Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - journalistik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
Frankrige
529
journalistik—joyeuseté
næringsskatter {patentes: 143.9 mill.); 3. en
bygnings-skat, beregnet efter døre og vinduer (67.8 mill.); 4. en
personlig indkomstskat, beregnet af arbeidsløn og
husleie (contribution personelle et mobilière: 104,5 mill.).
Ved siden af disse indtægtsskatter forekommer en række
brugs- og luksusskatter, som indbringer 43.9 mill. frc.
Alle disse skattekilder staar dog i ydeevne langt tilbage
for de indirekte skatter, navnlig tolden og
statsmonopolerne, og forbrugsafgifterne og omsætningsskatterne,
som hviler paa en mængde skatteobjekter. De indirekte
skatter og afgifter beregnes nemlig til 2178.7 mill. frc.
og statsmonopolerne til 882.5 mill. frc. Den franske
toldtarif omfatter et vidtløftigt system, dels af beskyttelses-,
dels af fiskalsatser. Toldindtægterne ansloges 1908 til
481.5 mill. frc. De indenlandske forbrugsafgifter, der
indbragte 613.8 mill, frc., falder navnlig paa spirituøse
drikke (432.8 mill.), licenser (72.2 mill.), salt (10 mill.),
jernbaneafgifter (36.4 mill.) og forskjelligt (62.5 mill.).
Hertil kommer told og produktionsafgift af sukker med
155.2 mill. frc. Statsmonopolerne for fyrstikker, tobak
og krudt indbragte 516.2 mill, frc., postvæsenets
overskud var 259.8 mill, frc., telegraf- og telefonvæsenets
89.9 og forskjellig statsdrift af anden art 167 mill. frc.
Overordentlig betydelige er indtægterne af
omsætningsskatterne, navnlig det saakaldte enrégistrement, gebyrer
for retshandlers indførelse i offentlige protokoller. Disse
gik op til 613.2 mill. frc. Hertil kommer en hel række
stempelafgifter med tiis. 210.6 mill, frc., aktieskat (91.4
mill.) og børsskat (12.9 mill.). Statsudgifterne har en
sterkt stigende tendens. De var i 1789 532, 1815 931,
1847 1630, 1869 2209, 1891 3612 og 1908 3910 mill. frc.
Til udgifternes stigning bidrager navnlig de stedse øgede
militærbyrder og statsgjældens vekst. Statsgjælden
krævede til renter og afdrag 1262.5 mill, frc., krigsministeren
779.9 og marineministeren 319.9 mill. frc. De andre
større poster var: undervisning og kunst 290.4, offentlige
arbeider, post og telegraf 245.6, administration og
skatteopkrævning 534.0, kolonierne 98.3, handel og industri
58.0, landbrug 31.8, arbeiderspørsmaal og socialreform
13.1, udgifter under indenrigsministeriet 112.8,
udenrigsministeriet 19.3, finansministeriet 46.8 og justitsministeriet
37.5 mill. frc. Præsidentens løn er 1.2 og
lovgivningsmagtens kostende 18.3 mill. frc. F.s statsgjæld, som i
1869 var henimod 13 milliarder frc., var i 1875 vokset
til 23.4 og 1 jan. 1908 til 30.2 milliarder frc. — Foruden
skatterne til staten er der skatter og afgifter til
departementerne og kommunerne, mest bestaaende i visse
tillæg til statsskatterne, hvortil i de fleste kommuner
kommer særlige byskatter og bytold (octroi).
Departementernes samlede budgetter dreier sig om 300 mill,
frc., kommunernes om 800 à 900 mill. frc.
Departementernes og kommunernes gjæld overstiger 5 milliarder
frc.; halvdelen heraf falder paa byen Paris alene. —
Næringsveie. Det franske folk udmerker sig i
almindelighed ved arbeidsomhed, ædruelighed og
sparsommelighed. Det er derfor blevet et meget velstaaende folk.
Franske nationaløkonomer beregner nationalformuen til
over 150 milliarder kr., og nationalindtægten har været
anslaaet til henimod 20 milliarder kr. Takket være sin
rigdom har det franske folk uden varig skade
gjennem-gaaet nogle af de største kriser, handelshistorien kjender
(John Law, Panama) og overvundet følgerne af den store
revolutions assignat-svindel og revolutionens og
Napoleons-tidens krige; fra en senere tid kan nævnes den
fransktyske krig af 1870—71, som i direkte udbetaling til
seierherren kostede F. 5 milliarder frc. Hvad der dog
trods alt har hemmet F.s fremgang, er bl. a., at det
sammenlignet med f. eks. Tyskland, Storbritannien og
Belgien har faa kulfelter og derfor ikke har kunnet
udvikle en tilsvarende storindustri; endvidere at dets
sjø-magt ikke har forvundet følgerne af det knæk, den
til-føiedes af England i Napoleonskrigene, samt den ovenfor
omhandlede stillestaaen i befolkningstallet. Af F.s areal,
53\/2 mill, ha., er SVs mill. ha. skog og 37 mill. ha.
