Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formave ... - Ordbøgerne: I - intersect ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
interweave—intimidation
en éncellet alge^ sphœrella, i hvis indre der er fire
sværmesporer. Hos det overveiende antal planter sker den
vegetative f. ved sporer. Disse er med hensyn til maaden,
hvorpaa de opstaar og frigjøres fra moderplanten af
meget forskjellig art. En enkel form af sporedannelse
er f. eks. soppenes klamydosporer; de opstaar nemlig
som de andre celler i soptraaden og skiller sig fra disse
tils3^neladende kun ved en noget betydeligere størrelse
og tykkere vægge. Men de fungerer som f.s-organer,
som efter en hviletid spirer og frembringer nj^e individer.
Talrige soppe danner sporerne ved afsnøring i spidsen
af hyfer. Denne slags sporer er enten konidier eller
basidie-sporer (se fig. 2); de sidste findes hos alle basidiomyceter,
de første f. eks. hos asper gilliis (se Mugs op). Andre soppe
danner sine sporer inde i særegne celler, saaledes
asco-m3’ceterne i de saakaldte asci (se fig. 3). Moserne og
karsporeplanterne har alle éncellede, runde sporer, hvis
væg bestaar af to lag, et ydre, beskyttende og et indre,
som ved sporens spiring vokser ud til kimtraaden.
Sporerne opstaar altid i sporehuse, som ved modningen
springer op, saa sporerne frigjøres. Sporehusenes plads
hos moser og de forskjellige klasser af karsporeplanter
sees af fig. 4—8. De høiere planter har ogsaa andre
vegetative f.s-organer. Mange moser har yngle korn
(knopkorn), saaledes den alm. udbredte marchaiilia
poly-morpha, hvor de udvikles i smaa, skaalformede legemer
paa den bladlignende plantes overflade (se fig. 9). Ogsaa
endel bregner og blomsterplanter har lignende organer,
som den i vore stuer alm. dyrkede bregne, aspleniiim
hulbiferiim, hvis blade faar særegne f.s-skud, som efter at
være faldt til jorden kan udvikles til nye planter. Det
samme er ogsaa tilfælde med engkarsen (s. d.). Endel
planter formerer sig ved udløbere, d. e. tynde,
strakt-leddede skud, som udgaar fra moderplanten og kryber
paa eller i jorden og udvikler rødder ved bladfæsterne.
De nye planter, som herved opstaar, frigjøres ved, at de
stængelstykker, som forbinder dem med moderplanten,
dør. F. ved overjordiske udløbere har f. eks. jordbær,
medens hestehov og åkertistel har underjordiske udløbere.
Endelig skal nævnes de saakaldte yngleknopper,
«bul-biller». Disse løsner af sig selv fra moderplanten og er
derfor altid forsynet med oplagsnæring og ser gjerne ud
som smaa, tykke knopper. Eks. paa yngleknopper har vi
hos enkelte løgarter, hvor de opstaar som smaa løg i selve
blomsterstanden, og hos harerug (polygonum viviparumj,
hvor der i den nedre del af blomsterakset danner sig
smaa knolde istedetfor blomster (se Løg og Harerug).
Formering, Kunstig (bot.). Herved tænkes paa den
vegetative f. af planter, som foregaar ved menneskers
indgreb, og hvorved en del af en plante skilles fra og
udvikler sig selvstændig. I mods. til den naturlige
vegetative f. ved løg, knolde, rodskud, udløbere o. s. v.,
der foregaar i den fri natur, anvendes i havebruget
flere kunstige vegetative f.s-maader, som forædling
(s. d.), stiklinger og aflægning, der hver for sig kun
kan udføres under visse givne forhold. Planter, som er
formeret vegetativt, vokser svagere og ansætter tidligere
blomster (og frugt) end de, som er opelsket af frø.
Formeringshus kaldes i gartnerierne det veksthus,
hvori planternes formering saavel ved frø som ved
stiklinger, forædling o. s. v. fhider sted. F. er et mindre
Formering—Formosa
444
m — © interviewer — (f)
inter-vie weur m.
interweave @ sammenvæve,
intestable © som ikke liar
lovlig adgang til at gjøre testamente.
intestacy © død uden gyldigt
testamente.
intestat (f), intestate ©(død)
uden (at have gjort) testamente;
© ogs, utestamenteret.
intestin intestine @
indvendig, indre. Sb m, tarm, (pl)
indvolde.
intestinal (i) & (?) tarm-,
indvolds-.
intet - ft) nichts - (e) nothing
- (f) rien; néant m. intetkjøn
- (t) Neutrum, das sächliche
Geschlecht — @ the neuter gender
- (?) (genre) neutre m.
varmhus med i regelen en gang i midten og et
formerings-bed paa hver side, hvorunder varmerørene ligger. Bedet
kan være dækket med løse vinduer for bedre at kunne
holde paa varme og fugtighed. Stiklinger kan enten stikkes
frit i formeringsbedets sand eller i skaale og potter,
medens frø saaes i skaale, potter eller kasser og stilles i bedet.
