Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Follsjøen ... - Ordbøgerne: I - indvie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indvortes—inégalité
367
Fonn—Fonologi
368
ved hjælp af en lydskrift (s. d.). Men selv en meget
fmt-merkende lydskrift er kun en ufuldkommen betegnelse
for, hvad der foregaar i taleorganerne, og i særlige tilfælde
er en nøiagtig beskrivelse nødvendig. Et meget sindrigt
system af formler til kortfattet og udtømmende
beskrivelse af alle mulige sproglyd er opfundet af Jespersen
(det analfabetiske system). — F. har stor betydning som
hjælpevidenskab paa mange omraader. Den er
uundværlig for den moderne sprogforskning, der først gjennem
den naar til virkelig indsigt i sprogenes lydlige ændringer.
Den har brudt nye baner i døveundervisningen og er af
stor betydning for det praktiske studium af saavel
moders-maalet som fremmede sprog. Fonetisk metode bruges
undertiden om den nye retning i sprogundervisningen,
der mere tager sigte paa det talte sprog og studiet deraf
gjennem lydtekster.
Fonn el. fann, fane, norsk betegnelse for snehob,
sammenføgen sneskavl, tildels ogsaa om sne- eller
jordskred. I Folgefonnen er betydningen næsten «bræ».
Fonndalsbræen, en af Svartisens vakreste bræarme
i den indre del af Holandsfjorden, Meløy herred.
Nordlands amt. Bræen, der tidligere gik helt ned til fjorden,
stanser nu 3.5 km. fra fjorden i en liden trang, af moræner
opfyldt dal. Den nederste del af denne ca. 4 km. lange
smale bræarm er temmelig brat med vældige revner,
grotter og isbrønde. Den indrammes af steile, forrevne
fjeldvægge. Ved fjorden ligger gaarden Fonndalen.
Fonnesbech, Christian Andreas (1817—80), d.
politiker, fulgte under forfatningsforhandlingerne efter
1864 grev Frijs og Estrup under deres bestræbelser for
at give godseierne overmagten i landstinget og blev 1865
ligesom Estrup medlem af ministeriet Frijs som
finansminister. Da dette ministerium 1870 afløstes af
ministeriet Holstein-Holsteinborg, blev han siddende, dog nu
som indenrigsminister. Gjorde sig senere lidet gjældende.
Fonnfjeld, 1098 m. høit fjeld i Meråker herred, Nordre
Trondhjems amt, syd for hoveddalføret. I
nordøstskraa-ningen er der flere gamle kobbergruber, hvor der for
tiden (1909) paagaar prøvedrift med 12 mand.
Fonntind, 1312 m. h. snefjeld straks s. f. Frostisen, nær
grænsen mod Sverige, Tysfjorden herred, Nordlands amt.
Fonntind, lille, 1266 m. høi, spids fjeldtop i den
vestlige del af Svartisen, straks ø. f. Helgelandsbukken,
Meløy herred, Nordlands amt.
Fonograf, apparat, som tjener til at optegne musik,
tale eller anden lyd og gjengive samme naarsomhelst
senere. F., som er opfundet af T. A. Edison (s. d.) 1877,
bestod i sin første form af en valse, der kunde dreies
omkring en akse med skrue, saaledes at valsen under
dreiningen tillige bevægede sig i aksens retning. Foran
valsen var anbragt en lyd tragt, i hvis bund der befandt
sig en tynd plade med en stift, som trykkede mod et
stanniolblad, der var lagt omkring valsen. Naar valsen
dreiedes, beskrev stiften en skruelinje i stanniolet, og hvis
der samtidig taltes ind i tragten frembragte stiften
fordybninger langs skruelinjen, som svarede til
lydsvingningerne. For at faa lyden gjengivet, maa lydtragten
hæves, valsen skrues tilbage og stiften anbringes ved
linjens begyndelse. Dreies nu valsen som første gang,
glider stiften over fordybningerne i stanniolbladet og
sættes tilligemed pladen i lydtragten i svingninger, som
— (e) entrails, bowels - (f) viscères
m pl, entrailles f pl ; (tarmer)
intestins m pl.
indvortes se indvendig,
indynde sig se indsmigre,
indædt - (t) verbissen — @
suppressed — (f) (harme) concentré;
(bitter) amer; acharné.
indøve - ® einüben - (e)
practise, exercise - (f) étudier,
apprendre, répéter.
indøvelse — ® Einüben n,
-Übung f - (e) practising, exercise
— (D étude, répétition f.
inébranlable (f) urokkelig, fast,
inebriant (e) berusende (drik),
inebriate © beruse; beruset,
inebriation © beruselse,
inebriety © drukkenskab.
