Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - insight ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
Forenede stater 396
396
langt overveiende del af befolkningen slutter sig til en af
de mange religiøse denominationer. Hver af disse sørger
selv for opførelsen og driften af kirker og
prestelønnin-ger. Desuden har de større denominationer universiteter,
presteseminarier, høiere skoler (colleges) og barneskoler.
En stor del af hospitalsvæsenet drives af
kirkesamfundene. Al kirkeeiendom er skattefri. De betydeligste
evangeliske denominationer er følgende (tallene gjælder for
1906, omfatter kun voksne kristne, kommunikanter,
konfirmerede el. 1.): metodisterne (6 429 815), baptisterne
(4 974 047), presbyterianerne (1 723 871), lutheranerne
(1 841 346), de episkopale (anglikanerne; 827 127),
kon-gregationalisterne (687 042). Hvert kirkesamfund har
som regel søndagsskoler for menighedernes børn. Der
findes i unionen 1868 «kristelige foreninger for unge
mænd» med 405 789 medlemmer og 552 «kristelige
foreninger for unge kvinder» med 100 252 medlemmer.
De forskjellige kirkesamfund har øvet et betydeligt
arbeide for ydre mission. Den rom. kirke tæller (1907)
13 089 353 medlemmer (14 kirkeprovinser, 76
suffragan-bispedømmer, 15 093 prester og 12 148 kirker og
kapeller. Blandt de ikke-kristelige religiøse samfund kan
nævnes mormonerne (344 247) og jøderne (143 000). —
Sprog. Sproget, som skrives og tales i de F. s., er eng.
med nogle ændringer, de saakaldte amerikanismer, der
skyldes den lange adskillelse og den store afstand fra
moderlandet. Disse ændringer berører dels udtalen, dels
ordforraadet. Den amer. udtale karakteriseres væsentlig
ved 1. en eiendommelig snøvlen (nasal twang), 2.
en tungespids-r, der dannes langt tilbage i munden og
lyder noget hulere end den eng., 3. bortfald af j-lyden
i ord som new, duty, Tuesday. ForskjelUghederne inden
ordforraadet hidrører dels fra laan af ord fra omboende
folkeslag (franskmænd, spaniere, indianere), dels fra
forskjellig anvendelse af det fælles eng. ordforraad.
Som eks. paa dette sidste skal nævnes amerikanerens:
1 reckon el. I guess istedetfor englænderens: I think, I
suppose, og de oftere anførte jernbaneudtryk : railroad,
depot, conductor, baggagecar, for de tilsvarende eng. :
railway, station, guard, luggagevan. — Litteratur. DeF.
s.s litteratur er ikke 300 aar gl., og det er først i det sidste
aarh., at den har frembragt blivende verker af særlig
amer. karakter. Bag sig har den hele det eng. aandsliv:
Chaucer, Shakespeare og Milton. Den sedvanlige
tids-inddeling indenfor den amer. litteraturs historie er
følgende: kolonitiden (1620 til uafhængighedserklæringen
1776), revolutionstiden (1776 til Irvings fremtræden 1809)
og 19—20 aarh. (tiden fra 1809). At litteraturen i 1 7 og 1 8
aarh. kun skyder faa og spæde skud, skyldes især den
haarde kamp for tilværelsen, som tog al nybyggernes
tid og kraft. Denne periodes eneste betydelige skikkelse
er Benjamin Franklin (1706—90). Han er det 18 aarh.s
typiske amerikaner, ihærdig, nøgtern og selvsikker. Hans
litterære efterladenskaber er et tidsskrift i Addisons smag,
«Poor Richard’s almanac» og et fragment af en selvbiografi ;
heri den kjendte historie om den for dyrt betalte fløite.
Frihedskrigen i slutningen af aarh. fremkalder en litt, af
politisk indhold foruden en række frihedssange,
hvoriblandt de bekjendte «Yankee doodle», «Hail Columbia»
og «The star-spangled banner». — Af de seks betydeligste
amer. digtere fra 19 aarh. blev de fem over 70 aar gl.
insight—insociable
Disse fem, undertiden kaldt patriarkerne, er Bryant,
Longfellow, Whittier, Lowell, Whitman, men større og mere
særegen end nogen af disse er Poe, som kun naaede en
alder af 40 aar, og hvis produktion omfatter ikke digte
alene, men ogsaa en række eiendommelige prosaarbeider.
