Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formoso ... - Ordbøgerne: I - intimité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
intransférable—intriguer
447
Formynder—Forordning
448
men bestaar af flere uligeartede, af soppe og bakterier
frembragte gjæringsprocesser, der oftest forekommer
samtidig. Disse processer har forskjelligt forløb under
de ulige forhold. Er lufttilgangen ufuldstændig, sker
omdannelsen langsomt og ufuldstændig, den betegnes da
som forraadning, i visse tilfælde som torv- og
myrdannelse, og karakteriserer sig bl. a. ved, at der opstaar
surstoffrie, tildels ildelugtende forbindelser som f. eks.
kul-, fosfor- og svovlvandstof. Den opkomne masse
betegnes som raahumus (sur humus) eller som torv. Har
luften derimod god tilgang, foregaar de organiske emners
omdannelse raskere og fuldstændigere, særlig naar ogsaa
varme- og fugtighedsforholdene er gunstige, der dannes
som endeprodukter fuldt surstofmættede forbindelser som
kulsyre, vand og salpetersyre, og der opkommer, som et
overgangsled, en mørk, pulverformig masse, der kaldes
muld. Det er denne slags omdannelse, man forstaar
ved egentlig f. Den opkomne muld har for landbruget
overordentlig stor betydning som bestanddel af åkerjorden ;
den danner sammen med jordbundens mineralske
bestanddele den saakaldte madjord, hvorfra planterne henter
de fleste af sine næringsstoffe. F.-processerne betegner
selv et vigtigt led af stoffenes kredsløb i naturen.
Formynder. 1. Se Verge. — 2. Saafremt ved
kongeskifte den nye konge er umyndig (under 18 aar), skal
stortinget vælge f. til at bestyre regjeringen for ham. Disse
skal, saasnart deres statsstyrelse ophører, aflægge kongen
og stortinget regnskab for samme (grundlovens § 43—45).
Formynderregjering er det styre, som i monarkiske
stater udøver den kongelige myndighed paa en umyndig
konges vegne. I ældre tid var det som regel overladt
statschefen ved testament at fastsætte, hvem f. tilkom
under efterfølgerens umyndighed, hvis da ikke
enkedronningen eller anden nærstaaende slegtning havde
retskrav paa at tiltræde som f. Det er nu i alm.
ifølge forfatningen overladt til nationalforsamlingens
af-gjørelse for hvert opkommendc tilfælde, saaledes den
norske grundlovs § 43: Valget af formyndere, som skal
bestyre regjeringen for den umyndige konge, skal
foretages af stortinget. Dette vil da kunne fastslaa de
nærmere vilkaar for f s styre. F. ophører i de fleste stater,
naar kongen har naaet 18 aars alderen; saa ogsaa hos
os, se grundlovens § 8 og lov af 18 juli 1815.
Formørkelse indtræder, naar et mørkt, men belyst
himmellegeme usynliggjøres ved at gaa ind i en anden
klodes skygge, f. eks. naar en biplanet forsvinder i en
planets skygge. Saaledes kan maanen gaa ind i jordens
skygge (se Maane-f.) og en del af jorden i maanens
skygge (se Sol-f.).
Fornagling benyttedes ved mundladningsskyts for at
gjøre det ubrugbart, om det faldt i fiendens haand.
Foregik ved at slaa egne spiker ned i fænghullet.
Bag-ladningsskyts ubrugbargjøres ved at borttage
bagladnings-mekanismen.
Fornaldarsögur, eg. oldtidsfortællinger, kaldes en del
islandske sagaer af eventyrligt præg, handlende om mest
opdigtede personer henlagt til tidsrummet før aar 800.
Disse sagaer har et langt mindre fornemt snit end
ættesagaerne; fantasien boltrer sig i kampe med
overnaturlige væsener, tildels ogsaa i uhøviske eventyr. De fleste
af dem har kun i folkloristisk henseende større betyd-
ning, medens dog en del, som Rolf Krakes saga, Ragnar
Lodbroks saga, Hervarar saga, Vçlsunga saga, ogsaa i
sagnhistorisk henseende er af stort værd.
Fornarïna (ital., eg. bagerske) kaldes Rafaels
angivelige elskede, datter af en bager i Rom. Et kvindeportræt,
malet af Rafael, 1 Palazzo Berberini i Rom, antages at
forestille hende; portrætet i Uffizierne tillægges nu
Sebastiano del Piombo.
Fornavn, se Navn.