Fo^rmia (tidl. Mola di Gaëta el. Gastelmola), havneby
i Italien, prov. Gaserta, ved Gaëtabugten; 8108 indb.
(1901). F. ligger paa samme sted som oldtidens Formiæ,
hvis vin blev besunget af Horats. F. besøges meget af
turister, da man herfra har en prægtig udsigt over havet
med Ischia i det fjerne.
Formica, se Myrer.
Formiddagsvagt (sjøudtr.), tiden fra 8—12.
Formindsket kaldes i musiken et interval, som er
en halvtone mindre end de smaa eller rene intervaller.
Fo’rminx kaldtes et urgræsk instrument, lyre eller
kithara, som hang i en snor over skuldrene og antagelig
bestod af et skildpaddeskal med strenge, der kneppedes
med plektrum eller pinde. Ifølge de græske digtere
brugtes det fortrinsvis af Apollon.
Fo’rmiæ, se For m i a.
Formkasse bestaar af flere rammer af støbejern, som
benyttes til støtte for sanden ved stampning af
sandformer for støbegods. Se Form (tekn.)
Formlære, se Grammatik.
Formmaskine er en maskine til fremstilling af
sandformer for støbning. De har som regel en modelplade
med modelhalvdele paa den ene eller begge sider, samt
indretninger for sammenpresning af sanden efter
stampningen. Ved tandhjuls f. benyttes en model af kun en
tand, som flyttes hele omkredsen rundt. Herved
op-naaes nøiagtig ensartede tænder.
Formning betegner dels selve formgivningen af en
gjenstand, naar denne sker ved støbning, presning o. 1.,
dels ogsaa fremstillingen af en støbeform (se Form 4).
Formofoss, vandfald i Sanddøla, bielv til Namsen,
Grong herred. Nordre Trondhjems amt. F. opgives i
sin nuværende tilstand at repræsentere 1250 hk.
Formofoss, vandfald (7 m.) i Fusta, Vefsen herred,
Nordlands amt. F. opgives i sin nuværende tilstand
at repræsentere 105 hk.
Formokampen, 1423 m. høit fjeld i Vaage herred,
Gudbrandsdalen, paa østsiden af hoveddalføret, nord for
Otta. Straks nord for F. ligger den store sætergrænd
Høvringen (s. d.).
Formosa. 1. (Kin. og jap. navn Tai van), jap. ø ved
s.ø.-kysten af Kina, skilt fra fastlandet ved F.-strædet (el.
Fukienstrædet), 380 km. lang, 120 km. bred, med
smaa-øer omkring 34 753 km.^ I vest er der en stribe lavt
land, i øst er der et bjergland med tre fjeldkjeder, som
stryger gjennem landet i nord—sydlig retning; i den
mellemste af disse reiser Niitakajama eller Mt. Morrison
sig til en høide af 4145 m. Af tidligere vulkansk
virksomhed er der nu bare enkelte spor tilbage, svovl kilder
og hede kilder, men jordskjælv er hyppige, i 1906
omkom ved et saadant 8000 mennesker. Klimaet er hedt
og usundt. Planteverdenen viser lighed baade med den
bagindiske og den japanske; dyreverdenen er meget
eiendommelig, med en mængde for øen egne arter. F.
er tæt befolket, folketallet er omtr. 3 mill. (d. e. 90 pr.
intimacy (§) fortrolighed,
fortroligt forhold.
intim — ® intim, vertraut;
Busen(freund m) - (e) intimate - (?)
intime.
intimate @ fortrolig (ven), godt
kjendt; antyde; melde, varsko (om).
intimation @ antvdning; vink,
varsko.
intimation ® f, forkyndelse,
tilkjendegivelse; stevning.
intime (f) inderst, indre; inderlig,
nøie; fortrolig, intim ; m, nær ven.
intimer (Î) forkynde,
tilkjende-give, betyde (en noget); stevne.
intimidate (e), intimider ®
sætte skræk i, skræmme; forkue.
intimidation © & (£) f, rædhed ;
forskrækkelse, skræmsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