svarer til dem, der frembragte de første indtryk. Apparatet
gjengiver saaledes lyden. Stanniolbladet gjengav lyden
meget ufuldkomment, og det var en stor forbedring, da
Summer Tainter og Alexander Bell erstattede den med
en valse af voks. Naar denne er benyttet, kan den
afpudses og benyttes paany. En anden forbedring er at
lade valsen drives af et urverk eller en elektrisk motor,
saa dens hastighed bliver jevn. Orginalvalser kan kopieres
ved støbning, men kopierne bliver ikke fuldt saa gode
som originalen. — Edisons f. er efterfulgt af flere andre
apparater, der løser problemet at «opbevare» lyden paa
andre maader. I Berliners grammofon skrives
lydsvingningerne paa en horisontal plade langs en
spiralformet linje. Lydstiften bevæger sig ikke op og ned
som paa f., men ud og ind fra skivens akse. Valdemar
Poulsens telegrafon eller telefonograf fæster
lydbevægelserne magnetisk til et staalbaand. En
elektromagnet i samme strømkreds som en mikrofon
magnetiserer et tyndt staalbaand, som af et urverk føres forbi
elektromagneten med en hastighed af omtrent 1 m. i
sekundet. Naar staalbaandet senere paany føres forbi
elektromagneten med samme hastighed, opvækker baandets
vekslende magnetisme i elektromagnetens vindinger
induktionsstrømme, som ledes gjennem en aim.
høretelefon, der reproducerer lyden. — E. Ruhmer benyttede
i sin fotografofon, fotografon eller fotofonograf
en «talende lysbue»; dens lys virkede paa en bevægelig
fotografisk film, hvis vekslende sværtning kom til at
svare til de vekslende lydsvingninger. Til reproduktion af
lyden benyttes en selencelle med telefon (jfr. Lystelefon)
— W. Nernst og R. v. Lieben opfandt uafhængig af
hinanden den elektrolytiske f.: variationerne i en
mikrofonstrøm fikseres ved polarisation af en platinatraad,
som med jevn hastighed føres gjennem en elektrolyt, i
hvilken den fungerer som elektrode. Lyden gjengives
naar mikrofonen ombyttes med høretelefon.
Fonograf! (græ. phone, lyd, grafein, skrive), lydskrift.
Medens den kinesiske skrift er ideografisk, d. e. dens tegn
repræsenterer ikke en lyd, men et begreb, er de alm.
skriftsystemer fonografiske. Dog bruges dette udtryk
især om lydskrift, som gaar ud paa at gjengive
sprog-l3^dene nøiagtigere end alm. skrift. — I England og Amerika
kaldes den udbredte Pitmanske stenografi f., fordi den
følger udtalen, ikke retskrivningen; f. kaldes ogsaa K.
Faulmanns stenografi, der benyttes i Østerrige.
Fonoli^t (af græ. phone, lyd, og lithos, sten) er en til
nefelinsyenit svarende eruptiv dagbergart, mest lysegraa
af farve, bestaaende af en tæt til finkornig grundmasse
af alkalifeldspat (sanidin), nefelin, undertiden leucit,
samt augit (ægirin), hornblende, magnetjern og nocean
eller hauyn. I denne grundmasse findes større krystaller
af sanidin og nefelin, i de leucitførende ogsaa af leucit.
Afsondres hyppig i plader, som klinger ved slag, heraf
navnet. Kemisk sammensætning: 57 pet. kiselsyre, 21 pet.
lerjord, 2—3 pet. jernoksyd, 13—15 pet. kali og natron,
2—6 pet. kalk. F. hører til tærtiærtidens vigtigste
vulkanske bergarter. Danner smaa kupper eller strømme. Forek.
i Mellemeuropa, f. eks. Böhmen, Thüringen og Auvergne.
Fonologi (græ. phone, lyd, logos, lære), lydlære, kaldes
den del af sproglæren, der behandler lydene som rent
sprogligt materiale (modsat fonetik, s. d.).
inédit (f), inedited ©
uudgivet, utrykt.
ineffable © & (D u(ud)sigelig,
ubeskrivelig.
ineffaçable (f), ineffaceable
© uudslettelig.
ineffective, ineffectual,
inefficacious ©, inefficace ®
uvirksom, kraft-, virkningsløs,
unyttig.
inefficacité ® f, inefficacy
(e) virkningsløshed,
uhensigtsmæssighed.
inefficiency @ ubrugbarhed,
mangel paa fremfærd.
inefficient (g ubrugbar, lidet
effektiv, uden fremfærd.
inégal ® ulige (stor); ujevn;
m-egelmæssig ; ustadig, lunefuld,
inégalité ® f, ulighed, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
