Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsølvning ... - Ordbøgerne: I - irrassasiable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Forsølvning-
f. til den samtidig organiserede Norges landbrugshøiskole
i Aas, hvis overlærer i akerbrugets plantekultur tillige
blev dens forsøgsleder i samme fag. Landbrugshøiskolen
indkjøbte nabogaarden Vollebæk til centralstation. Med
denne sammenknyttes aarlig et stort antal spredte
for-søgsfelter rundt i landet, saaledes i 1907 398 saadanne.
Forsøgsresultaterne meddeles i landbrugshøiskolens
aars-beretning og i særtryk heraf. — 1905 oprettede
Hedemarkens amt med bidrag af staten en f. væsentlig for
planteforædling. Den har sæde paa Hjellum ved
Hamar. — For stortinget 1909 foreslaar regjeringen en
vesten- og en nordenfjeldsk f. i plantekultur. — 1908
aabnedes landbrugshøiskolens fod rings for søg, som fast
institution, og 1909 sker det samme med høiskolens
station til undersøgelse af redskaber og maskiner.
Forsølvning af træ, skind o. s. v. udføres ved
paa-lægning af bladsølv, som fæstes med et bindemiddel.
Metalgjenstande kan forsølves ved indgnidning med
sølvamalgam eller med en blanding af sølvpulver og sublimat
og opvarmning. Plettering er eg. en belægning med
sølvplader, der ved ophedning og valsning bringes til at hefte
til det uædle metal. Kold f.bestaar i indgnidning med
klorsølv og eventuelt sølvpulver. Metalgjenstande «pletteres»
nu næsten altid ad galvanisk vei, men det udfældede lags
tykkelse er i alm. langt mindre end ved den eg. plettering.
Forsørgelse af det offentlige fattigvæsen ydes enhver,
som savner midler til livsophold eller til kur og pleie
i sygdomstilfælde, og som er ude af stand til at erhverve
det nødtørftige og heller ikke har nogen forsørgelsespligtig,
der evner at uderstøtte ham. Forpligtet til gjensidig f.
er: 1. egtefæller, saalænge egteskabet ikke er endelig
opløst, 2. forældre og børn, dog saaledes, at børn, hvis
forældre ikke har indgaaet egteskab med hinanden, alene
har f.s-pligt overfor moderen. Med visse undtagelser har
husbonden i sygdomstilfælde f.s-pligt overfor sine
tjenestefolk, dog ikke udover 4 uger (fattigloven af 19 mai 1900
§§ 1, 2, 4 og 5). Løsgjængerloven af 31 mai 1900 §§
1, 19 og 27 har bestemmelser om advarsel og straf for
dem, som forsømmer sin f.s-pligt, saa hans familie kommer
i nød, eller ikke udreder ham paalagt bidrag til
underhold af hustru eller egtebarn eller af udenfor egteskabet
født barn under 15 aar.
Fort er betegnelsen for en mindre fæstning eller et
selvstændigt fæstningsverk. Et enkelt f. kan være anlagt
paa et sted, hvor det paa grund af terrænforhold m. v.
kun kan bli udsat for angreb af en mindre st3^rke, f. eks.
til spærring af grænsepassager, og kaldes da et isoleret
f. eller spærre-f. Hyppigst er dog f. et integrerende led
af en større f.-fæstning, idet det befæstede sted (by) er
omgivet af et belte afdetacheredef., der, alt efter
terrænforholdene, ligger 5—10 km. fra bygrænsen eller enceinten
og 3—6 km. fra hverandre indbyrdes. Som en af nutidens
sterkeste f.-fæstninger regnes Antwerpen. Kfr. ogs. Boden.
Fortanding, en afslutning af murverket efter en
frem-og tilbagespringende linje. Herved opnaaes, at man senere
kan tilføie nyt murverk, der griber ind i fordybningerne
i det ældre og danøer et fast forbandt med dette. Ogsaa
sammenføining af to eller flere bjelker ved
zik-zak-for-mede indsnit i deres hele længde, og ved boltning,
saaledes at en sammensat bjelke af større dimensioner og
større bæreevne fremkommer.
Fortfæstning 466
irrassasiable—irrégularité
Fortaug (fortaag) kaldes de dele af en gade eller vei,
som udelukkende er forbeholdt gaaende. I gader anbringes
som regel to f., et langs hver husrække. F.s samlede
bredde udgjør i alm. ca. Vs af gadens bredde (se Gade).
Fort aventura, se Fuerte ven tur a.
