Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - journalistik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
joyeux—jucher
o23
Frankrige
532
(Châlons sur Marne—Reims), Gironde-Garonne (Cognac,
Médoc, Sauternes o. a.) samt Loiredalen mellem Nantes
og Orléans (Saumur o. a.). Frugtavlen (i Nord-F., hvor
de ikke-vindyrkende egne producerer æblevin (cider)) har
udviklet en betydelig konservindustri. Blomsteravl, i
Syd-F. f. eks. til vellugtende oljer. Oliventræet leverer
den høit skattede provencerolje. I sydøst vokser
morbærtræet, og her drives silkeavl, dog paa langt nær
tilstrækkelig for industriens behov (der indførtes i 1906 raasilke
for 345 mill. frc.). Næst efter Rusland og de Britiske
øer er F. det land i Europa, som har den talrigste bestand
af faar. Faare- og gjedeavlen især i de mere bjergrige
egne i de midtre og sydlige egne. Heste og storfæ mest
i Normandie, svin i de østlige landsdele. Overalt
fjærfæ-avl. Stor udførsel af uld, ost og smør (1903 80 mill,
frc.), huder og skind (1906 140 mill. frc.). Betydeligt
fiskeri overalt ved kysterne. Sild fra Seinebugten
nordover, makrel langs hele Atlanterhavskysten. Sydover
fra Bretagne af fiskes sardiner, fra høiden af Loires
munding ogsaa thunfisk, begge disse fiskearter fiskes
ogsaa ved Middelhavet. Norsk torskerogn indføres til
agn («fly») ved sardinfisket. Franske skuder driver fiske
under New-Foundland og ved Island. Men skjønt
fiskeriernes udbytte sættes til ca. 100 mill, kr., finder
der ogsaa en betydelig indførsel sted af fiskevarer. —
F.s mineralbeholdning er betydelig mindre end
Storbritanniens og Tysklands. Det mest produktive
kulfelt er kun en udløber af det belgiske. Produktionen
af kul udgjør fra 30 (1902) til 37 (1907) mill, tons
(saa-ledes mindre end Østerriges). Der indførtes 1907 kul
og koks for 361 mill. frc. De vigtigste jernforekomster
ligger i nordøst, ved grænsen af Lothringen (Longwy,
Nancy) og omkring Le Creuzot. Produktion af rujern
ialt fra 2V2 (1902) til 3Vs (1906) mill. tons. Sjøsalt
udvindes ved Middelhavskysten v. f. Rhône-deltaet og ved
den Biscayiske bugt, stensalt ved Nancy. Mangeslags
bygningssten. Mineralkilder og termer (Vichy ved Allier,
Aix en Provence o. a.). I 1906 var i drift 600 gruber af alle
slags med 200 000 arbeidere, og bergverksdriftens udbytte
værdsattes til omtr. 550 mill. frc. — Industrien har samlet
sig om de nævnte kulfelter og i Paris. Det er
franskmændenes gode smag, som giver mange af deres
industrielle frembringelser et fortrin fremfor andre folks.
Industrien sysselsætter 6 mill, mennesker. Dens aarlige
produktionsværdi er anslaaet til 10 milliarder kr. Den
leverer halvparten af udførselen, og ikke mindre end 60
pet. af indførselen udgjøres af raastoffe. Den første plads
indtages af tekstilindustrien. Fabrikbyerne er Roubaix,
Tourcoing, Reims, Sedan m. fl. Bomuldsindustrien har
sit hovedsæde i Rouen, linindustrien i Lille.
Valenciennes er berømt for sine kniplinger. Men øverst staar
silkeindustrien, med hovedsædet i Lyon, Jacquards,
St. Etienne, Avignon, Nîmes (produktionsværdien udgjør
700 mill. frc. aarlig). Metalindustrien har først arbeidet
sig op i nyere tid og naar ikke de store landes. En
hovedplads er Le Creuzot (lokomotiver og
jernbanemateriel). St. Etienne, Bourges og Charleville har
vaaben-fabriker. Andre franske industrivarer er porcellæn (Sèvres-,
nu i St. Cloud), papir, parfumer. Paris er et helt
industririge og arbeider i en flerhed af de forannævnte grene,’
hovedsagelig luksusartikler. —- F.s udenrigshandel (1905
9 milliarder kr., 227 kr. pr. indb.) staar i totalværdi tilbage
for Storbritanniens, Tysklands og de Forenede staters.
