Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - karakteristik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson
586
lagde rigsraadet stor magt. Men i praksis blev denne
ikke overholdt. Ligesom sin forgjænger satte F. danske
mænd paa alle rigets faste slotte, og over klostrene
disponerede han, som om de tilhørte kronen. 1 1531
sluttede derfor den norske geistlighed med erkebiskopen
i spidsen sig til Kristian II, da denne kom til Oslo
med en hær; men han kunde intet udrette mod de faste
slotte og lod sig lokke til Kbh., hvor F. lod ham indespærre
paa Sønderborg. Erkebispen og bisperne maatte udrede
svære bøder. I Danmark maatte F. kjæmpe med Kristian
U’s tilhænger Søren Norby og med et bondeoprør i Jylland.
Til reformationen stillede han sig velvillig. F. var gift med
1. Anna af Brandenburg (d. 1514), 2. Sofie af Pommern
(d. 1568). Begravet i Slesvig. [Litt.: Schäfer, «Geschichte
von Dänemark» IV.] — 2. F. II (1534—88), konge 1559
—88, søn af Kristian III, hyldedes som tronfølger i
Danmark 1542, 1548 i Norge. Han fik *en dansk
opdragelse ved Hans Svaning, men aldrig store kundskaber
1554—57 boede han paa Malmøhus og fattede her
kjærlighed til den unge Anna Hardenberg, som han siden havde
vanskelig for at glemme. 1557—58 var han i Tyskland og
knyttede venskabelige forbindelser med mange af tidens
fyrster og statsmænd. S. a. som han blev konge deltog
han i Ditmarskens erobring. Den nedarvede stilling til
Sverige drev næsten med
nødvendighed til krig,
og F. greb den med
ungdommelig lidenskab i
haabet om gjennem den
at fornye unionen
mellem de tre riger.
Syv-aarskrigenl563—70 blev
ham dog en stor
skuffelse; den opfyldte ikke
nogen af hans
forhaab-ninger, men endte dog
til hans fordel. Efter
freden (1570) blev han
forsigtigere end før,
rettede sig mere efter
sine kloge raadgivere og
holdt sig udenfor al krig.
Under freden samlede
hans folk atter kræfter, og
statens finanser bragtes
ved Peder Okses
dygtighed paany i god orden.
Sundtolden blev forhøiet, og Kronborg blev bygget for at
vogte indseilingen til Øresund. F. kunde regne sig for herre
paa Østersjøen, han søgte tillige at hævde herredømmet
over havene mellem Norge, Island og Færøerne og
udsendte ekspeditioner for at søge efter Grønland. Overfor
videnskaben var han rundhaandet. Vedel og Tyge Brahe
støttedes, og kommunitetet i Kbh. blev oprettet. Religiøst
var F. strengt ortodoks. Af sind var han ustadig og
opbrusende, men ogsaa dybt ærlig, ridderlig og høisindet.
Overfor adelen hævdede han kronens tarv. Til Norge
kom han efter 1548 kun en enkelt gang (1583), men var
meget villig til at vise imødekommenhed mod folkets krav
og at hævde orden og kontrol. Ffter forskjellige mislykkede
giftermaalsplaner egtede F. (i 1572) den 15-aarige Sofie af
Fredrik II.
(Efter maleri i Sorø akademi.)
karakteristik—kardialgi
Mecklenburg og levede med hende et lykkeligt familieliv.
