- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
501-502

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fournier ... - Ordbøgerne: J - jarret ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

501

Fournier—Foxe

502

raadet, 1892 —1901 i den böhmiske landdag (tyske venstre).
Behandlede Østerriges historie i flere verker (saaledes
«Gentz und Coblenze», 1880) og gav i «Napoleon I» (2 udg.
1904—06, 3 bd.) en grundig, noget farveløs skildring af
Napoleon som den store erobrer.

Fouvmer [furnje’], Édouard (1819—80), fr. lærd og
polygraf; har fortjenester af sine studier over det gamle
Paris’ topografi. Bekjendt er hans «L’esprit des autres»
(1855), et repertorium af staaende eller ordsproglige udtryk.
Fantastisk og ukritisk viser han sig i sin bekjendte «Le
roman de Molière». Har ogsaa forsøgt sig som dramatiker.

Fourtou [furta’], Marie François Oscar Bardy de
(1836—97), fr. politiker, opr. jurist. 1871 medlem af
nationalforsamlingen (høire centrum), 1872 minister for
de offentlige arbeider under Thiers og i de følgende aar
minister i vekslende ministerier, mere og mere klerikal og
reaktionær. Mac Mahon udnævnte ham 1877 til
indenrigsminister, i hvilken stilling han aabenlyst og hensynsløst
bekjæmpede republikanerne, afsatte liberale embedsmænd,
reiste processer mod bladene o. s.v. Da regjeringen efter
valgene 14 okt. 1877 ikke længere havde flertal, gik F.
af sammen med de øvrige ministre. Blev et par gange
senere valgt som deputeret, men faldt igjennem 1893.

F. O. w. [ef Ö dD’bl-ju] (first open water (eng.),
første aabne vande) betegner, at et skib skal ankomme til
lastepladsen ved skibsfartens aabning om vaaren.

Fowey [fo’i], by i England, grevskabet Cornwall, ved
mundingen af F.; 2258 indb. (1901). Udfører sardiner,
kobbermalm og porcellænsjord.

Fowler [fau’ld], Ellen" Torneycroft (Mrs. Felkin)
(I860—), eng. forfatterinde, efternævntes datter. Hun
debuterede som forfatterinde 1891 med digtsamlingen
«Verses grave and gay». Bedst kjendt er hun dog som
romanforfatter, navnlig som skildrer af befolkningen i
Midt-England. Romaner: «Concerning Isabel Cornaby»,
«A double thread», «The Farringdons», «Fuel of fire»,
«Place and power» og «Kate of Kate Hall», den sidste
skrevet i samarbeide med hendes mand A. L. Felkin.

Fowler [fau’ld], Sir Henry Hartley (1830—), eng.
politiker; var først sagfører, blev medlem af underhuset
1880, finanssekretær under Gladstone 1886, minister for
lokalforvaltningen 1892—94, statssekretær for Indien 1894
—95 og kansler for hertugdømmet Lancaster 1905 —08.
April 1908 blev F. peer som Lord Wolwerhampton og
samtidig lord præsident i geheimeraadet.

Fowler [fau’ld], Sir John (1807—98), eng. ingeniør.
Begyndte som vandbygningsingeniør, men arbeidede senere
kun med jernbanebygning. Tunnelbanen under London
er et af hans største arbeider, paabegyndt 1853. Hertil
konstruerede han et særligt lokomotiv. 1870 blev han
valgt til medlem af en kommission angaaende
jernbaneanlæg i Norge, og kort tid efter blev han chefingeniør
for de ægyptiske jernbaner. 1882—89 byggede han
sammen med Sir B. Baker broen over Forth, ved hvis
indvielse 1890 han udnævntes til baronet.

