Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrikshaldsvasdraget ... - Ordbøgerne: K - katalog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
katte—Kaufliebhaber
601
601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson 58
603
komedie, især som ræsonnør. Han har givet gjesteroller
i Danmark, Norge og Finland.
Fredrikstad, kjøbstad i Smaalenene, med en bydel
paa hver side af Glommen ved dens udløb i fjorden, der
her benævnes Vesterelven og Østerelven; 14 635 indb.
(1900), hvoraf 1247 er svenskfødte. Ved Glommen deles
byen i Østre F. og Vestre F., der hver udgjør en
menighed for sig med henholdsvis 3844 og 10 709 indb.
Over Glommen fører ingen bro. Al forbindelse sker ved
dampfærger. Til Østre F. («Fæstningen») hører
betydelige bymarker opover langs Glommen og de flade sandmoer,
eksercerpladsen Barakkesletten med Øren syd for byen.
Areal 9.41 km.^ — F., d. v. s. Østre F., anlagdes i 1567.
Da Sarpsborg i dette aar blev afbrændt af svenskerne,
besluttedes det, at byen ikke skulde gjenopbygges paa
sin gamle plads, men flyttes nærmere Glommens
munding (reskript af 16 aug. 1567). Der, hvor nu Østre F.
ligger, gjenopbyggedes saa i de følgende aar det gamle
Sarpsborg under det nye navn F. med den gamle bys
privilegier og rettigheder. Heller ikke paa denne
nyvalgte plads forskaanedes byen for krigens herjinger;
den afbrændtes saaledes to gange under syvaarskrigen.
I 1624 brændte den største del af den gamle by.
Omkring midten af det 17 aarh. blev byen sterkt befæstet
og fik herved øget betydning. Foruden de
fæstnings-verker, der omsluttede byen, anlagdes efterhvert flere
forter i dens nærmeste omegn (Isegran paa en ø i Glommen,
Gicignon paa vestbredden, Huth i vestre løb) m. fl. Disse
fæstningsverker har nu ingensomhelst betydning; heller
ikke har F. kommet til at spille nogen rolle i vor
krigshistorie. I 1814 erobredes byen efter en kort kamp af
svenskerne, der holdt den besat i længere tid. Da F.
tiltrods for forskjellige særbegunstigelser ikke voksede saa
hurtig, som landsstyret fandt ønskeligt, greb man til
ekstraordinære forholdsregler. I 1682 tilstodes der
saaledes borgere af fremmede religionssamfund (jøder
und-tagne) trosfrihed, om de tog ophold i F.; ligeledes fik
fallenter her et fristed, hvor lovens arm ikke kunde naa
dem. Dette forhold vedvarede lige til 1814. Imidlertid
voksede byen kun langsomt, indtil den ved
trælasthandelens opsving omkring midten af forrige aarh. begyndte
at skyde fart. Bebyggelsen paa vestsiden, oprindelig en
forstad til F., blev først lovformelig reguleret og tilladt
ved reskript af 1723. — Som følge af sin beliggenhed
Fra Østre Fredrikstad.
i\art over Fredrikstads omegn.
ved Glommens udløb i havet har F. med aarene
udviklet sig til at blive Norges vigtigste trælastby, hvor
hovedmassen af Østerdalens, Gudbrandsdalens og
Øst-Oplandenes skogprodukter udskibes til skogfattige lande
1 og udenfor Europa. I de to første maaneder af 1908
udførtes der saaledes fra F. 42 054 m.^ trælast, d. v. s.
omtr. Vs af Norges samlede trælastudførsel i dette
tidsrum. I 1905 nedfløtedes der 3 328 531 stykker tømmer
og udførtes 551 944 m.^ hvoraf 290 707 m.^ høvlet last
og 89 958 m.’’^ skaaren last. Den væsentlige trælast gaar
til England, men store partier udføres ogsaa til Frankrige,
Holland, Tyskland, Australien o. s. v. — Handelen med
trælast er ligesaa gammel som byen selv, men først fra
første halvdel af forrige aarh. tog den fart og har siden
ved bedrede fløtningsforhold og øget efterspørsel jevnlig
øget. Oprindelig udførtes trælasten som tømmer (bjelker)
væsentlig til Holland. Heri indtraadte imidlertid
omkring 1860 en væsentlig forandring, idet tømmeret fra
dette tidspunkt for en betydelig del blev forædlet i byen
og dens omegn, og trælastudførselen bestaar nu for det
meste i skaaren og høvlet last. I 1908 fuldførtes den ca.
2 km. lange tømmertunnel mellem Isnesfjorden og
Vister-flo, hvorved tømmerflødningens omlægning fra Glommens
østre til vestre løb er fuldbyrdet, til stor lettelse for
flød-ningstrafiken. Anlægget har kostet ca. V2 mill. kr. For
F.s handelsvirksomhed og skibsfart spiller ved siden af de
inden byterritoriet beliggende fabriker ogsaa de mange
store brug langs Glomftien, i strøget mellem F. og
Sarpsborg, en væsentlig rolle. Nævnes maa ogsaa de i
omegnen værende granitbrud, stenhuggerier og teglverker.
Foruden trælast anføres saaledes som vigtige
udførselsvarer i 1905: huggen sten (84 158 020 kg.), mursten
(28 282 356 stkr.), cellulose (1 196 680 kg.), træmasse
(33 030 kg.), papir (630 550 kg.), oksalsyre (624 904 kg.).
katte (anker) - (t) (auf-,
ver)-katten — (g) cat — ® caponner.
kattun - ® Kattun m - (e)
calico ® toile (f) de coton,
katzbalgen (t) slaas.
Kätzchen (t) n, katunge; (bot.)
rakle, gjæsHng
Katze (t) f, kat; boldspil,
katzen ® spille bold.
Katzenbuckel ® m, krum ryg.
einen K. machen skyde ryg;
(fig.) bukke, krybe.
Katzenjammer (t) m,
tømmermænd.
katzen jämmerlich ® ynkelig,
elendig.
Katzenkopf (t) m, kattehoved ;
tossehoved; lusing; liden kanon.
Katzenwurz (t) f, baldrian.
Kau der (t) m, stry.
kaudern (t) pludre (kalkun);
sludre: sjakre.
kaudervælsk - (t)
Kauderwelsch n — (e) gibberish, jargon —
(?) jargon, baragouinage m.
Kaue ® f, hyUe, bur, skur.
kauen (t) tygge,
kauern (t) sidde paa huk. sich
k. sætte sig paa huk, krybe sammen.
Kauf ® m, kjøb. in den K.
paa kjøbet. K.brief m,
kjøbe-kontrakt = K.vertrag m.
kaufen (t) kjøbe.
Käufer ® m, kjøber.
KaufFahrer (î) m, handelsskib
skipper
KaufiFahrtei ® f, koffardi.
Kaufgeld (t) n, kjøbesum.
Kaufliebhaber ® m,
kjøbe-lysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
