Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrikshaldsvasdraget ... - Ordbøgerne: K - katalog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson
602
’katalog—katolsk
industri langs Idefjorden og fabrikdriften opefter Tista
spiller en ikke ringe og voksende rolle for byen.
Handelen (særlig detaljhandelen), der tidligere for en ikke
uvæsentlig del bestod i vareomsætning med de
tilgrænsende svenske bygder, led ved mellemrigslovens opsigelse
et føleligt knæk; efter 1905 er denne gren af
handelsvirksomheden yderligere indskrænket. Byens samlede
indførselsværdi beløb sig i 1906 til 5 275 200 kr.,
udførselen til 5 474 600 kr. Toldintraderne beløb sig til
456100 kr. (i 1908 519 000 kr.). Handelsflaaden bestod
i 1905 af 68 skibe med en samlet tonnage paa 18 079
tons, heraf er 18 dampskibe paa 6914 tons (til
sammenligning anføres, at den samlede tonnage i 1876 var 30 201
tons). Byens antagne formue var i 1907 13 673 000 kr.,
indtægten var 3 965 000 kr. — F. ligger ved fjorden,
indeklemt mellem Knardalsberget og Fredrikstenshøidens
klipperige parti i s.ø og Osgodsets veldyrkede
bakke-skraaninger i nord. Mod øst skjærer Tistedalens trange
revne sig opover mod Femsjøen. Paa sydsiden af elven
ligger jernbanestationen med Saugbrugsforeningens store
oplagstomter paa en flad, opøret og delvis udfyldt
fremspringende halvø. Her ligger desuden bl. a. toldboden,
Norges bank, Immanuelskirken (opr. opført 1729, nedbrændt
1826 og atter gjenopbygget), raadhuset ved byens torv med
en granitobelisk over de fra F.s krigshistorie fortjente
mænd Peder Nordmand og Peder og Hans Golbjørnsen. Paa
nordsiden af elven er bl. a. latinskolen, folkeskolen,
sygehuset, gasverket, et katolsk og flere disenterkapeller, to
parkanlæg, kirkegaarden m. m. Den centrale del, paa begge
sider af «broen», er forholdsvis regelmæssig bebygget, tildels
med murhuse. Sydover mod Knardal («Sørhalden»; og
i nordøst, langs Tistas nordbred, er bebyggelsen mere^
uregelmæssig og gaderne er trange og krogede. Foruden
hovedbroen er der flere broer over Tist^ længere oppe. F.
har vandverk, anlagt i 1857, gasverk og elektricitetsverk.
Foruden under krigene har F. gjentagne gange været
herjet af flere store brande, særlig nævnes branden i
1826, da store dele af F. gik op i luer. Bygningernes
assurancesuni udgjorde i 1906 12 172 460 kr. Bebyggelsen
i Tistedalen, der grupperer sig langs elvens begge bredder,
er meget uregelmæssig. Paa nordsiden ligger kapellet og
de to store førnævnte brug. Paa sydsiden er
jernbanestationen. I denne bydel fører der to broer over Tista.
Foruden den høiere offentlige almenskole (latinskolen) og
folkeskolen har F. en teknisk aftenskole og en
sjømands-skole. I latinskolen er et offentligt bibliotek. Byen har
mange store legater og flere stiftelser, hvoribl. nævnes
det Ankerske arbeidshus, stiftelsen paa Busterud o. fl. Af
banker findes foruden en filial af Norges bank F.
sparebank, F. kreditbank og Haldens privatbank. Der
udkommer fire aviser («F.s tilskuer», «Halden»,
«Smaa-îenenes amtstidende og F.s budstikke» og «Reform»).
F. vælger én stortingsrepræsentant. Byen er standkvarter
for første Akershusske infanteribrigade med
underofficersskole og bolig for brigadechefen, ’der tillige er
kommandant paa Fredriksten. F. staar i jernbaneforbindelse
nordvestover med de smaalenske byer og Kra. og
sydøstover med Sverige og Danmark. Gjennem F.s-vasdraget
(fra Femsjøen) staar den i dampskibsforbindelse (sluser)
med Urskog—Hølandsbanen og Kongsvingerbanen. En
tertiær bane er undersøgt til Ørje. F. staar desuden i
livlig dampskibsforbindelse med Kra. og mellemliggende
kystbyer, med Hvalerøgruppen og Strömstad. (Se planche
Fredrikshald og Kart over Fredrikshalds
omegn.) [Litt.: Se under Fredriksten.]
Fredrikshaldsvasdraget er fællesnavnet paa det af
store indsjøer og kortere elveløb bestaaende vasdrag, der
udspringer af de smaa sjøer Flolangen og Floen i Urskog
og Nes herreder, Akershus amt. F. gjennemstrømmer
i sydlig retning den østlige del af Akershus og
Smaa-lenenes amter, nær den svenske grænse. Vasdraget, der
har en længde paa 132 km. og et nedslagsdistrikt paa
1573 km.^, gjennemløber fra nord mod syd de store
indsjøer Bjørkelangen (4.2 km.^), Rødenessjøen eller
Ørje-sjøen (16.33 km.^), Ømarksjøen (12.11 km.^),
Aremark-sjøen (8 km.^). Asperen (6.9 km.^) og Femsjøen (10.7 km.-).
