Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foucher de Careil ... - Ordbøgerne: J - jammern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jaquette—jarre
499
Fouquier-Tinville—Fournier
500
Mazarin til at udbytte statens penge til privat fordel
og havde til gjengjæld selv opnaaet uhj^re og skamløse
fordele. Sin store rigdom brugte han bl. a. til en
pralende indredning af sit slot Vaux ved Melun, hvor
han holdt hof med en pragt, der langt overgik kongens,
og hvor han samlede forfattere (bl. a. Lafontaine),
kunstnere og adelsmænd om sig. Her holdt han 1661 en
eventyrlig pragtfuld fest for den unge Ludvig XIV, der
blev d3’bt krænket over sin tjeners udfordrende rigdom.
Colbert havde allerede underhaanden vakt kongens
mistanke og uvilje mod ham, og sep. 1661 blev han fængslet.
Hans proces varede i tre aar. Et uudredeligt virvar af
bestikkelser fra F.s og af øientjeneri fra hans
fienders side gjør det vanskeligt at bedømme processens og
dommens retfærdighed i enkelthederne. 1664 dømtes
han til landsforvisning, men kongen, som havde ønsket
ham dødsdømt, skjærpede straffen til livsvarigt fængsel.
[Litt.: Lair, «N. F.» (1890)]
Fouquier-Tinville [fuJkjë-tœvi’l], Antoine Quentin
(1747—95), fr. revolutionsmand. Opr. jurist; traadte efter
at være gaaet fallit ind i det hemmelige politi i Paris
og optraadte ved revolutionens begyndelse som rød
anarkist. Robespierre gjorde ham 1793 til offentlig anklager
for revolutionstribunalet, og som saadan udførte han
med samvittighedsløs kynisme det frygtelige hverv, der
var overdraget ham, sendte lokkespioner ind i fængslerne
for at faa anklagestof mod de mistænkte og reiste anklage
mod folk for de tilfældigste og uskyldigste ting (f. eks.
mod en af Charlotte Cordays dommere, fordi han havde
ytret medfølelse med girondinerne). Ogsaa Robespierres
dødsdom virkede han efter dennes fængsling for; men
han var nu blevet forhadt og frygtet af alle partier og
blev selv dødsdømt og guillotineret.
Fourchamboult [fursåbå’J, by i Frankrige, depart.
Nièvre, ved Loire; 5918 indb. (1901). F. har et
metallurgisk etablissement, som beskjæftiger over 2000 arb.
Fourcroy [furkrwa’], Antoine François de (1755
—1809\ fr. kemiker, prof. i kemi ved Jardin des
plantes, F. har især gjort sig fortjent som en fortrinlig
lærer paa et tidspunkt, da dette havde særlig betydning,
idet han som bekjæmper af flogistonteorien bidrog til,
at Lavoisiers idéer trængte igjennem. I forening med
Lavoisier og Guyton de Morveau udgav F. 1787 «Méthode
de nomenclature chimique».
Fourcroya, prydplanter, som hører til narcisfamilien
og ligner agave meget. Af et par arter, især f. gigantea
fra det tropiske Amerika, faaes mauritiushamp.
Four eau//«rå 7, Fernand (1850—), berømt fr.
afrikareisende. Foreslog den fr. regjering at istandbringe en
forbindelse mellem de fr. besiddelser ved Middelhavet
og i Sudan. Efter 9 mindre ekspeditioner i det nordlige
Sahara (1884—96) lykkedes det ham endelig paa den
tiende reise (1898—1900) at trænge helt gjennem ørkenen
fra Wargla i nord til Tsad-sjø i Sudan og derfra til
Kongo. Denne bedrift sikrer F. en plads bl. de største
Sahara-forskere. Han udgav «D’Alger au Congo par le
Tchad» (1902) og «Documents scientifiques de la mission
saharienne» I—IV (1903—05).
Fourès [furœs], Auguste Armand Laurent (1848
—90, sydfr. digter. Debuterede i poesien 1872 som en
parnassianer af rang, optoges bl. felibrerne (provençalske
maalstrævere) og udgav flere digtsamlinger i Languedocs
dialekt (deriblandt «Les cants del soulelh»).
Fourier [furjé], François Marie Charles (1772
—1837), fr. socialist, var søn af en rig kjøbmand, men
mistede under revolutionen sin formue og levede senere
som kontorbetjent og tagkammerfilosof, optaget af
men-neskekjærlige og fantastiske drømme om verdens
forbedring ved et af ham udspekuleret kommunistisk
samfundssystem. Han saa i de naturlige drifter og
til-bøieligheder kilden til al lykke og al virksomhed.