Den har været holdt nede af det herskende
beskyttelsessystem. Med dette brød Napoleon III, hvorefter F.s
omsætning med udlandet fire-dobledes i 20 aar. En
tilbagevenden til protektionismen efter krigen med Tyskland
stansede tilveksten. Ind- og udførsel balancerer paa det
nærmeste i de fleste aar. Den største post paa
indførsels-siden er uld, hvortil med store beløb slutter sig andre
raastoffe samt korn og kul. Udførselens store poster er
industrivarer og andre foran nævnte produkter. F. har
sin største udenrigske omsætning med England, dernæst
følger ved siden af Amerikas Forenede stater naboerne
Belgien og Tyskland samt rigets kolonier. Norges
vare-kjøb fra F. beløb sig i 1907 til 6.6 mill, kr., idet
hovedartiklerne (1 mill. kr. hver) udgjør kornvarer,
kolonialvarer (væsentlig kaffe), talg og oljer (olivenolje, linolje)
samt spirituosa (1^/2 mill. kr.). Norges varesalg til F. i
s. a. udgjorde henimod 9 mill. kr., hovedartikelen
trævarer; rogn 640 000 kr. — Skibsfarten under fransk flag er
ikke liden, men den franske handelsflaade har i den sidste
tid næsten ikke øget; den er nu den fjerde i rækken af
handelsflaaderne (beregnet tonnage af skibe over 50 tons),
dog kun lidet større end Norges (i absolut tonnage, endog
om kun skibe over 50 tons medregnes, dog F.s overlegen).
Af skibe over 50 tons tæller den franske handelsflaade
(1905) 2079 skibe (1 367 000 tons), deraf dampskibe 662
(808 000 tons), beregnet tonnage (1 dampskibston sættes
lig 3.6 seilskibstons) 3 466 000 tons. I henhold til love af
1893, 1902 og 1906, 18 april, understøtter staten
skibsbyggeri og skibsfart, i 1907 med præmier til et beløb af
40 mill. frc. I den samlede skibsfart paa havne i F. i 1907 :
ankomne skibe 27 600, tons 26 mill., er franske 7700
med 6 mill, tons., afgaaede skibe 21 600, tons 19.6
mill., franske 7100 med 5.4 mill. tons. Den norske
skibsfart repræsenteres med 1100 dampskibe (8 mill,
tons) og 120 seilskibe (62 000 tons). De vigtigste byer
for udenrigshandelen er Marseille, Le Havre, Paris,
Dunkerque, Bordeaux, Boulogne og St. Nazaire. —
Kolonier. F.s kolonier udgjør tiis. 11 mill, km.’^ med 48
—56 mill. indb. De er følgende: I Afrika ialt ca. 10 mill,
km.’^ med en befolkning sandsynligvis 34 mill. Nemlig:
K
Befolkning i mill. Eiln(i%(t
Algeriet..........89000015.25 (1906) il830—1902
Fransk Sahara . . 15 000 000 0.79 (skjønsm.)i 1899 flg.
Tunis............167400 1.829 (1907) 1881
Senegal..........23 500 0.108 (1904) 1637—1880
Senegambien og
Niger..........958 600.8.2 (skjønsm.) 1893
Guinea..........275100 1.5 (1904) 1843
ii 1(2.2) —
Elfenbenskysten .1 310 700|2 (skjønsm.) 1843
Dahomey .... 169500| 1 (skjønsm.)| 1893
Kongo..... 1 76200018- 10 (skjønsm.)i 1884
Somalikysten m.m. 21 OOO| 0.05 (skjønsm.)i 1864
Madagaskar m. m. ! 592100i2.7 (1906) 1643—1896
Réunion..........1 980 0.1733 (1902) 1649
Komorerne og May-
otte............1978 0.085 (skjønsm.) 1886, 1843
joyeux joyous @ glad,
lystig, oprømt.
joyousness © glæde, fryd.
jubé®m, (sanger)pulpitur, kor.
jubel - ® Jubel m - (e)
exultation, jubilation; mirth — (f)
(cris (m pl) de) joie, allégresse f;
ti’ansports (m pl) de joie.
Jubel ® m, jubel. J.braut f,
guld-, sølvbrud. J.bräutigam m,
guld-, sølvbrudgom. J.hoch zeit
f, guld-, sølvbryllup,
jubilaire ©jubel-, jubilæums-,
jubilant © jublende,
jubilant, jubilar — (t)
Jubilar, Jubelgreis m — @ one cele
brating his jubilee - ©jubilaire m.
jubilate ® tredje søndag efter
paaske.
jubilation © & ® f, j ubel, j ubien.
jubilé ® m, jubelaarfest;
af-ladsaar; jubilæum; jubilar.
jubilee © jubelaar; jubilæum;
glædens tid; jubel, glæde.
jubilere — ® jubilieren — ©
celebrate his jubilee - ® célébrer,
fêter son jubilé.
jubilæum - ® Jubiläum n
-© jubilee - ® jubilé;
vingt-cinquieme (cinquantième, centième)
anniversaire m; cinquantaine f,
cinquantenaire ; centenaire m.
jubis m, konfektrosiner.
juble - ® jubeln, jauchzen
-© shout with joy, exult, be
jubilant - ® pousser des cris
d’allégresse; triompher, jubiler.
Juchart, Juchert ® m, et
akermaal.
jucher® flyve opj; sætte sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
