Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonomimik ... - Ordbøgerne: I - inelegance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Fonomîmi’k—Fontane
370
Fonomimî’k kaldes et af den franske stenograf Augustin
Grosselin (1800—78) udtænkt system, ved hvilket hver
bogstavlyd karakteriseres ved en særskilt mimik med
ansigt og hænder. Ved bogstavet o gjøres eksempelvis
en bevægelse, som udtrykker modvilje eller skræk.
Systemets hensigt er dels at give udtryksfuldhed til
almindelige menneskers tale og læsning, dels at lette
undervisningen i tale af døve børn. Det har dog ikke fundet
nogen synderlig anvendelse i døveskolen. Jfr. Visible
speech. Noget andet er gebærdesprog (s.d.).
Fonosköp kaldes et af nuværende forstander for
døveskolen i Nyborg (Danmark) G. Forchhammer (s. d.)
konstrueret apparat, hvorved man saa at sige kan aflæse en
lyds høide eller dybde og i nogen mon dens kvalitet.
Hensigten er, at døve børn, naar de undervises i tale,
skal kunne træffe den rette tone. F. bestaar af flere
flammeapparater med hvert sit mundstykke og en liden
følsom gasflamme, som sættes i vibration, naar der tales
ind i mundstykket, samt indenfor disse af en lodret raskt
omdreiende cylinder, paa hvilken flammen aftegner sig
paa en derfor afpasset skala. Er tonen ren, vil den
aftegnede figur holde sig rolig paa sin plads paa den
streg, som betegner dens høide; i modsat fald vil den
bevæge sig til den ene eller den anden side. Nogen
almindelig anvendelse ved døveundervisningen har
apparatet ikke faaet.
Fons (lat., kilde), olditalisk guddom for kilderne.
Han dyrkedes rundt om i Italien. Paa hans festdag
smykkedes kilder og brønde med blomster.
Fonsagräda, by i det nordvestlige Spanien, prov.
Lugo (Galicien); 17 302 indb. (1900). Uldmanufakturer.
Fonsëca, Manoel
Deodoro da (1827—92),
brasiliansk præsident,
deltog i krigen mod Paraguay
1868—70, blev general
1874 ; ledede revolutionen,
som styrtede
keiserdømmet 15 nov. 1889; blev
præsident for den
provisoriske regjering, styrede
strengt diktatorisk,
indførte alm. stemmeret,
adskilte stat og kirke (1890)
foruden andre reformer.
Feb. 1891 valgtes F.
lovmæssig til præsident ; efter
en strid med kongressen
opløste han denne og
erklærede sig for diktator,
men blev hurtig tvunget
til at nedlægge magten
(nov. 1891).
Fonsecabugten, paa vestkysten af Mellemamerika,
omgivet af Nicaragua, Honduras og San Salvador, 70 km.
lang og 30 km. bred, høist 25 m. dyb.
Font (funt), se Døbefunt,
Fontainas//otønaX André (1865—), belg. digter, f. i
Brüssel, bosat i Paris, tilhører den symbolistiske leir;
sml. hans «Les verges illusoires» (1892) med Verhaerens
tre aar yngre «Les villages illusoires». Senere har han
Manoel Deodoro da Foiiseea.
inelegance—inexécutable
udgivet «Nuits d’Epiphanies», «Crépuscules», «L’ornement
de la solitude», «Le jardin des îles claires» o. a.
Fontaine [fôtœn], Pierre François Léonard
(1762—1853), fr. arkitekt, skabte i samarbeide med Charles
Percier, den ny-klassiske stil, «empirestilen», i Frankrige
paa arkitekturens og den indre dekorations omraade; F.
opførte sidefløie til Louvre og Tuilerierne, planlagde
Rue de Rivoli. Han udgav sammen med Percier flere
større litterære arbeider over romersk og fransk
bygningskunst og dekoration.
Fontainebleau [fôtœnblâ’], by i Frankrige, 60 km.
s.ø. f. Paris, 3 km. fra Seine; 14 000 indb. (1901). Her
er en artilleri- og ingeniørskole, flere monumenter over
berømte mænd (præsident Carnot) etc. Mest kjendt er
byen for sit berømte slot, som var de gamle franske
kongers yndlingsopholdssted, og som nu ofte bruges af
præsidenterne til sommerbolig. Det stammer fra
forskjellige perioder; den første begyndelse helt fra omkr.
aar 1000, men især fra aarene 1527—66. Under Ludvig
Fontainebleau: La cour des adieux.
XV forfaldt slottet, men Napoleon I lod det restaurere.
Her undertegnede Napoleon i 1814 sin tronfrasigelse og
tog i slotsgaarden afsked med sin garde (denne gaard er
senere kaldt La cour des adieux). Omkring byen ligger
F.-skogen, en af de største skoge i Frankrige, omtr.
167 km.^ stor; yndet udflugtssted for pariserne.
Fontaine VEvèque [fôtén levæk], by i Belgien, prov.
Hainaut, 10 km. v. f. Charleroi; 6297 indb. (1902).
Kul-gruber, stenbrud og jernindustri.
Fontäna, Domenico (1543—1607), ital. arkitekt, en
af den romerske barokstils største bygmestre, fuldførte
Peterskirkens kuppel, anlagde Monte Cavallo-pladsen,
byggede Lateran- og Kvirinal-paladserne, Sixtus V’s kapel
i S.ta Maria Maggiore. Fra 1592 i Neapel, hvor han
opførte Palazzo reale.
Fontane, Theodor (1819—98), t. digter og forfatter.
Fraseet tre reiser til England og hans deltagelse i den
fransk-tyske krig («Kriegsgefangen. Erlebtes 1870») levede
han fra 1849 af i Berlin, udelukkende viet sin
forfatter-gjerning. Til den nye rigshovedstad er han i en særegen
skjel; ujevnhed, uregelmæssighed;
ustadighed.
inelegance©, inélégance®
f, mangel paa sirlighed, smagløshed.
inelegant (e), inélégant (f)
smagløs, tarvelig, uskjøn; @ ogs.
usleben.
inéligibilité (f) f, uvalgbarhed,
inéligible © ikke valgbar,
inéluctable (f) uundgaaelig.
Inempfangnahme ® f,
modtagelse.
inénarrable (f) ubeskrivelig,
inept ©, inepte ® dum,
taa-belig, urimelig; uskikket.
ineptie (f) f, dumhed,
taabelig-hed.
inépuisable (f) uudtømmelig,
inequality (e) ulighed,
ujevnhed, utilstru’kkelighed.
ineradicable © uudryddelig,
inert inerte ® træg, slap,
livløs.
inertie ® f, slaphed, træghed,
force (f) d’i. træghedslov; passiv
modstand.
inespéré (f) uventet,
inestimable © & (f) uvurderlig,
uskatterlig.
inevitability © undgaaelighed.
inevitable ©, inévitable (f)
uundgaaelig.
inexact (D unøiagtig;
uefterrettelig.
inexactitude ® f,
unøiagtig-hed ; uefterrettelighed.
inexcusable (f) uforsvarlig,
utilgivelig.
inexécutable® uudførlig,
uopfyldelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