Fort Dauphin [fâr-dâfœ’J, fr. fæstning paa
Madagaskars s.ø.-kyst med ca. 2000 indb. Anlagdes 1643 som
udgangspunkt for en fr. kolonisation af Madagaskar; men
to hova-opstande 1672 og 1674 tvang franskmændene til
at opgive F., hvorfor de overlevende flygtede til øen
Réunion (Bourbon) i øst. 1768 gjordes et forgjæves
forsøg paa at gjenopføre F. Siden Madagaskars annektion
1896 har F. været en vigtig handelsplads, som trods sin
usunde beliggenhed har faaet øget betydning ved den
stigende kautschukhandel.
Fort de France [får-dd-frås], hovedstaden paa den
franske ø Martinique i Vestindien, 27 069 indb. (1905).
Udmerket havn, som forsvares af flere forter. Blev
ødelagt af et jordskjælv 1839 og af en cyklon 1891. Her
blev Napoleons hustru Josephine født. Kaldtes før Fort
Royal el. Fort Libre el. Fort National. Norsk konsulat.
Fort de l’Écluse [får-de-leklyz], se Écluse.
Fort Dodge [fådt dådz], by i de Forenede stater, Iowa,
ved Des Moineselven, 14 800 indb. (1906).
Jernbaneknudepunkt, kul- og gibsgruber, stor handel med korn.
Forte (ital.), sterkt (forkortet f. el. F.), bruges i mus.
dels alene, dels i forbindelser: m en o f., mezzo f., più f.
o. s. V. F p. (f.-piano) betegner et sterkt anslag med
pludselig overgang til svagt.
Fortegn. 1. (Mat.). F. kalder man tegnene -}-og
(el. —), naar de bruges til betegnelse af positive og negative
tal. De samme tegn anvendes til at betegne addition og
subtraktion. Allerede i den ægypt. saakaldte Ahmes’ regnebog
(ca. 1700 f. Kr.) findes tegn herfor: to fødder, som gaar
i (mod) skriftens retning for -f Diofant (ca. 400
e. Kr.) bruger en omven^ ^ forVed middelalderens
slutning tegnene p og m. De moderne tegn optræder
første gang paa tryk hos Widman 1489. Selve tegnenes
oprindelse er ikke bragt paa det rene. — 2. (Mus.). F. kaldes
i noteskrift de kryds (Jf) eller b’er (17), som anbringes
foran notesystemet for at angive tonearten eller inde i
stykket foran den enkelte note. Ophævelsestegnet t}
kaldes kvadrat.
Forteguerri [-gvéri], Niccolô (1674—1735), ital.
digter, først jurist, siden geistlig. Af hans produktion
erindres nu kun «Ricciardetto», et komisk heltedigt i
burleskstil, hvor han parodierer den ital. renaissances
ridderdigtning (Ariost o. fl.); det blev oversat paa fransk
af Mancini, siden af Dumouriez og paa tysk af Gries.
Det var temmelig uanstændigt og sterkt satirisk
ligeoverfor kirken og geistligheden, dog uden fritænkeri; det
udkom først efter hans død og blev straks sat paa listen
over forbudte bøger.
Fortepiano, pianoforte, klaver. Se ogsaa Forte.
Fortes fortuna juvat el. a’djuvat, lat. ordsprog:
«lykken staar de kjække bi»; ogsaa ofte kun citeret:
Fortes fortun a.
Fortfaestning er den vanlige benævnelse paa større
moderne fæstninger i modsætning til tidligere tiders
enceintefæstninger. Ved disse optoges forsvaret i
enceinten, d. e. en efter forskjellige principer konstrueret
irrassasiable ® umættelig,
irrational (e), irrationnel ®
ufornuftig; irrationel.
irrationality © fornuftløslied.
irre — (t) sich mit Grünspan
überziehen — @ rust — (f) se
couvrir de vert-de-gris.
irre ©vildfarende; omstreifende;
forvildet, forstyrret. ein Irrer
gal, afsindig, irre gehen gaa,
fare vild; tage feil af veien. i.
führen, leiten vildlede.
Irre (t) f, vildfarelse, forvildelse;
omflakking.
irréalisable(f)uudførlig,umulig,
irreclaimable (e) uforbederlig,
irreconcilable (e),
irréconciliable (f) uforsonlig.
irrécouvrable ® uinddrivelig,
ikke til et faa ind.
irrecoverable © ubodelig,
uoprettelig; uerholdelig (gjæld).
irrécusable (f) uforkastelig,
irredeemable © uindløselig.
irréductible (f) som ikke kan
reduceres (yderligere),
irréel ® uvirkelig,
irréfléchi ® tankeløs,
ubetænksom, overilet.
irréflexion (g f, tankeløshed osv.
irréformable (f) som ikke kan
ændres.
irrefragable©, irréfragable
® uimodsigelig, uomstødelig =
irrefutable ©, irréfutable (f),
irregular ©, irrégulier ©
uregelmæssig, irregulær; uordentlig,
irrégularité © f, irregularity
© uregelmæssighed ; © spec,
uoi’-den, mislighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
