutidsform viser ikke som i oldnorsk
nogen z-omlyd i forhold til infinitiv (saav’dr, graat’dr).
Follsjøen, 12.3 km.^ stort vand i Gransherred,
Telemarken. F., der ligger i en høide af 218 m. o. h., har
atløb til Tinne (elv).
Folquet el. Foulques de Marseille [fålkæ dd marsæi’J
(ca. 1160—1231), trubadur, tilsidst biskop i Toulouse.
Som saadan viste han sig i høi grad haard og fanatisk
mod de albigensiske kjettere. I sin digtning staar han
paa høide med de bedste trubadurer, og hans
kjærlig-hedssange udmerker sig fremfor andre baade ved sin
spontane og oprigtige tone.
Folticeni, se Fal ti ce ni.
Fomalhaut, stjerne af 1 størrelse i den sydlige Fisk.
Nordenfor 60 ° hæver den sig ikke over horisonten.
Forne’nt (lat.), varmt omslag.
Fonasker (græ.), lærere i brug af stemmen, se
Fore-dragskunsten.
Fonautograf, apparat til automatisk optegning af
lydsvingninger, f. eks. en stemmegaffel, som bærer en
metalspids, der tegner svingningerne paa en sodet,
roterende valse. Findes i mange konstruktioner.
Fonblanque [fånblæijk], AlbanyWilliam (1793—
1872), eng. journalist, fra 1830 chefredaktør, senere eier
af «The examiner», som under hans ledelse (indtil 1847)
blev hovedorganet for overklasseradikalismen med bl. a.
Thackeray, Dickens og Stuart Mill som medarbeidere.
Han førte en aandfuld og vittig pen, og hans artiklers
litterære form er mønstergyldig. De vigtigste af dem
samlede han i bogform som «England under seven
administrations» (3 bd. 1837), der er en værdifuld kilde til
1830-aarenes engelske historie. En ny samling udkom
1874 som «Life and labours of A. de F.», indledet med
en biografi af hans nevø, E. B. de F.
Fonce’rmaskine (grundermaskine) benyttes til at
paaføre en grundmasse paa papir, som skal forsynes med
indvie—indvolde
farveovertræk. F. anvendes ogsaa for paaføring af
grundmasse paa trælister, hvoraf skal laves guldlister o. 1.
Fo’ndaco (ital., af arab. fonduk, hvælving, butik).
Berømte er : F. d e’ T e d e s c h i, de tyske kjøbmænds
lagerhus ved Rialto i Venedig, en renaissancebygning, udvendig
dekoreret med fresker af Giorgione og Tizian (1508), nu
næsten forsvundet; F. de’ Turchi, fra 1621 de tyrkiske
kjøbmænds tilholdssted, i romansk stil, restaureret 1870,
nu indredet for Venedigs Museo civico.
Fondame’nto (ital.), eg. grundlag, grundstemme, bas.
Fond du Lac [fö-dij-lak], by i de Forenede stater,
Wisconsin, ved sydenden af Winnebagosjøen, 17 700 indb.
(1906). Jernbaneknudepunkt, livlig handel med trævarer
og landbrugsmaskiner.
Fondi, by i Italien, prov. Gaserta, n.ø. f. Terracina i en
frugtbar, men usund egn, gjennemskjæres af den gamle
Via Appia; 9930 indb. (1901). Mellem b^^en og havet
ligger den fiskerige strandsjø La go di F. Kaldtes tidligere
Fundi. I omegnen vokser den bekjendte cæcubervin.
Fonds (fr., af lat. fundus, bund, grund),
grundkapital, de pengemidler, som tjener til grundlag for et
foretagende, fast kapital ogsaa i den betydning, at den
ikke maa eller kan røres, og kun afkastningen anvendes;
værdipapirer, som bærer en fast rente, i modsætning f.
eks. til aktier, altsaa som regel statsobligationer,
offentlige gjældsforskrivninger (fr. f. publics). 1 England var
offentlige f. navnet paa statsindtægter, som blev anvendt
til forrentning og afdrag paa statsgjælden. De for de
forskjellige laan oprettede f. samledes 1786 til the
consolidated funds; af disse bestrides foruden udgifterne til
statsgjældens forrentning ogsaa civillisten, visse pensioner
og embedslønninger m. v.
Fondsbørs (stock exchange) er en børs eller del af
en børs, hvor forretninger i obligationer og aktier
fore-gaar. I England, Frankrige og Nordamerika er f. en
særlig institution med eget lokale.
Fonetisk (af græ. phone, stemme), ogsaa undertiden
kaldt lydfysiologi, er læren om sproglydene. Dens
opgave er en nøiagtig undersøgelse af taleorganerne og deres
virksomhed i sprogets tjeneste. Beskjæftigelsen med disse
spørsmaal kan føres tilbage til 16 aarh., men det er først
i den nyeste tid, at f. er blevet til en videnskab gjennem
arbeider af Brücke, Sievers, Bell, Sweet, Storm, Jespersen
o. m. a. Den fuldstændigste fremstilling af den fonetiske
videnskabs nuværende standpunkt er Jespersens «F.»
(Kbh. 1897—99). F. naar sit maal dels ved direkte
iagttagelse gjennem hørselen, følelsen og synet, dels ved hjælp
af særlige midler, som f. eks. anvendelse af strubespeil
(s. d.) til bestemmelse af stemmebaandenes bevægelser
eller af en kunstig gane til undersøgelse af tungens
artikulationer mod ganen (stomatoskopi, s. d.). En helt anden
vei gaar den saak. e k s p e r i m e n t a 1-f., hvis fornemste
repræsentant er franskmanden Abbed Bousselot, idet den
ved hjælp af komplicerede og fintmerkende apparater
søger at lade taleorganerne selv registrere sine bevægelser.
Ad denne vei vindes adskilligt, som ellers unddrager sig
iagttagelse, men paa den anden side er der endnu saa
meget usikkert ved denne metode, at den er langt fra at
have gjort den ældre fremgangsmaade overflødig. —
Uadskillelig forbundet med fonetiske undersøgelser er en
rationel fremstilling af de forskjellige sprogs lydsystemer
ment m ; (gjøre i er) réclamer, se
récrier contre, faire opposition à.
indvie - (t) einweihen — (e)
consecrate; dedicate; initiate in,
take into (a secret) - ©consacrer;
(rei.) bénir; (verdslig) inaugurer;
(krvmpe) étrenner; initier (q à qc);
(i.t) (terre f) sainte.
indvielse — (t) Einweihung f
— (el consecration ; dedication ; in-
auguration ; initiation - (f)
consécration; bénédiction;
inauguration; étrenne; initiation f.
indvikle - ® einwickeln,
-hüllen, -schlagen; verwickeln — @
fold (wrap) up; (ugreie) entangle;
involve, implicate; (i strid o. 1.)
embroil — (f) envelopper ;
em-bi’ouiller, enchevêtrer; compliquer;
(en i) impliquer, engager, embar-
quer, fourrer; (sig) ogs. s’empêtrer;
s’embarrasser (dans des
contradictions).
indvilge - ® einwilligen - (e)
grant, comply (with) — ®
consentir, acquiescer (à).
indvilgelse - ® Einwilligung
f - (e) granting osv.; consent - ®
consentement, acquiescement m.
indvinde se vinde, erhverve.
indvirke paa — (t) einwirken
auf — (g) exert influence, (re)act,
operate on, influence, affect — (f)
influer, agir, avoir de l’influence
sur, influencer.
indvirkning — (t) Einwirkung
f, Einfluss m — @ influence;
action — (D influence, action f.
indvolde — ® Eingeweide pl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
