Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - inspektør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Forenede stater 396
396
operaselskab til New York. Siden har musiklivet taget
et mægtigt opsving, ikke mindst fordi en lang række af
den gamle verdens berømteste solister, komponister og
dirigenter med orkestre har virket der i kortere eller
længere tid, især tyskere som Damrosch, Seidl, Nikisch
m. fl.; men ogsaa skandinaver som nordmanden Emund
Neupert og dansken Asger Hamerik. Faste selskaber og
institutioner findes nu i hver større by, deriblandt
Philharmonie society i New York, Thomas’ store
symfoniorkester, Peabody-institutet i Baltimore,
komponistforeningen i New York, The manuscript societys aarlige
symfonikoncerter med udelukkende amerikansk musik og mange
andre. Operaselskaberne er overveiende omreisende med
Metropolitan opera house i New York som udgangspunkt.
Store omfattende musikfester. Anseede er symfonikere
som John Paine, Arthur Bird og McDowell,
oratoriekom-ponisten Horace Nicholl, operakomp. Walter Damrosch,
sangerinderne Patti, Albani, Nevada, Van Zandt,
pianofabrikanter som Ghickering, Steinway, Knabe m. fl. —
Teater. Det formodes, at det er med spanierne, den
sceniske kunst er kommet til Amerika, og at skuespil
først har været opført i Mexico. I de F. s. var det,
saavidt vides, en engelsk trup, som første gang optraadte
i Boston 1746, til puritanernes rædsel, men iøvrigt med
ikke ringe held. I den følgende tid lagdes der dog
scenekunsten allehaande vanskeligheder i veien; saaledes
stansede 1749 et forbud forsøget paa at oprette et teater i
Philadelphia. 1750 aabnedes det første teater i New York,
1752 opførte englænderen Hallam bl. a. «Kjøbmanden i
Venedig» i Virginias hovedstad Williamsburg, og 1753
spillede han i New York. Truppen laa idelig paa reise
fra by til by, kjæmpende med vanskeligheder af alle
slags. 1774 stansede et absolut forbud alle offentlige
forlystelser. Frihedskrigene gjorde ikke forholdene bedre,
og først 1783 kunde Hallam igjen optræde i Philadelphia.
— Først et langt stykke op i det 19 aarh. fik
skuespilkunsten taalelige kaar. — Nogen dramatisk litteratur af
større betydning har de F. s. aldrig havt. Det første
amer. skuespil skyldes Bourgoyne; det hed «Bostons
blokade» og var et patriotisk leilighedsstykke, som kom
til verden under krigen. Af mere produktive forfattere
nævnes Dunlap (1766—1839) og navnlig Payne (1792—
1852), forfatter af sangen «Home, sweet home». Teatrene
levede væsentlig af indført litteratur, hovedsagelig engelsk
og fransk, og gjør det den dag idag. Den hjemlige
produktion er som oftest en usmagelig blanding af flau
sentimentalitet og grovkornet komik. — Ogsaa sit
forbrug af skuespillere hentede de F. s. længe fra Europa.
Der kan nævnes navne som Cooper (1776—1849), der i
1798 optraadte i «Hamlet», Cooke (d. 1812), der spillede
Richard III, Edm. Kean, J. B. Booth (1796—1852), der fik
betydelig indflydelse paa amer. scenekunst og var fader
til den yndede skuespiller Edwin Booth og skuespilleren
John Wilkes Booth, Lincolns morder. Den første indfødte
skuespiller af navn var Edwin Forest (1806—72). Af senere
navne er Hackett, Wallack og Jefferson nogle af de bedst
kjendte. I nutiden har neppe nogen scenisk kunstner gjort
sig berømt udenfor staterne; derimod har saa godt som alle
europ. berømtheder med stort held været paa turné i de
F. s. — Presse. I de F. s. har der i løbet af 19 aarh.
udviklet sig en storartet og mægtig presse. Aviserne er
inspektør—instans
dog rene forretningsforetagender, anlagt paa at tjene mest
mulig penge. Det gjælder derfor at træffe det store
publikums smag; følgen er blevet, at dagspressen mere
end i noget andet land har faaet præg af sensation; i
den saakaldte «gule presse» er dette udartet til skandale.