William Gullen Bryant (1794—1878) var baade digter og
politiker. Hans naturdigtning er besiegtet med
Wordsworths, dog sterkt farvet af hans eget lands
natureien-dommeligheder. Hans berømteste digt er «Thanatopsis»,
betragtninger over menneskenes fælles dødslod. Henry
Wadsworth Longfellow (1807—82) er vel den i Europa
mest kjendte amer. digter. Hans hovedverker er
«Evangeline» (1845), en kjærlighedshistorie i heksametre fra
18 aarh.s kampe i Amerika; «The courtship of Miles
Standish» (1858), ogsaa i heksametre; ^Hiawatha» (1855)
med stof fra indianersagn og formen laant fra det finske
folkeepos «Kalevala»; endelig «The golden legend», en
dramatisk bearbeidelse af et middelalderligt stof. Hertil
kommer en mængde mindre lyriske digte og værdifulde
oversættelser af europæisk poesi (Dante, Goethe). John
Greenleaf Whittier (1807—92) blev en af Amerikas mest
yndede digtere, idet hans poesi i særlig grad kredser om
amer. liv og virken. Af hans digte udenfor leilighedspoesien
bør nævnes idyllen «Snowbound» («Indesneet») og
romancen «Maud Muller». James Russell Lowell (1819—91)
forsøgte sig i flere forskjellige digtarter og ydede værdifulde
ting i dem alle. Mest berømt blev hans politisk-satiriske
digtning «The Biglow papers» (1 række 1846—48 mod den
mexikanske krig, 2 række 1862—66 i anledning af
borgerkrigen), rimbreve i yankee-dialekt over politiske
hoved-spørsmaal. Ogsaa hans litterære satire «A fable for
critics» (1848), en versificeret oversigt over samtidig amer.
litteratur, er et mesterverk af skarpsyn og vid. Som
lyrisk digter er han frihedens og den sociale
retfærdigheds talsmand (stanzas on freedom), og som kritiker
endelig har han ydet nogle fortrinlige prosaafhandlinger
over engelsk og amerikansk litteratur («Among my books»,
«My study windows»). Walt Whitman (1819—92) har
nedlagt sin høist eiendommelige poesi i en samling
kaldt «Leaves of grass». Hans saakaldte vers er tilfældig
afskaarne prosalinjer, som oftest uden rj^tme eller rim ; de
minder i den henseende mest om de ossianske digte.
Undertiden opnaar han dog en ypperlig rytmisk virkning
(f. eks. i digtet ved Lincolns død, «O captain!»). Edgar
Allan Poe (1809—49) er sikkert den eiendommeligste
og betydeligste af Amerikas digtere. Hans digte fylder kun
et tyndt bind, men hans sans for ordklang og
rytmevirk-ning gjør digte som «The raven» (1845) og «The hells» til
nogle af de merkeligste og mest gribende, som er skrevet
paa engelsk. Hans prosafortællinger er dels eventyrlige
skildringer fra sjælelivets særeste dybder, «The gold-bug»,
«A descent in the maelstrom», «The oblong box», dels
spændende detektivfortællinger, «The purloined letter»,
«The murders in the Rue Morgue», «Arthur Gordon Pym».—
I Amerika som i Europa er det prosaromanen og
novellen, som behersker den nyere litteratur. Hverken
lyrisk digtning eller drama kan paa nogen maade kappes
med disse i publikums yndest. Det er navnlig den kortere
fortælling, der i Amerika, hvor livet pulserer saa hastig,
og læserens tid er kostbar, næsten er blevet tidens eneste
læsning. — Som de første romaner i amer. litteratur maa
insight © indblik; indsigt,
insigne (?) overordentlig,
ene-staaende, udmerket; rigtig, erke-.
insignier — ® Insignien pi —
(e) insignia pl — (?) insignes m pl.
insignifiance (î) f,
insignificance @ ubetydelighed,
betydningsløshed.
insignifiant®, insignificant
© ubetydelig, intetsigende.
insincere © falsk, hykkelsk;
hyklet, forstilt.
insincerity © falskhed,
forstillelse.
insinuant insinuating ©
indsmigrende.
insinuate©,
insinuer®indskyde, anbringe; føre, stikke
forsigtig ind (i); indgive, bibringe (en
noget); lade forstaa, antyde, in-
sinuere; © ogs. trænge ubemerket
(liste sig) ind i = s’i (f).
insinuation © & ® f,
indyndelse, indsmigring ; antydning,
vink; insinuation.
insipid ©, insipide (?)
smagløs, nau, flad.
insipidité (?) f, insipidity ©
smagløshed osv.
insist ©, insister (^ blive ved
sit; fordre bestemt, kræve; ville
absolut; betone.
insistance (f) f, fastholden (ved),
bestemt fordring (paa);
indtrængende forestilling.
insnare (e) (be)snære.
insobriety © drikfældighed.
insociabilité ® f,
uselskabelighed.
insociable ® uselskabelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
