Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - insight ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
insofern—inspektion
nævnes Brockden Browns (1771—1810) fantastiske
ræd-selsromaner fra aarh.s begyndelse. Men den egentlige
grundlægger af amer. prosalitteratur er Washington Irving
(1783 — 1859). Hans lystige bog «Knickerbocker’s history
of New York» (1809), en komisk roman i Rabelais’ smag,
var i virkeligheden Amerikas første værdifulde litterære
verk. Hans andre bøger, « Sketch-book» (en samling
reisebilleder og fortællinger), «Bracebridge hall» (skildring af
et engelsk herresæde) og hans biografiske skildringer af
Columbus, Washington og Oliver Goldsmith gjorde ham
snart lige saa yndet i Europa som i Amerika. Endnu
større ry udenfor Amerikas grænser vandt James Fenimore
Cooper (1789—1851) gjennem sine berømte «
Læderstrømpe-romaner» (saaledes kaldt efter en af hovedpersonerne),
romantiske skildringer af kampene mellem rødhuden og
den hvide mand, med ypperlige naturbilleder som
baggrund. Den tredje store forfatter af det ældre slegtled
var Nathaniel Hawthorne (1804—64). Hans roman «The
scarlet letter» betragtes alm. som en af de betydeligste,
nogen litteratur har opvist. I denne og i andre («The
house of the seven gables», «The Blithedale romanes»,
«The marble faun») giver han fine psykologiske
skildringer fra det 17 aarh.s religionsforfølgelsers tid. Disse
forfattere er de tre betydeligste. Ved siden af dem bør
nævnes den originale satiriker Oliver Wendell Holmes
(1809—94) med sine underholdende frokostsamtaler, «The
autocrat — », «The professor — », «The poet at the
breakfast-table». Mrs. Beecher Stowe’s roman « Uncle Tom’s cabin»
(1852) fik en uhyre udbredelse paa grund af dens varme
indlæg for negerfrigjørelsen, men dens litterære værd er
ringe. Af de talrige senere amer. forfattere skal her
kun nævnes nogle faa af de mest kjendte. William Howells
(f. 1837) og Henry James (f. 1843) fortsætter den
psykologiske roman i Hawthornes spor. Bret Harte (f. 1839)
giver fortrinlige billeder af guldgraverlivet i Kalifornien.
Frank Norris (1870—1902) skildrer hvededyrkernes kamp
mod jernbanetrusten i sin bog «The octopus» (polypen).
Artemus Ward, eg. Charles Farrar Browne (1834—67) og
Mark Twain, eg. Samuel Langhorne Clemens (f. 1835) er
begge meget læste og høit yndede humorister. En
særstilling indenfor nyere amerikansk litteratur indtager
tænkeren Ralph Waldo Emerson (1803—82), som i Concord
nær ved Boston samlede en kreds af beslegtede aander
om sig. Blandt disse var foruden Hawthorne Sarah
Margaret Fuller (1810—50), som skrev et verk om
kvinde-frigjørelsen, og Henry Thoreau (1817—62), som i en bog,
«Waiden; or, Life in the woods», begeistret priser
naturlivet i de amer. skoge. Emerson selv blev paa et besøg
hos Carlyle sterkt paavirket af denne og gjennem ham
af tysk tænkning. Han blev fører i Amerika for den
saakaldte «transcendentalisme», som hævder idéens ret
overfor en altfor jordbunden nyttemoral. Hans
hovedverk er to rækker essays (1841—44), som ved siden
af andre arbeider, «Representative men», «Conduct of
life», «English traits», udgjør hans forfatterskab i prosa.
Hans digte er tankerige, men ofte formløse, og han er
den første, som med vegt forsvarer Whitmans regelløse
digtning. Med Emerson skjød amer. aand et af sine
ædleste og frodigste skud. [Litt.: Richardson, «American
literature 1607 — 1885», I-H (1887—89); Barrett Wendell,
«Literary history of America» (1901); Stedman, «Poets of
Forenede stater
396
America» (1885); Ad. Hansen, «Den engelske og den
nordamer. litteraturs historie i omrids» (1902).] — Kunst.
I arkitekturen har her som andetsteds programmet
i det store og hele været: gotik for kirker, klassicisme og
renaissance for verdslige bygninger. Blandt de betydeligste
bygverker kan merkes Kapitol i Washington, bygget i beg. af
19 aarh. af Thornton (jfr. Bygnin gskunst, bd. I, sp. 1509.)