opdyrket land. I intet andet europæisk land raader
aker-bruget over et forholdsvis saa stort omraade Det største
areal er viet hvededyrkningen. F.s hvedehøst (1907 lOSVs
mill, hl., 1903 128V3 mill, hl.) staar kun tilbage for
hvedehøsten i Amerikas Forenede stater (1907 173 mill, hl.,
1905 244 mill, hl.) og i Rusland (1907 1387» mill, hl.,
1904 226 mill, hl.), enkelte aar ogsaa for Britisk Indien
(1905 IOOV2 mill, hl., 1904 129 mill. hl.). Indtil for
nylig har den udgjort fjerdedelen af Europas hele
hvedehøst. Hveden er ogsaa landets hovedbrødkorn. Paa et
adskillig mindre areal høstes der et næsten ligesaa stort
kvantum havre. Paa centralmassivet og i Bretagne dyrkes
rug og boghvede, i den nordlige del af landet byg. Mais
er den vigtigste høst paa Garonnesletten. F. indfører korn
for 100—200 mill. frc. aarlig. Potethøsten er omtrent
som Østerriges, staar saaledes betydelig tilbage for
Tysklands. Meget betydelig dyrkning af grønsager, især i
kystegnene. Af industrielle planter er særlig vigtig
sukkerroen, som dyrkes i Nord-F. og danner grundlaget for en
betydelig sukkerindustri, en industri, som har sin
oprindelse i F. (udførsel 1906 50 mill. frc.). Vinavlen drives
i alle landets dele med undtagelse af de nordvestlige
kystlandskaber (vingrænsen er nævnt ovenfor under klima).
Vingaardene udgjør ialt 1^4 mill. ha. (17 500 km.’^), og
vinhøsten (1904 69 mill, hl., 1905 58 mill., 1906 51 mill.,
1907 66 mill, hl.), som efter vinlusens (phylloxera
vasta-trix) bekjæmpelse har naaet sin tidligere høide, gjør F.
til jordens første vinproducent. I 1865 kom phylloxeraen
tilsyne for 10 aar senere at begynde sine herjinger. De
franske vingaarde udgjorde da 2V3 mill. ha. (24 000 km.^),
og høsten naaede henimod 80 mill. hl. til en værdi af
IV2 milliard frc. I 1880-aarene var en stor del af
vingaardene herjet, en skade, som ansloges til 3—4
milliarder kr.; produktionen sank til 24 mill. hl. (1889), og
en betydelig indførsel begyndte, først fra Italien, senere
fra den Pyrenæiske halvø, for at holde den franske
vinforretning oppe. En saadan indførsel er vedblevet ogsaa
efter den indenlandske vinavls gjenoplivelse, har i 1903
udgjort et beløb af 181 mill. frc. (i kvantum meget mere
end udførselen af vin, som dog i samme aar beløb sig
til en værdi af 224 mill, frc.), er i 1906 gaaet ned til 102
mill. frc. (udførsel s. a. 197 mill. frc.). Saavel denne
tilførsel af fremmede billige vine som ligefrem
vinforfalskning og andre virkninger af 1870—80-aarenes krise har
gjort vingaardseiernes økonomiske stilling vanskelig, saa
at der 1907 endog udbrød truende uroligheder i Syd-F.
Ogsaa kvalitativt staar de franske vine høit. De vigtigste
vinegne er Rhône—Saône-dalen (Burgund), Champagne
journalistik — ® .Journalistik
f - (e) journalism - (f)
journalisme m.
journalistisk — (t)
journalistisch - © journalistic — (f) de
journaliste.
journalize © indføre i dagbog;
drive journalistisk virksomhed.
journée (î) f, (en) dag(s tid);
dags begivenheder; dagverk; dag-
arbeide ; arbeidsdag ; dagløn ;
dagsreise; slagdag.
journellement (f) daglig, hver
j’ourney @ reise; reise, vandre,
j.er reisende, vandrer. j.man
dagarbeider ; svend.
joûte (D f, dystdøb, -ridt),
turnering; (dyre)kamp.
joûter (D bryde en lanse; fegte,
kjæmpe, strides.
joûteur (f) m, dvstløber.
jouvence ® f: fontaine (f)
de j. foryngelseskilde.
jouvenceau (f) m, ungersvend,
yngling.
jouvencelle (f) f, (ung^mø.
jovial - ® & @ & ® jovial,
jovialitet — (t) Jovialität f —
© joviality, jovialness - (f)
jovialité f, enjouement m.
jowl © kjæve, kind, j.y
plus-kjævet.
joy ©glæde, j.ful frydefuld,glad.
joyance © glæde, feststemning,
joyau (f)m, juvel, smykke,
klenodie.
joyeuseté (f) f, ivstighed, spøg,
skjemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
