Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formoso ... - Ordbøgerne: I - intimité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Formoso—Formuldnîng
446
km.^j. Heraf er omtr. 53 000 japanere, som er indflyttet
i nyeste tid, og i den nordlige del af øen er der nogen
hundrede tusen kinesere, indvandret for flere hundrede
aar tilbage. Befolkningen ellers er af malaiisk æt.
Indbyggerne har opnaaet en vis kultur, men mange er
dog endnu «hovedjægere» og menneskeædere, og i
fjeldene bor der vilde, endnu uafhængige stammer. De
indfødte lever af jordbrug, de dyrker ris, te, sukker,
tobak, yams, indigo etc. I fjeldene er der guld, sølv,
kobber, bly, svovl og stenkul. Handelen foregaar mest
med Japan; i 1906 udførtes der for 60 mill. kr. og
indførtes for 53 mill, kr.; 4 havne er aabne for den
udenrigske handel. Japanerne har bygget skoler, oprettet
post og telegraf, anlagt gode veie gjennem hele øen
og bygget 370 km. jernbane og 200 km. sporvei. —
Historie. Kineserne kaldte før F. sammen med den’
lange ørække, som fører over til Japan, for Liukiu;
F. er et portug. navn. I de første aarh. af vor
tidsregning var øen kinesisk, men senere gik den tabt for
Kina og blev overladt til sig selv. Da europæerne i det
16 aarh. kom til Øst-Asien, blev F. gjenstand for strid mell.
spanierne og hollænderne. I 1683 blev øen igjen kinesisk
og var under Kina i 212 aar, indtil den i 1895 blev
af-staaet til Japan. — 2. By (Villa F.) og en liden sjø (La go a
F.) paa Central-Brasiliens vandskil (prov. Goyaz) under
ca. 15° 40’ s. br. — 3. Rus. by, se Kahul. — 4.
Territorium i Argentina ved gr. af Paraguay og Bolivia, mellem
elvene Pilcomayo, Tenco og Bermejo, omtr. 107 000 km."
med 13 431 indb. (1905; bare 4829 i 1895). Et fladt land
med store skøge og myrer. Bebygget bare i s.ø. ; her
d3’rkes sukkerrør og mais.
Formöso, forbjerg i Øvre Guinea (Vest-Afrika), udenfor
Nigers munding.
Formosus, pave 891 — 96. Hans papat var opfyldt af
uroligheder. Efter hans død fik hans fiender magten i
Rom, lod hans lig opgrave og satte det, iført paveligt skrud,
paa en trone, hvorefter «rædsels-synoden» dømte ham
uværdig til St. Peters stol og lod hans lig kaste i Tiberen.
Formsand, fm sand for fremstilling af støbeformer,
se Støbning.
Formsten, en teglsten, der er givet en speciel form,
som afviger fra den normale. F. kan bearbeides for
haand eller ved en formmaskine. Meget benyttet i den
middelalderlige og moderne teglstensarkitektur.
Formtal kaldes det siffermæssige udtryk for forholdet
mellem kubikindholdet af et træ og indholdet af en
cylinder af samme høide og grundtykkelse som træet.
Kaldes træets indhold m, C3dinderens gh, er formtallet
f = Heraf fremgaar, at m = ghf, d. e. et træs kubik-
gh
indhold findesved at multiplicere den tilsvarende cylinders
indhold med f. F. benyttes ved kubering at skog paa
rod. Til dette øiemed haves f.-tabeller, der er opstillet
paa grundlag af omfattende undersøgelser. F. varierer
sedvanlig mellem 0.40 og 0.60.
Formue er summen af de en person (eller institution)
tilhørende gjenstandes og rettigheders økonomiske værdi
med fradrag af de ham paahvilende økonomiske
forpligtelser. Indtægt, som ikke bruges, gaar ind i f., og
grænsen kan ofte være vanskelig at trække. Personlige
egenskaber, som arbeidsdygtighed, særlig uddannelse eller
intimité (f) f, inderlighed,
fortrolighed; nært venskab.
intitulé (D m, overskrift, titel
intituler ® give titel af, give
til overskrift.
into © ind (op, ned, ud;i; i; til.
intolerable ©, intolérable
(D utaalelig. ulidelig
intolerance ©. intolérance
(f) f, utaalsomhed, ufordragelighed.
intolerant intolérant (?)
ufordragelig, intolerant.
intonate @ synge noterne (uden
tekst); læse syngende messe.
intonation © klangpræg; messe,
messing.
intonation (f) f, intonering;
betoning, tonefald.
intone © give (en langtrukken)
lyd; læse syngende, messe.
intimité—intraitable
intelligens, kan vistnok udnyttes i økonomisk øiemed.
men regnes ikke med til f. Jfr. Skatter.