— Skulptur. Af ældre billedhuggere kan fremhæves
K. Brown (1814—86), hvis rytterstatue af Washington i
New York er et udmerket arbeide. En del originalitet viser
O.L.Warner (1844—96) og J. Q. A.Ward (1830—). Ellers
vaktes skulpturen ligesom malerkunsten i de F. s. først ved
fransk indflydelse. Den betydeligste af disse nyere
billedhuggere er Augustus St. Gaudens (1848—), der er i
besiddelse af baade teknisk mesterskab og sterk personlighed.
Desuden kan nævnes Daniel Chester French og Frederick
McMonnies. — Malerkunsten har i de F. s. havt en
ganske international udvikling. Først i den moderne tid
har amerikanske kunstnere tiltrukket sig universel
op-merksomhed eller paavirket europæisk malerkunst. I
den ældste tid udvandrede amerikanske malere til
England: Benjamin West (1738—1820), Royal academys
direktør, var amerikaner. Portrætmaleren John Singleton
Copley (1787—1815) bosatte sig ogsaa i England. De
malere fra den ældste tid, der blev i hjemmet, har ingen
verdensberømmelse: Trumbull, Stuart, Allston, Sully, Peal,
Cole og portrætmaleren Gilbert Stuart (1755—1828). Det
klassicistiske maleri dyrkedes af Washington Allston
(1778—1834), det humoristiske genremaleri af William
Sidney Mount (1807—68) og Caton Woodville, portrætet
af Suman og Elliot. Derefter begyndte amerikanerne først
at gaa i skole hos «Dûsseldorferne» og senere i Paris.
Afgjørende for amerikansk kunst er William Morris Hunts
(1824—79) virksomhed: han sluttede sig til
Fontainebleauskolen og gav derved stødet til fransk indflydelse. Fører
for landskabsmalerne blev George Inness (1825 — 97), til
hvem Homer D. Martin (1836—97) og D. W.Troyon sluttede
sig med smukke stemningsbilleder. George Hitchcock
(1850—) og Gari Melchers (I860—) har særlig behandlet
emner fra Holland. Alexander Harrison (1853—)er kjendt
for sine skogbilleder med badende kvinder, Childe Hassam
for sine gadebilleder. Endnu betydeligere ting har
amerikanerne ydet i portrætkunsten. John Singer Sargent
(1856—) er en af vor tids ypperste portrætmalere. Ikke
mindre elegante og endnu mere farvestraalende er John
W.Alexanders dameportræter. Udmerket i karakteristik er
J. J. Shannon, og W. L. Dannatt (1853—) er en virtuos som
maler af spanske danserinder i rampelys. Alle disse
kunstnere har udviklet sig til fremragende malere under
fransk indflydelse. De overstraales dog alle af James
McNeill Whistler, en af det 19 aarh.s største kunstnere,
der paavirket af Velasquez og japanerne har udviklet
landskabs- som portrætmaleriet til en poetisk
stemnings-kunst i zarte, dekorative farveakkorder. — I
kunstindustri tør den betydeligste personlighed være
guldsmeden og glaskunstneren Tiffany. — Musik. Baade
folkemusik og kunstmusik er ny i de F. s., og de nationale
sange er af meget blandet blod : «The star-spangled banner»,
«Hail Columbia», «Yankee doodle». Oratorier opførtes
hyppig allerede i det 17 aarh. Det første musikselskab
stiftedes i Boston 1815, og 1825 kom det første ital.
insofern ® for saa vidt (som);
saatremt.
insolate @ sol(bag)e, solbade,
insolation @ & (?) f, solbad;
solstik.
insole (g bindsaale.
Insolence (e) & (f) f,
uforskammethed.
insolent @ & (D uforskammet,
insoler ® sol(bag)e.
insolite ® usedvanlig,
ualmindelig, sjelden.
insolubilité (f) f,
u(op)løselig-hed.
insoluble ® u(op)løselig.
insolvabilité (D f, insolvency
(e) uvederheftighed, insolvens,
insolvable insolvent ©
uvederheftig, insolvent.
insomnie (?) f, søvnløshed.
insomnieux (f), insomnious
(e) søvnløs.
insomuch (ê): i. that saaledes
(i den grad at).
insondable (?) umaalelig
(dybde): uudgrundelig, uransagelig,
insonderheit, insonders (t)
fornemmelig, fortrinsvis; især.
insouciance ® f, sorgløshed,
insouciant, insoucieux (?)
sorgløs ; ligegyldig (for), ubekymret
(om).
insoumis (f) opsætsig, rebelsk;
ulydig.
insoumission ® f,
opsætsighed; ulydighed.
insoutenable ® uholdbar;
utaalelig, uudholdelig.
insoweit ® forsaavidt (som),
inspektion — ® inspektion,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
