Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederick ... - Ordbøgerne: K - Kappensturz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
583
Kapsel—karakterisere
Paa grund af sin beliggenhed fik F. betydning som led
af Dannevirkestillingen og blev 1850 besat af oberst
Helgesen. Fra 29 sep.—4 okt. blev alle angreb med
tapperhed slaaet tilbage, de danske mistede ca. 350 mand,
fienden ca. 700.
Frederikssted, by paa vestkysten af den dansk
vestindiske 0 St. Croix, 22 km. v. f. Kristiansted; 3745 indb.
(1901), for størstedelen negere.
Frederikssund, by paa Sjælland, ved Roskildefjord ;
2425 indb. (1906). F. fik kjøbstadsret 1809.
Frederiksverk, by (siden 1907) paa Sjælland, ved
Roskildefjord; 1664 indb. (1906). F. er vokset op om en
fabrik, anlagt af generalmajor Glassen i midten af forrige
aarhundrede.
Fredholm, Erik Ivar (1866—), sv. matematiker,
docent ved høiskolen i Stockh. i matematisk fysik, 1898
og fra 1906 tillige professor i mekanik. Hans
hovedarbeider, som angaar løsningen af differentialligninger,
er banebrydende.
Fredløs (Ijjsimachia), siegt af aurikelfamilien, urter
med modsatte blade og fem-tallige, regelmæssige blomster,
som har frikronet bæger. Den sambladede krone er dybt
fem-delt. De fleste arter
tilhører den nordlige
halvkugles tempererede egne. I
Norge er fire arter
vildtvoksende, alle med gule
blomster, nemlig den alm.
f. (1. vulgaris), en over \ 2 m.
høi plante med de temmelig
store blomster samlet i en rig
top i stængelspidsen.
Gulddusk (1. thyrsi flora) ligner
af størrelse foreg., i hvis
selskab den ofte findes ved
vandbredderne, men dens
blomster er meget mindre og
danner smaa klaser, «duske»,
som paa fine stilke hænger
ned fra bladhjørnerne. De
andre to arter er langt
min-V ^^ 1 \ ^^ ^^^^ krybende stæng-
^ fî ~ ^^^ enlige blomster. Den
^ " ^ kraftigste, Z. nummularia, kan
udbrede sig rigt ved knopper
fra bladhjørnerne og danner
ofte tætte tepper over jordbunden. Denne vakre art
vokser kun paa faa og spredte steder i Norge og er
muligens ikke oprindelig vild. Den i alle dele spædere
1. nemoriim er ligeledes sjelden hos os og er indskrænket
til Vestlandet mellem Stord og Molde. Endel arter af
denne siegt dyrkes ogsaa som prydplanter, saaledes
foruden den ovenfor nævnte Z. nummularia ogsaa den
kinesiske art Z. barystachjjs med hvide, nikkende
blomsterklaser og Z. ephemerum, en høi, hvidblomstret staude.
Fredløshed. Rrud paa fred (d. e. individuelt
betrygget samfundsorden, i visse tilfælde forsterket, saasom
tingfred, hjemfred, kirkefred) medførte oprindelig uden
videre, at gjerningsmanden blev fredløs, d. v. s. at han
sattes udenfor retsordenen og var ubeskyttet af denne.
Udviklingen gik imidlertid i den retning, at kun grovere
Frederikssted—Fredrik
584
Fredløs (l\]simachia vulgaris).
forbrydelser (oldn. ûbôtamâï) medførte ubetinget f.,
herunder tab af al eiendom, medens mindre grove kunde
sones med bøder, som den fornærmede efterhaanden blev
pligtig at vedtage. Endnu i N. L. —22—15 og 16
omtales f., som dog da var uden praktisk betydning.
Fredning. Om f. af vildt gjælder bl. a., at
efter-nævnte vildtsorter ikke maa jages, dræbes eller skades
udenfor følgende jagttider: elg 10—30 sep., kronhjort
15 aug.—30 sep., koller 15—30 sep., vildren 1 —14
sep., hare, røi, aarhøne og jerpe 25 aug.—14 mars,
tiur og aarhane 15—31 mai og 25 aug.—14 mars, rype
25 aug.—31 mars, rugde 25 aug.—31 mai, efugl 15 okt.