Fox [fåks], Charles James (1749—1806), eng.
statsmand og taler, tredje søn af Henry F., Lord Holland (1705
—74). Kom allerede 1768 ind i underhuset og blev som
tory først admiralitetslord og 1772 skatkammerlord i Lord
Norths ministerium. F. skiftede dog hurtig parti, blev
whig og sluttede venskab med E. Burke. Han mistede

jarret—jauge

sin stilling og angreb med glødende veltalenhed og energi
Norths despotiske politik overfor de nordamer, kolonier.
Trods sit udsvævende og vilde levnet var F. en stor
arbeidskraft og dygtig parlamentariker og blev derfor ved
Norths fald (1782) medlem af ministeriet Rockingham,
der dog hurtig styrtedes af den yngre Pitt; men allerede
1783 maatte denne vige pladsen for et
koalitionsmini-sterium F.-North. F. indbragte nu den berømte
«East-India-bill», hvori han foreslog styrelsen af de ostindiske
besiddelser lagt i parlamentets hænder; dette modsatte
kongen sig, og loven forkastedes i overhuset (1783). Pitt
kom derved til magten igjen, og i henved 20 aar ledede
F. med glimrende
begavelse og vidunderlig
veltalenhed oppositionen
mod denne sin
uforsonlige politiske
modstander. F. blev en
sympatetisk beundrer af den
franske revolution og
angreb Pitts stadige
krigspolitik, men
derved deltes whigpartiet,
idet Burke og de fleste
whigger frastødtes af
revolutionens
demokratisme og sluttede sig til
krigspartiet. Tilsidst stod
F. ene, trak sig 1797
tilbage fra det offentlige
liv og foretog 1802 en
reise til Frankrige. hvor
han modtoges med
begeistring. Da Pitt døde
jan. 1806, traadte F. som statssekretær for
udenrigsvæsenet ind i det saakaldte «alle talenters ministerium»,
men freden naaede han dog ikke at faa sluttet; thi sep.
s. a. døde han. [Litt.: «Speeches of G. F.» (6 bd., 1815).]

Fox [fåks], George (1624—91), stifter af kvækernes
sekt, gjennemgik tidlig sterke religiøse kampe, indtil han
mente at modtage direkte aabenbaringer fra Herren.
Herefter (1679) begyndte han et vandreliv, overalt
forkyndende læren «om det indre lys» i modsætning til alt
ydre kirkevæsen. Ved siden heraf ivrede han for personlig
sandhed og forkastede alle ydre ceremonier og skikke,
som var i strid hermed, f. eks. at tage hatten af eller
bøie knæ for et menneske. Desuden fordømte han
rentetagen, processer, krigen og eden. F. maatte lide mange
forfølgelser, blev gjentagne gange spærret inde i fængsler
og sindssygehospitaler, men samlede og organiserede dog
sine tilhængere som et selvstændigt religiøst samfund.
Selv kaldte de sig «lysets børn» eller «vennernes
samfund». I alm. benævnes de «kvækere» (s.d.). F.s skrifter
udkom i en samlet udg. 1694—1706 i 3 bd.

Foxe [fåks], John (1516—87), eng. prest og forfatter,
sluttede sig til reformationen, maatte under Maria den
blodige flygte til Tyskland (Frankfurt) og vendte tilbage
til England under Elisabeth. Hans hovedverk er den
meget læste bog «Acts and monuments», en skildring af
de martyrier, som evangeliske kristne har lidt i
rom.-katolske lande, særlig i England og Skotland.

Charles James Fox

jarret (f) m, (knæ)has: bøining,
knæ, knæk: (de veau) torskank

jarrêté (D kalvbent; bøiet,
kroget.

jarreter® sætte strømpebaand
paa.

jarretière (f) f, strømpebaand.
Tordre de la J.
Hosebaands-ordenen.

jars ® m, gaasestegg; jargon.

as (f) m, (anker)stok.
aser (?) snakke, prate; sladre;
plapre ud med.

jaseran ® m, guldkjede.
jaserie (f) f, snak. sladder,
jaseur (f) m, sludrebøtte;
sladderhank; (zool.) (de Bohême)
sidensvans.

jashawk © høgunge.
jasmin — ® Jasmin m — ©

jasmin, jessamine; (busk) white
syringe — (f) jasmin m (commun,
blanc).

asper (f) marmorere,
aspin ® m, snak.
aspiner (g snakke,
aspis — (t) Jaspis m - @
jasper — ® jaspe m.

jaspure (f) f, marmorering,
jäten ® luge.

jatte © f, spølkum, skaal.
jattée f, skaalfuld.
Jauche (t) f, gjødselvand.
jauchzen ® juble.
Jauchzer (t) m, iubelraab,
-skrig.

jaueln (t) pibe; tude, hyle.
jauge ® f, (justeret) maal;
rumfang; maalestok; tommestok;
prøve-maal; vandmaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:52 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free