Den gjenspeiler ogsaa alle stemninger og svingninger
hos det parti, hvor det enkelte blad fortrinsvis søger sin
støtte. Den er et ekko af sit publikum, staar paa dettes
dannelsestrin; den engelske og tyske presses fornemme
tone er her erstattet af plump hverdagslighed og grotesk
humor. Dens artikler og øvrige stof kan være skrevet
med kraft og fynd, ofte med vid, men yderlig sjelden
med den høiere kulturs fine smag. De F. s. ældste avis
var «The Boston news letters», der begyndte at udkomme
1704; New York fik sin første avis 1725 i «New York
gazette». Det første dagblad var «American daily
advertiser», der begyndte 1784. Benjamin Franklins
optræden blev epokegjørende for Amerikas presse. Den
første «store» avis var New York-bladet «Evening post»,
grundlagt 1801. Det første godtkjøbsblad var den
demokratiske «The sun», grundlagt 1833, der 1835 fulgtes af
James Gordon Bennetts «New York herald» og 1841 af
Horace Greeleys «Tribune». «Herald» revolutionerede
jour-nalistiken, lagde an paa en hidtil uovertruffen aktualitet,
skyede ingen omkostninger for at skaffe det mest
opsigtsvækkende stof, indførte interviewet og de «flyvende»
korrespondenter, og gjorde sin eier til en hovedrig mand.
Med den store indvandrerbefolkning har de F. s. en
betydelig presse paa fremmede sprog, ogsaa norsk,
lait udkommer (1906) i de F. s. ca. 600 morgen- og
ca. 1600 aftenaviser. Deres bruttoindtægter anslaaes til
670 mill. kr. [Litt.: Fr. Hudson, «Journalism in the
United States from 1690—1872» (New York 1873).] —
Historie. Efter islændingernes berømte opdagelsesreiser
til Nordamerika (Vinland) ca. aar 1000 varede det 500 aar,
før venetianeren John Cabot i eng. tjeneste atter
be-traadte disse egne (1497). Kort efter opdagede spanierne
Florida (1512) uden dog at kolonisere det, og 1564
forsøgte fr. hugenotter forgjæves at bosætte sig i det
nuværende Syd-Carolina. Heller ikke Walter Raleighs
bestræbelser i Virginia 1584 førte til nogen varig bebyggelse;
først 1607 grundedes Jamestown af John Smith, og et
handelskompani fik store privilegier af Jakob I, men
allerede 1624 gik Virginia over til at blive en kgl. koloni,
dog med en skattebevilgende, lovgivende forsamling ved
siden af guvernøren. Medens Virginias befolkning for
største delen bestod af eventyrere og adelsmænd, som
her førte en aristokratisk tilværelse som eiere af de store
tobaks- og bomuldsplantager, var grundlæggerne af den
næste koloni, Ny-England, af en helt anden støbning,
nemlig de 100 puritanere, «pilgrimsfædrene», som paa
skibet «Mayflower» landede i Massachusetts dec. 1620.
Disse religiøse flygtninger dannede strengt teokratiske og
republikanske samfund og grundede kolonierne
Massachusetts, Connecticut og New Hampshire, som 1643
samledes til forbundet Ny-England. Hertil kom ogsaa Maine
og Rhode-Island, grundet 1636 af den ædle Roger
Williams. Samtidig grundlagde Lord Baltimore Maryland,
og 1663 skjænkede Karl II en del af Virginia under
navnet Carolina som len til forskjellige adelsmænd.
Imidlertid havde hollænderne besat landet mellem de nordlige
Aufsicht, Beaufsichtigung,
Musterung f - © & (f) inspection f.
inspektør — (t) Inspektor m
— @ inspector — (f) inspecteur m.
inspicere — (|) inspizieren —
© inspect, examine - (f) inspecter.
inspirateur (D indaandings-;
inspirerende.
inspiration — ® inspiration f
- © & ® inspiration f.
inspire ©, inspirer ®
ind-aande; beaande. indblæse,
begeistre; indgyde, besjæle raade.
inspirit © belive, opmuntre,
inspissate © fortykke,
inspissation © fortykkelse
instabilité (f) f, instability
© ustadighed, manglende fasthed,
instable ® ustadig.
instal(l) © give sæde, anbringe ;
indsætte (i embede).
installation © & (f) f,
indsættelse; (f) ogs. ordning, indretning;
opstilling; indflytning.
installer (|) indsætte; ordne,
indrette, s’i. indi-ette sig; flytte
ind; sætte sig til rette.
instalment © indsættelse;
termin, afdrag; portion; (flg.) forsmag.
instamment® indstændig,
indtrængende.
instance © & ® f, indstændig
begjæring, bøn; rettergang; instans;
© ogs. tilfælde; eksempel; nævne
(anføre) eksempelvis,
Instandhaltung ® f,
vedligeholdelse.
inständig ® indstændig,
instans - (t) Instanz f — ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