—14 mars, raphøns 1 —14 okt. Bæver, raadyr, gemse,
svane og fasan er fredet det hele aar. Alle fugle,
som her ikke er nævnt, er fredet fra og med 15 mars
til og med 15 aug. Herfra undtages rovfuglene, fiskeheire,
ravn, kraaker, kaie, skjære, nøddeskrike,lavskrike, dompap,
korsneb, varslere, graaspurv og alle slags svømmefugle
(dog ikke stokand, krikand, brunnakand, stjertand og
gravand). Om afvigelser fra disse regler, om forbud mod
visse fangstmaader m. v. henvises til lov af 20 mai 1899
og lov af 14 mai 1902. — For laks og sjøørret gjælder
en aarlig f.s-tid fra og med 26 aug. til og med 14 april
(for stang- og snørefiske 14 sep. —14 april) og en ugentlig
f.s-tid fra fredag aften til mandag aften (yderligere
bestemmelser findes i lov af 8 april 1905). Efter lov af
30 mai 1894 har kongen adgang til at bestemme en aarlig
saavelsom en ugentlig f.s-tid for anden
ferskvandsfisk. Kongen kan endvidere bestemme, at fangst af
størje skal være forbudt i distrikter, hvor
brislingeller sildefiske foregaar (lov af 21 mai 1888). Hummer
maa ikke fanges fra og med 15 juli til første
søgnedag i okt., dog saaledes, at kongen kan udvide eller
indskrænke f.s-tiden for de enkelte distrikter (se
for-øvrigt lov af 29 juni 1894). Hval maa ikke jages paa
fjord eller vaag, hvor sildefiske foregaar (se nærmere
lov af 6 juni 1896). For Tromsø stift er hvalfangst
helt forbudt i 10 aar fra 1 feb. 1904 (lov af 7 jan. 1904).
Fredrik, konger i Danmark og Norge. 1. F. I (1471 —
1533), konge 1523—33,
yngste søn af Kristian I,
fik 1490 den gottorpske
del af hertugdømmerne,
medens hans krav paa
del i kongeriget Danmark
blev afvist. Med
broderen kong Hans og især
med brodersønnen
Kristian Il laa han i stadig
strid, og da den jydske
adel i 1523 tilbød ham
tronen, modtog han denne,
indtog Kbh. og blev
kronet 1524, efterat han i
en haandfæstning havde
gjort adelen vidtgaaende
indrømmelser. Samme
aar blev han valgt til
konge i Norge; han
udstedte ogsaa her en
haandfæstning, som til-
Kapsel ® f, kapsel;
botaniser-kasse.
kapsun — ® Kappzaum m —
© cavesson — (f) cavecon m.
kaptein — (t) Kapitän m — (ê)
captain; (skibs-) ogs. master — ®
capitaine; (skipper) patron m.
kapun — ® Kapaun m — (e)
capon — ® chapon m.
kaput — (S kaputt — (ê) rui-
ned, done (for) — ® flambé, fichu;
ruiné; abîmé, cassé.
Kapuze ® f, hætte, kyse.
kar — 0 Gefäss, Fass n, Schüssel
f, Kübel, Zuber ni, Wanne f - ©
vessel; (stort) vat ~ ® vase m;
cuvef, cuvier; (anat., bot.) vaisseau
m. k.bad — ® Wannenbad n —
© tub-bath — ® bain (m) en
baignoire.
karabin — ® Karabiner m —
© carfa)bine - (f) carabine f.
karaffel - ® Karaffe f — ®
decanter, water-bottle — ® carafe
f; (liden) carafon m.
karakter - ® Charakter m;
(skole-) Zeugnis, Prädikat n, Note,
Censur f — © character: (sind)
disposition, temper; (skole-) mark
- ® caractère m; (skole-) note f.
k.fast - ® charakterfest - (S)
firm, determined, unwavering - ®
d’un caractère ferme, k.fasthed,
•styrke — ® Charakterfestigkeit
f — © firmness of character
(principle) — ® fermeté (f) de
caractère.
karakterisere — ®
charakterisieren - © characterize — ®
caractériser.
Fredrik I.
(Efter maleri paa Frederiksborg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
