Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbjerg ... - Ordbøgerne: I - infinité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
infléchir-infoliate
dale-foregangsmændene». I England var ved slutningen
af 1904 ca. 1500 f. (retail societies), sammensluttet i et
kooperativt landsforbund, med over 2 mill. medlemmer;
foreningernes kapital beløb sig til 452 mill. kr., aarets
omsætning ca. 1068 mill. kr. med et overskud af 169
mill. kr. Samtidig havde Tyskland ca. 2000 f. med 1 100 000
medlemmer. Et af de lande, hvor f. har fundet
forholdsvis sterkest udbredelse, er Danmark, hvor de ofte er blevet
kaldt husholdningsforeninger. Den første af disse blev
oprettet 1866 af pastor Sonne i Thisted; i 1905 fandtes
973 f. med 159 000 medlemmer. Antallet af de personer,
som hele verden over nj^der godt af dette slags
kooperation, beregnes til 25 mill. De fleste landes f. er nu
samlede i landsforbund, som har organiseret
engrosforretninger, tildels med egne fabriker, dampskibe, banker m. v. ;
England fik sin kooperative engrosforretning allerede
1864. — I Norge oprettedes allerede i begyndelsen af
1850 enkelte mindre f.; den første større paa
Fredriks-hald 1866. I 1871 fandtes 24 f. i byerné og 123 paa landet,
og der blev endog forsøgt oprettet en kooperativ
landsorganisation, Spareforeningernes samlag. Men snart
sovnede den hele bevægelse ind. 1893 vaktes interessen for
f. paany, og 1894 oprettedes Kra. kooperative selskab,
Norges hidtil største forening af denne art. Høsten s. a.
samledes i Kra. det første norske kooperative landsmøde.
Sagen har i Norge mange vanskeligheder at kjæmpe med.
I Kra. er nu (1909) 5 kooperative selskaber (f.); de havde
i 1905 en omsætning af 900 000 kr. og i nettoudbytte
tiis. 42 000 kr. 1906 opretledes Norges kooperative
landsforening, hvis formaal er at være bindeleddet mellem
landets f. og drive engrosvirksomhed for dem.
Forbrugsskatter el. brugsafgifter er den gruppe
af skatter, som direkte eller indirekte rammer en persons
indtægt gjennem f. af formuegjenstande. F. deles i told
og indenlandske f. Disse skatter har sit fortrin i den
maade, paa hvilken de udredes, idet skatyderen erlægger
dem i og med prisen for indkjøbte varer, altsaa som
oftest med smaa beløb ad gangen og i det øieblik, da
han har penge eller kredit. Den, der rammes, vil som
regel ikke merke det. En svaghed ved f. er, at de vil
komme til at hvile uforholdsmæssig haardt paa de
ubemidlede klasser, hvis de ilægges de alm. fornødenhedsartikler.
Dette søger derfor den nyeste tids skattesj^stemer saavidt
mulig undgaaet, idet f. fortrinsvis ilægges luksusvarer og
saadanne forbrugsartikler, som vistnok er alm., men dog
ikke uundværlige (spirituosa, øl, tobak, kaffe, te, sukker).
Forbrydelse og forbrydere. Ligesom den alm.
bevidsthed ikke vil stemple enhver, der har begaaet et
strafbart lovbrud, som forbryder, har ogsaa straffelbven
af 22 mai 1902 § 2 indført og nærmere fastsat en
skjel-nen mellem forbrydelser og forseelser. Nogen
fuldt ud tilfredsstillende begrebsmæssig skjelnen lader
sig imidlertid vanskelig opstille; man har dog søgt det
afgjørende kjendemerke i, at f. omfatter saadanne strafbare
handlinger, som indeholder en umiddelbar retskrænkelse
eller umiddelbart virker til skade for statens øiemed,
medens forseelser (der i det væsentlige falder sammen med,
hvad man tidligere kaldte politiovertrædelser) omfatter
overtrædelse af straffebud, som er givet for at foreb3’gge
middelbar skade og afvende fare for retskrænkelser.