Fornebu (F.-landet), halvø v. f. Kra. mellem Lysaker
og Stabæk jernbanestationer. Omtrent midt paa halvøen
ligger den store gaard F. I den nordlige, sterkt
kuperede del er der mange villaer.
Fornemmelse er hos nogle psykologer betegnelse for
ethvert enkelt eller sammensat bevidstheds«billede», som
’ skyldes direkte sansepaavirkning, hos andre betegnelse for
de simpleste elementer, hvori et sansebillede kan opløses.
Fornikling udføres mest ad galvanisk vei, f. eks. med
anoder af rent nikkel i et bad af svovlsurt
ammonium-nikkeloksydul. F. paa jern er vanskelig og fordrer en
omhyggelig rensning af jernets overflade. F. bliver mere
holdbar, naar jernet først forkobres.
Fornjot, i nord. mytologi en jætte, vindenes fader;
hans sønner er Kaare (stormen). Loge (lue) og Læ (havet).
Fornot kaldes det garnstykke, der forbinder en
kilenots landgarn med selve noten i alm. 7 à 8 m. langt.
Fornuft kan ikke ved nogen psykologisk væsensforskjel
adskilles fra forstand (s. d.), men betegner efter sedvanlig
sprogbrug kun forstandens brug i visse formaals tjeneste.
Fornyet behandling. I alm. straffesager, hvori dom
er afsagt af forhørs- eller meddomsret, kan parterne
begjære sagen taget under f. b. ved lagmandsret, naar
de bestrider dommens rigtighed med hensyn til nogen
faktisk til skyldspørsmaalet (s. d.) hørende omstændighed.
Dog kræves i mindre sager (væsentlig ang. forseelser)
kjæremaalsudvalgets samtykke. — Ved lagmandsretten
behandles en saadan sag i alt væsentligt paa samme
maade som de sager, der fra først af indbringes for
denne ret, og fuldstændig ny bevisførelse finder sted.
I militære straffesager kan paa tilsvarende maade dom
afsagt af militær krigsret indbringes til f. b. ved den
militære høiesteret, d. e. den alm. høiesteret med
tiltrædelse af to officerer. (Jfr. Anke.)
Fornyrdislag, «oldtidsversemaalet», sikkert det ældste
gotisk-germanske versemaal; med otte-linjet strofe,
sedvanlig fire stavelser, hvoraf de to er lange, i hver linje,
to betoninger, bogstavrim, men ingen enderim. F. er
navnlig benyttet i eddadigte (Vçluspa, I>rymskvi5a).
Fornæs, Jyllands østpunkt, paa Djursland, 6 km. fra
Grenaa, en bred odde med en 7 m. høi kalkklint. Fyr.
Foröni, Jacopo (1825—58), ital. komponist,
fortræffelig pianovirtuos og orkesterdirigent, fra 1849
hofkapelmester i Stockholm, hvor han døde af kolera.
Værdifulde kompositioner som ouverturer, symfonier,
messer, kammermusik, operaerne «Christina af Sverige»,
«Gladiatorerne», «Margaritha», den bekjendte «Advokat
Patelin» m. v.
Foronomï, se Bevægelse.
Forordning (delvis ogsaa anordning, s. d.) var
under foreningen med Danmark den alm. betegnelse for
de ahn. lovbud, rettet til samtlige undersaatter, medens
intransférable ®
uoverdrage-lîg–
intransgressible (f)
uoverskridelig.
intransigeance (?) f, (politisk)
uforsonlighed.
intransigeant (f) uforsonlig,
umedgjørlig.
intransitiv — (t) intransitiv —
@ intransitive, neuter - ®
intransitif; (verbe m) neutre.
intransmissible (f)
uoverdra-gelig.
intrant @ tiltrædende,
intrench (e) forskanse (med vold
og grav); (upon) gjøre indgreb i.
intrenchment (e) forskansning,
intrepid intrépide ®
uforfærdet, kjæk, modig.
intrépidité (f) f, intrepidity
© uforfærdethed, kjækhed, mod.
intricacy © indviklet
beskaffenhed.
intricate © indviklet, forviklet,
vaset.
intrigant se rænke,
intrigant (f) rænkefuld; m,
rænkesmed,
intrige — (t) Intrige f — © in-
trigue, plot, machination — ®
intrigue.
intrigere — ® intrigieren —
(e) intrigue - ® intriguer.
intrigue (e) & ® f, intrige;
forvikling, knude; rænke, kneb; (e)
ogs intrigere; indvikle, forvirre.
intriguer ® spænde (ens
nys-gjerrighed^; smede rænker. s’i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