Formueret. 1. I subjektiv forstand betegner man
som f. (eller formuerettighed) enhver ret enten over en
ting (jfr. Tingsret) eller ligeoverfor en person (jfr.
Fordring og Obligationsret), forsaavidt de regler,
som gjælder i vedkommende retsforhold, væsentlig er
fastsat med økonomiske hensj^n for øie; hertil regnes
derimod ikke rettigheder, som vistnok kan have
økonomisk betydning, men for hvilke retsreglerne er bestemt
under væsentligt hensyn til andre forhold, f. eks.
borgernes forhold til staten, arve- og familieforhold. — 2. I
objektiv forstand er f. indbegrebet af de for
formuerettigheder gjældende retsregler, navnlig om disse
rettigheders opstaaen, indhold og ophør.
Formuesfællesskab, seEgteskabS, retsvirkninger.
Formueskat er den skat, som svares af de
skattepligtiges rørlige og urørlige eiendom, fordringer og
rettigheder. Den danner en udfyldning af andre skatter, særlig
indtægtsskatten; f. er retfærdig, fordi den medfører en
noget sterkere belastning af formuesindtægt (funderet
indtægt), da denne ikke er underkastet den samme
usikkerhed og risiko som arbeids-(ufunderet)indtægt gjennem
tab af erhvervsevne, arbeidsløshed o. s.v. En del af
formuen vil dog altid være skattefri ud fra den rigtige
betragtning, at smaa formuer, særlig hvor den er eierens
eneste indtægtskilde, kun har en ringe skatteevne. 1 Norge
har man f. saavel i forbindelse med den kommunale
som statens indkomstskat. Paa formue maa ikke lignes
mere end Vso og ikke mindre end ^/lo af den skat, der
lignes paa et lige stort beløb af indtægt; heller ikke maa
f. udgjøre mere end 2 kr. og ikke mindre end 50 øre af
hvert 1000 kr., medmindre skatten ved at holdes indenfor
disse grænser vilde overskride de førstnævnte grænser.
Smaa formuer, paa landet indtil 2000 kr., i byer indtil
4000 kr., kan undtages og ligeledes husgeraad og andet
løsøre, der ingen indtægt giver. F. fordeles paa
skatyderne efter det forhold, hvortil deres formue af
ligningskommissionen ansættes. Ved indkomstskatten til staten
erlægges i f. en tredjedels krone af tusen.
Fo’rmula (lat.), formel; F. concordiæ,
Konkordie-formelen, et protestantisk bekjendelsesskrift.
Formular (lat.), formel, mønster, forskrift (især for
fuldmagter, kontrakter, veksler el. 1.).
Formulärboger. Selv om aftaler (s. d.) ikke som regel
er bundet til en vis form, vil det daglige behov medføre,
at en flerhed af saadanne i almindelighed udfærdiges
skriftlig, og at de nogenlunde fæstner sig i visse former,
som erfaringsmæssig viser sig praktiske, idet der er taget
hensyn til lovgivningens bestemmelser om vedkommende
retshandler og til de spørsmaal og tvil, som viser sig at
kunne opstaa. Skemaer eller mønstre til saadanne
retshandler er blevet samlet i f., som tildels derhos
indeholder yderligere veiledning om lovbestemmelser o. 1. af
betydning for retshandlers indgaaelse i det hele og for
de enkelte retshandler. I Norge har man en saadan af
O. Rolfsen (1837—38), som er udkommet i flere udgaver,
og senere af A. Færden (1906). (Jfr. Brevbog.)
Formuldning (moldning) er den omdannelse, døde
organismer undergaar ved bakterielivets (og luftens)
indvirkning. Omdannelsen er ikke en enkelt kemisk proces,
intoxicant© berusningsmiddel.
intoxicate © beruse; drikke
drukken.
intoxication © (be)rus(else).
intoxication (f) f, forgiftning,
intoxiquer ® forgifte,
intractability © stridhed,
umedgjørlighed.
intractable © strid, umedgjør-
lig; uomgjængelig; ubændig,
uregjerlig.
intrader — ® Einkünfte pl
-© revenues — (f) revenus m pl.
^ intrados © & @ m, hvælvings
inderbue.
intraduisible ® uoversættelig,
intraitable (f) strid,
umedgjørlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
