Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrydermennesket ... - Ordbøgerne: I - in-folio ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Forbrydermennesket—Forbud
382
midler, og § 161 for i forbrydersk hensigt at anskaffe,
tilvirke eller opbevare sprængstoffe o. 1. og for at være
behjælpelig med saadan tilvirkning, anskaffelse eller
opbevaring, uagtet man ved eller maa antage, at
gjenstandene er bestemt til forøvelse af en f. — Som beslegtede
straffebestemmelser kan nævnes kap. 36, der omhandler
forseelser med hensyn til den alm. sundhed, og § 387, 2,
der sætter straf for at undlade gjennem betimelig
anmeldelse eller paa anden maade at søge afverget
ilds-vaade, oversvømmelse, sprængning el. 1. ulykke, endvidere
militære straffelov § 103.
Forbrydermennesket, se Kriminalantropologi.
Forbrænding. l.(Kem.). F. kaldes alm. de
oksydations-processer, som frembringer saa høi temperatur, at de
forløber under ildfænomener (flamme (s.d.), glødning o.s.v.).
Disse f. lader man som oftest forløbe fuldstændig, saaledes
at alt kulstof brændes til kulsyre, vandstoffet til vand,
og der maa da altid være et større eller mindre overskud
af surstof tilstede (oksyderende flamme). Der bliver dog
næsten altid noget uforbrændt stof tilbage i asken. Mangler
ved fyringen kan undertiden foraarsage luftunderskud,
hvorved forbrændingsgaserne kommer til at indeholde
mere eller mindre kuloksyd (kulos), kulvandstoffe og sod.
Forsætlig brænder man med en saadan surstoffri
(reducerende) flamme, hvor denne direkte skal virke paa stoffe,
som ikke taaler oksydation (f. eks. porcellæn). Forat
f.s-processen kan indledes, maa der være en vis
temperatur (antændelsestemperaturen), men er f. begj^ndt, holder
den selv temperaturen vedlige. Man frembringer derfor
ild med stoffe eller stofblandinger, hvis
antændelsestemperatur ligger saa lavt, at en svag gnidning kan
foraarsage den (se Tændstikker), eller man maa ved
heftig gnidning se at frembringe tilstrækkelig høi
temperatur. Til optænding benyttes ogsaa «letfængeligt»
materiale, d. e. saadant, hvis antændelsestemperatur ligger lavt
og som frembyder stor angrebsflade for luftens surstof.
Stoffe, som let afgiver flygtige brændbare forbindelser,
tændes gjennemgaaende lettere, og ved overfladisk
for-kulling stiger antændeligheden (svedet papir o. 1.). Den
temperatur, som kan opnaaes ved en f. (flammetemperatur),
er afhængig dels af varmeudviklingen ved processen, dels
af den varmemængde, selve f.s-produkterne kræver til
opvarmning. Høiest temperatur opnaar man derfor med
et givet brændstof ved at forbrænde det med den mindst
mulige luftmængde (rent surstof). Se Temperatur.—
F. fremskyndes ved rigelig lufttilførsel. Stansning af en
f. opnaaes dels ved udelukkelse af luften, dels ved
afkjø-ling under antændelsestemperaturen, hvorved processen
ophører. Vandet virker dels afkjølende paa grund af
fordampning, dels kvælende ved at fortrænge luften. —
F. i udvidet betydning kaldes de langsomme,
fuldstændige oksj^dationsprocesser, som foregaar i de levende
organismer eller ved disses mellemkomst. 1 legemet
forbrændes organisk stof af blodets surstof til kulsyre og
vand, hvorved den til legemstemperaturens
vedligeholdelse og energiudviklingen fornødne varme udvikles. Ved
bakteriers virksomhed i åkerjorden og skogbunden
forbrændes ligeledes planterester fuldstændig. — F. kaldes
ogsaa undertiden andre kemiske processer, der foregaar
under ildfænomener. Man taler saaledes om klors f. i
vandstof. — 2. (Med.). F. opstaar ved indvirkning af sterk
in-folio—infringer
hede paa huden. Er aarsagen hedt vand eller dampe, taler
man om skoldning. Ogsaa kemiske stoffe, f. eks.
karbol-syre, salpetersyre, kalilud, kan give f. Man opstiller i
regelen tre grader. Første grad viser sig som rødme af
huden, forbundet med sterk sviende smerte. Ved anden
grad kommer der blæredannelse. Ved tredje grad er
huden, undertiden ogsaa de underliggende dele, forkullet
eller brændt bort, der dannes brandsaar el. brandskorpe.