[Litt.: «Norges historie^ 4 bd., tidsrummet 1537—1660 af
Yngvar Nielsen; Troels Lund, «F. II» («Museum» I, 1891),
samme forf., «Peder Oxe» (3 udg. 1907).] — 3. F. III
(1609—70), konge 1648—70, søn af Kristian IV og Anna
Kathrine. Han var yngre søn, og faderen vilde forsørge
ham i Nord-Tyskland, hvor han skaffede ham flere
besiddelser, saaledes 1634 Bremens erkestift. Efter krigen
1643—45, som F. uden hæder deltog i, mistede han sine
lande, blev imidlertid ved broderens død 1647 nærmeste
tronarving og valgtes til konge 1648 efter at have
undertegnet en meget streng haandfæstning. S. a. blev han
hyldet i Kra. som Norges konge. Allerede nu hævdede
han, at Norge var hans og hans æts arverige og søgte
ved sin søns valg 1650 forgjæves at faa denne paastand
anerkjendt af rigsraadet. I Norge og hos de borgerlige
stænder i Danmark fandt den derimod støtte. Overhovedet
kom F. tidlig i modsætning til adelen, han var frigjort
for sin faders traditionsbundne afhængighed af den, og han
synes snart at have sat sig en regjeringsændring som maal.
1648—51 kjæmpede han mod «svogerpartiet», Sehested
og Ulfeld styrtedes; i de følgende aar nærmede forholdene
sig stadig mere kgl. kabinetsstyre. 1657 mente F. overfor
Sveriges truende magtstilling at maatte begynde krig;
den endte ulykkelig med
freden i Roskilde, medens
Karl X’s fornyede angreb
afsloges gjennem Kbh.s
forsvar, som F. tappert
deltog i, beredt til at
«dø i sin rede». Freden
i Kbh. 1660 bekræftede
dog tabet af Bohuslen og
de skaanske landskaber,
Danmark var udtømt, de
lavere stænder saa hen
til F.som befrier
foradelens tryk. En
sammensvergelse mellem F. og
lederne for borgerskab
og geistlighed tvang okt.
1660 under stændei
mødet igjennem, at riget
erklæredes for arverige,
og F. løstes fra
haand-fæstningen. Bemyndiget
til selv nærmere at ordne
regjeringen udstedte F. jan. 1661
enevoldsarveregjerings-akten, hvorved suveræniteten indførtes. August maaned
samme aar hyldede de norske stænder sønnen prins
Kristian (V) som arvekonge og undertegnede en norsk
enevoldsarveregjeringsakt. 1665 gaves kongeloven. F.
kan ikke frikjendes for at have svigtet de lavere
stænders tillid. Efter 1660 ordnedes forvaltningen ved
indførelse af kollegier, lenene erstattedes af amter. Alle
udslag af misnøie med det nye styre blev strengt kuet.
Forøvrigt benyttede F. sin umaadelige magt med
maade-hold. Han var videnskabelig interesseret og oprettede
det Store kgl. bibliotek i Kbh. I sin ydre optræden var
F. venlig, men faamælt, dækkede et lidenskabeligt og
sanseligt temperament under kjølig selvbeherskelse; han
Fredrik III.
(Efter maleri paa Rygaard.)
karakteristik — (t)
Charakteristik f - © characterization
-® caractéristique f.
karakteristisk — (t)
charakteristisch — @ characteristic(al) —
(D caractéristique.
karamel — ® Karamel(le) m
(f) — © & ® caramel m.
karantæne — ® Quarantäne f
- © quarantine - (f) quarantaine f.
k.skib — (t) Quarantäneschiff n
— © (floating) lazaretto — (|)
bati-ment-lazaret m.
karat - ® Karat n — © carat,
siliqua - (f) carat m.
Karausche ® f abor, karusse,
karavane — ® Karawane f —
© caravan - (f) caravane f.
Karbatsche (t) f, krabask,
tamp.
karbatschen ® jule, prygle,
karbol — ® Karbol n — ©
carbol — (f) phénol m. k.syre
— ® Karbolsäure f — © carbolic
acid — (f) acide (m) phénique.
karbonade — ©’Karbonade f
- © chop, cutlet — ® côtelette f.
Karbunkel ® m. brandbyld;
karfunkel.
karde - ® Kard(ätsch)e f,
Wollkamm — © card — (f) carde f.
karde vb - ® kard(ätsch)en
-© card - ® carder.
Kardeel ® n, tot som et
kabeltaug er slaaet af. kordel.
kardemomme - ® Kardamom
n (m) — © cardamom- ®
cardamome m.
kardialgi — ® Magendrücken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