Det har desuden tilløb fra Setten og Mjermen i øst og
Øgderen i vest. F. har i sit løb forskjellige navne; det
benævnes saaledes nordligst Urskogelven, mellem
Bjørkelangen og Rødenessjøen Hølandselven, mellem Asperen og
Femsjøen Steinselven og mellem Femsjøen og
Fredrikshald Tista. Vasdraget er i sin midtre del, mellem Femsjøen
i syd og Rødenessjøen i nord, kanaliseret og farbargjort
(1877, af fløtningsinspektør E. Soot, s. d.) ved sluser,
saaledes ved Brekke og Krappeto i Steinselven, ved
Strøms-foss mellem Ømark- og Rødenessjøen og i Ørjeelven. Paa
denne strækning (mellem Tistedalen paa Smaalensbanen
og Skulerud paa Hølandsbanen) befares F. med dampskibe.
Den nederste del af Tista, mellem Fredrikshald og
Tiste-dalsfossen, er ogsaa kanaliseret for dampskibsfart (1909,
af fløtningsdirektør Ragnv. Bødtker). F. spiller en stor
rolle for tømmerfløtningen fra Akershus, Smaalenene og
en del af Hedemarkens skogstrakter samt fra Dalsland
i Sverige. Der nedfløtedes i tiaaret 1891—1900
gjennem-snitlig 51 375 tylvter sagtømmer, 17 216 tylvter
slibe-tømnier og 2 715 497 løbende fod props (i 1907
henholdsvis 70 687, 47 195 og 3 961 795). Af hensyn til
tømmerfløtningen er der desuden ved Otteid bygget en
tømmerkanal mellem Ømarksjøen og Stora Lee i Sverige.
Ligeledes er de store skogsjøer Mangen og Skjervangen
paa grænsen mellem Hedemarkens og Akershus amter
sat i forbindelse med Setten ved en tømmerkanal (Græsnio
kanal). Vasdragets vigtigste vandfald er Tistedalsfossen
(66 m ), Skaaningsfossen (5 m.) og Porsnesfossen (4.5 m.),
samtlige i Tista; de er alle taget i industriens tjeneste.
Vasdragets samtlige vandkraftsanlæg repræsenterer 11 402
hestekræfter, fordelt paa 12 vandfald. [Litt.:
«Kanalvæsenets historie», bd. 1 (1881).]
Fredrikshamn (finsk Hamina), befæstet by i Finland,
guvernementet Viborg, paa nordsiden af den Finske bugt,
80 km. v.s.v. for Viborg; 3257 indb. (1906). Byen har
raadhus, kadetskole, en god havn og driver handel med
hamp, tømmer og andre skogprodukter. F. anlagdes i
midten af 17 aarh. og hed Vekkelaks, fik sine
privilegier 1653 og nogle aar efter navn af F. efter Fredrik I;
1743 blev den ved freden til Åbo afstaaet til Rusland.
Norsk vicekonsulat.
Fredrikson, Johan Gustaf (1832—), sv. skuespiller,
blev 1851 student og tog kameraleksamen, men gik 1862
til teatret og har fra 1863 væsentlig været knyttet til
«Dramatiska teatern» i Stockh., 1888—97 tillige som
direktør. F. har navnlig udmerket sig i den franske salon-
katalog - ® Katalog m - ©
& ® catalogue; (f) ogs. livret m.
katarrh — (t) Katarrh m — (e)
•catarrh, cold, influenza — (?)
catarrhe m.
Kataster (t) n (m), matrikul.
katastrofe - (t) Katastrophe f
— (e) catastrophy, crash — (g
cata-«strophe f.
Kate (t) f, hytte, husmandsbolig.
Katechismus ®m, katekisme,
kateder — (t) Katheder n (m)
-(e) chair, cathedra, desk - (f) chaire f.
katedral (kirke) — (t)
Kathedrale f — (e) cathedral — (f)
cathédrale f.
kategori — (t) Kategorie f
-@ category - (f) catégorie f.
kategorisk — ® kategorisch
— (g) categorical - (f) catégorique.
kateket - ® Katechet m — @
junior curate — ® catéchiste,
caté-chéte; vicaire m.
katekisere — (t) katechisieren
— @ catechise — ® catéchiser,
katekisme — (t) Katechismus
m — (e) catechism — (f)
catéchisme m.
Kater (t) m, hankat;
tømmermænd.
katerig: mir ist k. ® jeg har
tømmermænd.
Kätner (t) m, husmand,
katolicisme – (t) Katholicismus
m — (e) Catholicism, Romanism —
® catholicisme m.
katolik — ® Katholik m — ©
catholic,Romanist -® catholique m.
katolsk — ® katholisch - ©
catholic — (f) catholique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