F.s farlighed afhænger vel saa meget af dens udbredning
som af dens styrke. Man regner, at hvis en f. af 2den
grad indtager Vs af legemets overflade, vil som regel
døden indtræde. De lettere grader af f. behandles med
egolje, som stiller smerterne godt. Ved de svære f.
maa der foretages desinfektion af den brændte region,
blærerne opklippes og saarene dækkes med en steril
forbinding.
Forbrændingsanalyse, se E 1 em en tær analyse.
Forbrændingsanstalter kaldes de moderne anlæg,
hvor byernes affald (dagrenovation) tilintetgjøres ved
forbrænding. Metoden anvendtes første gang i England
1876 og bredte sig der, idet landets kulrigdom (lave
kulpriser) og de daarlig trækkende kaminer gjør
hus-affaldet rigt paa kul og let forbrændeligt. Som første by
paa fastlandet fulgte Hamburg 1896, tilskyndet af
koleraepidemien 1892. Renovationen i tyske byer viste sig
imidlertid for lidet kulholdig og vanskelig forbrændelig
uden tilsætning af kul. De senere aar har imidlertid
frembragt nye ovntyper, særlig beregnet paa vanskeligt
affald. — Man tilstræber fuldstændig forbrænding ved
høiest mulig temperatur, forat brændværdien fuldt ud
kan blive udnyttet og slaggerne blive saa haarde som
muligt. Den rationelle udnyttelse af varmen har den
største økonomiske betydning. Anstalterne har derfor
i forbindelse med ovnene store kjedel- og maskinanlæg,
hvor varmen omsættes dels til opvarmning og
varmtvandsforsyning af offentlige bygninger, dels til elektrisk
energi. Slaggerne sælges til veiarbeider, beton o. 1. Endnu
har intet anlæg kunnet betale sig fuldt ud; men da
kjørselsudgifterne ved renovationens fjernelse stiger sterkt
med byens vekst, og det, naar byen ikke ligger ved havet
eller raader over store arealer til opfyldning, er yderst
vanskeligt at faa de store mængder anbragt i nær
omegn, vil en rationel forbrænding dog mange steder være
det billigste, i alle tilfælde det mest hygieniske. (Jfr.
Destruktionsanstalter.
Forbrændingsovn. 1. Apparat til udførelse af den
saakaldte elementæranalyse (s. d.) af organiske stoße.
Forbrændingen foretages i et langt rør af tungtsmelteligt
glas, som varmes til glødhede ved bunsenbrændere eller
rensligere og behageligere ved elektricitet. — 2. Ovn til
forbrænding af affald, se Forbrændingsanstalter.
Forbrændt siges smedejern at være, naar det ved for
lang opvarmning til hvidglødhede uden samtidig
bearbeidning har forandret sig og bl. a. er blevet skjørt. (Se Jern.)
Forbud er i loven (N. L. 1—19—22) sidestillet med
arrest (s. d.) og er ligesom arrest et foreløbigt retsmiddel,
hvis øiemed nærmest kan siges at være at bevare den
bestaaende tilstand, indtil en derom opkommet tvist er
blevet løst af domstolene. Som eks. kan nævnes: En
person, der mener at eie et hus, som en anden er i
besiddelse af, og som i den anledning har anlagt eller
in-folio (f) folio-; m, foliant,
inform ©, informer (f)
under-reUe, oplyse om; © (against)
angive; ® (contre) indlede
undersøgelse mod.
informal (e) uregelmæssig, jevn,
fordringsløs; ikke officiel.
informality (e)
uregelmæssighed; form feil.
informant (e) hjemmelsmand.
information © & (f) f,
underretning, oplysning; © ogs.
kundskab; anklage; ® ogs. (indledende)
undersøgelse; vidneforhør.
informe (?) formløs; ikke affattet
i behørig form.
informé (f) m: jusqu’à plus
ample i. til nærmere oplysninger
er indhentet.
informer © angiver.
infortune® f, ulykke; modgang,
infortuné ® (m), ulykkelig,
infract © bryde, gjøre brud
infracteur (f) m, infractor ©
overtræder.
infraction © & (f) f,
overtrædelse (af), brud (paa).
infranchissable (f)
uoverstigelig.
infrequency © sjeldenhed.
infrequent © sjelden
(forekommende).
infrequenté (f) ubefærdet, lidet
(be)søgt.
infringe © overtræde, bryde;
((up)on) gjøre indgreb i.
infringement © overtrædelse
(af), brud (paa); indgreb,
infringer © overtræder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