Straffeloven har derhos taget væsentligt hensyn til de
Forbrugsskatter- Forbrydelser
380
følger, som en domfældelse maa antages at medføre for
domfældte, saaledes til straffens størrelse og til, hvorvidt
en domfældelse trods straffens ringhed kan antages at
sætte en plet paa domfældte. Hovedregelen er, at
straffe-budene for saavel f. som forseelser skal være at søge i
den alm. straffelov (henholdsvis kap. 8—32 og 33—43),
hvorimod vor tidligere straffelov (af 20 aug. 1842)
væsentlig kun indeholdt straffebud vedkommende f., medens
der paa politilovgivningens omraade herskede megen
ulighed og usikkerhed. — Hvorvidt en lovovertrædelse
er at betragte som f. eller forseelse, er i mange
henseender af betydning. Forsøg (s. d.) er saaledes ikke
strafbart, naar det gjælder forseelser. Sagsbehandlingen
er ogsaa mere summarisk ved forseelser end ved f. ; hvor
det gjælder forseelser, skal saaledes som regel forelæg
(s. d.) finde sted, ved behandling for meddomsret
tilkaldes som regel ikke forsvarer, og adgangen til at faa
sagen ind for lagmandsret er begrænset. — Den militære
straffelov (ligeledes af 22 mai 1902) har en tilsvarende
inddeling med nogenlunde tilsvarende følger. — I flere
fremmede lande har man en tredeling af
lovovertrædelserne, saaledes i Tyskland Verbrechen, Vergehen og
Ueber-tretiingen, i Frankrige crimes, délits og contraventions.
(Se forøvrigt Kriminalantropologi.)
Forbrydelser, almenfarlige. Straffeloven af 22
mai 1902 har i 14 kap. samlet en række f., der er betegnet
som almenfarlige, og hvis kjendetegn kan siges at være, at
derved let kan foraarsages tab af menneskeliv, skade for
sundheden eller udstrakt ødelæggelse af fremmed eiendom.
Hovedbestemmelsen indeholdes i § 148, der bestemmer
fængselsstraf fra to aar indtil paa livstid for den, som
forvolder ildebrand, sammenstyrtning, sprængning,
oversvømmelse, sjøskade eller jernbaneulykke, hvorved tab
af menneskeliv eller udstrakt ødelæggelse af fremmed
eiendom let kan foraarsages; hertil knytter sig § 149,
som sætter fængselsstraf af mindst ét aar for at søge at
hindre forebyggelse af saadan ulykke. Som vigtigere
bestemmelser i nævnte kapitel kan nævnes § 152 om
forurensning med sundhedsfarlige stoffe af vandløb eller
beholdninger, hvorfra drikkevand til mennesker eller
husdyr tages, § 153 om forgiftning af gjenstande,
bestemt til alm. brug eller forhandling, og om salg eller
udbredelse af saadanne eller forøvrigt sundhedsskadelige
gjenstande, § 154 om medvirken til, at farlig smitsom
sygdom finder indgang eller alm. udbredelse blandt
mennesker, husdyr eller vekster, § 156 om overtrædelse
af forskrifter til betryggelse mod smitsomme sygdomme,
uagtet vedkommende ved, at han herved volder fare for
sygdommens alm. udbredelse, og § 158 om ved brud
paa overtagne forpligtelser eller ved udspredelse af falske
efterretninger at bevirke, at der voldes hungersnød eller
dyrtid paa livsfornødenheder. Straffene er i samtlige
lovsteder sat ganske høit, og i en række af tilfælde med
adgang til skjærpelse, hvor tab af menneskeliv eller
betydelig skade paa helbred er forvoldt. At indgaa
forbund i den hensigt at bevirke eller medvirke til
forskjellige af de nævnte f. er i § 159 særskilt belagt med
straf (fængsel indtil 10 aar), ligesom § 160 sætter straf
for offentlig at tilbyde veiledning i brug af sprængstoffe
eller gift til forøvelse af f. og for at true med eller
offentlig at opmuntre til at forøve f. ved hjælp af disse
infléchir ® bøie indad,
inflect (e) (afjbøie ; (gram.) bøie ;
modulere.
inflection inflexion ® f,
(af-, ind)bøining; (stemmens)
modulering; © (gram.) bøining; (f) ogs.
bøielighed.
inflective (e) afbøiende.
inflex (e) bøie.
inflexibilité ® f, inflexibility
© ubøielighed.
inflexible © & (f) ubøielig.
inflict infliger ® tilføie
(nederlag), tilkjende, paalægge ((som)
straf), gjøre (skade), bibringe (saar).
infliction © tilføielse;
bibringelse: tilkjendelse; plage, straf,
inflictive © straffe-, straffende.
inflorescence © & (f) f,
blomsterstand.
inflow © tilgang,
influence © & © f, indflydelse,
paavirkning; © ogs. influere =
influe(nce)r ©.
influenza — © Grippe f,
Schnupfenfieber n - © & ©
influenza f.
influent influential ©
indflydelsesrig, formaaende.
influere (paa) se indvirke,
influx © indstrømning,
optagelse; tilgang (af folk, varer),
infold (g) tilhylle; favne,
infolge (t) ifølge, i. dessen
som følge deraf.
infoliate © bedække el. pryde
med blade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