Det gjælder kun, at de tilfredsstilles paa «harmonisk»
vis. Forat saa skal kunne ske, maa arbeidet organiseres
med de individuelle eiendommeligheder for øie. Dette kan
alene gjennemføres i et samfund, hvor det staar enhver
frit for at ombytte arbeide efter lyst og behov i fællig
med ligesindede. Istedetfor den enkelte husholdning bør
grundlaget for fremtidens samfund blive en saakaldt
«falanx», en sammenslutning af 400 familier (omkr. 1800
personer) i en «familistère» (s. d.). Et saadant samfund
er stort nok til at omfatte virksomhedsgrene for enhver
tilbøielighed og samtidig lidet nok til let at kunne
overskues. F. udmaler i de yderste enkeltheder de lykkelige
tilstande, som vil herske i dette samfund. Ja, endog den
ydre natur vil her forvandles: polarhavets ismasser
smelte, jorden bugne af grøde under et mildt klimas
velsignelse, menneskenes levetid stige til 144 aar. Selv
vilde F. grundlægge den første familistère og troede hver
dag, naar han vendte hjem til sin fattige bolig, at finde
den millionær, som skulde udstyre ham med de hertil
nødvendige midler. F. er socialismens romantiker. F.s
idéer er i et merkeligt selvlavet sprog nedlagt i en lang
række bøger og afhandlinger, der paa langt nær alle
har faaet plads i hans «Samlede verker» i 6 bd. (1841
—45, ny udgave 1870). F.s betydeligste efterfølger er
V. Considérant (s. d.). [Litt.: Pellarin, «C. F., sa vie et
sa theorie» (1839, 5 udg. 1872); A. Bebel, «C. F., sein
Leben und seine Théorie» (1888), og navnlig det store
verk af H. Bourgin, «F. Contribution à l’étude du
socialisme français» (1905).]
Fourier [furje’], Jean Baptiste Joseph, baron
(1768—1830), fr. matematiker og fysiker, var først ansat
ved École normale, men fulgte Napoleon til Ægypten,
var derefter præfekt og blev baron 1808. Da han
sluttede sig til Napoleon efter dennes tilbagevenden fra Elba,
blev han afsat og levede siden alene for videnskaben,
idet han særlig studerede varmelæren og ligningers teori.
Den Fourierske rækkeudvikling af en funktion
sker efter trigonometriske funktioner af den variable.
Fourmies [furmf], by i Frankrige, depart. Nord;
13 379 indb. (1901). Uldindustri, glas- og jernverker.
Fourneau//urndy, Léon (1867—), fr. forfatter;
pseudonym Xanrof, som fremkommer, naar man læser
bagvendt det lat. ord fornax, som betyder ovn; fr.
fourneau. Begyndte som viseforfatter i Aristide Bruants
smag (gaden og folkelivet), undertiden satte han musik
til selv. Gik over til teatret, hvor han gjorde nogen
lykke: «Madame Putiphar» (1897) m. fl.
Fourneauxøerne //"iir/îà’-y, se Furneauxøerne.
Fournier [furnje’], August (1850—), østerr.
historiker, 1883 professor i Prag, 1899 ved den tekniske høiskole
i Wien, 1903 ved universitetet smst. 1891—1900 i rigs-
jaquette (D f, jakke;
(barne)-kjole.
jaquier ® m, brødfrugttræ.
jar @ skurre (i ørene); (with)
komme i strid med, ligge i trætte
med; skurring misklang, mislyd;
sammenstød; difTerence; (larmende)
stød, slag; krukke; flaske (i
elektrisk batteri).
jarde ®m, spat (hestesygdom).
jardin (f) m, have. J. des
Plantes botanisk og zoologisk
have.
jardinage (f) m, havedyrkning,
-stel: grønsager.
jardiner ® arbeide (gaa) i
haven; drive gartneri.
jardinet (f) m, liden have.
jardineux ® flekket (diamant).
jardinier (f) have-, gartner-;
m, gartner.
jardinière (e) & (f) f,
blomsterbord, -stativ, -kurv, -skaal. à la
j. (D med grønsager.
jar don (f) m, spat
(hestesyg-dom).
jare se kant.
jargon (e) & (f) m. kraakemaal,
kaudervælsk, labelændsk; kaste-.
klasse-, kliksprog, jargon, argot,
slang; @ ogs. snakke labelændsk,
jargon, prate, skravle =
jargon-ner (f); (f) ogs. gul diamant.
jargonneur (f) m, pratmager.
Jarnac (f): coup (m) de J. (i
fegtn.) lumskt hug, stød; lumsk
streg.
jarre (î) f, krukke, j.
électrique leydnerflaske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
