Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freiburg ... - Ordbøgerne: K - Kerbschnitt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
Freiburg—Freistadt
618
lemmer (1 paa 1200 indb.) vælges paa 5 aar, og af
«statsraadet» (conseil d’état), der bestaar af 7
medlemmer, der vælges paa 5 aar af det store raad. F.s
historie begynder med greverne af Zähringen, der havde
store besiddelser i denne del af Schweiz. — 2. Hovedstad
(t. Freiburg im Uechtland) i kantonet, ligger ved Saane,
omgivet af mure, bestaar af den tysktalende nedre by
i den trange dal og den fransktalende øvre by. 19 450
indb. (1907). Af bygninger merkes den gotiske St.
Nicolaikirke, med et 76 m. høit taarn og et berømt orgel. Over
Saane fører en 265 m. lang hængebro, der er 51 m. over
elven, og over Gotteronkløften fører en 180 m. lang
hængebro, der er 75 m. over dalbunden. F. har mange
klostre, gymnasium, presteseminar og katolsk høiskole
med fire fakulteter.
Freiburg (F. im Breisgau) by i Baden, landskabet
Breisgau, ved Dreisam, i en frugtbar egn, paa vestsiden
af Schwarzwald; 74 098
indb. (1905). Af kirker
merkes den af rød
sandsten byggede Münster,
der er det eneste i
middelalderen helt fuldendte
mesterstykke af gotisk
bygningskunst iTyskland.
Den ældste del er det
romanske tverskib, der
byggedes omkr. 1130; det
gotiske langskib er
fuldendt 1287 og det
sengotiske kor 1354—1513.
Saavel det indre som
det ydre er rigt smykket
med kunstverker. Det
116 m. hoie taarn bestaar
af en kvadratisk
under-bj^gning, hvorpaa hviler
et ottekantet klokketaarn,
der atter bærer en
let-bygget gjennembrudt
ottekantet pyramide. Af
andre bAgninger er den
evangeliske Ludvigskirke
(1829—39), det
storhertugelige palads (1770),
museum, teatret og universitetet. Universitetet
(«Ludovico-Albertina») stiftedes 1457 af erkebiskop Albrekt VI af
Østerrige, men aabnedes først 1460. F. har desuden to
gymnasier, tre realskoler, katolsk seminar. Byen driver
betydelig handel og tilvirker silke, papir, mousserende
vine, musikalske og kirurgiske instrumenter. F. fik 1120
stadsret. 1368 tilfaldt byen ved kjøb huset Habsburg
og kom efter flere gange at have skiftet eier 1806 til Baden.
Freiburg (F. im Schlesien), by i Preussen,
regjerings-distrikt Breslau, ved Polsnitz; 9606 indb. (1905). F. har
linspinderier, urkassefabriker og garverier. 1 nærheden
ligger slottet Fürstenstein, der tilhører fyrsten af Pless.
Freie Bühne kaldtes den teaterforening i Berlin, som
under ledelse af Otto Brahm o. a., i stil med Antoines Théâtre
libre i Paris, vilde fremføre dramaer, der paa grund af
sin dristigere beskaffenhed ikke spilledes af de bestaaende
Freiburg: Katedralen i Freiburg
im Breisgau.
Kerbschnitt—Kessel
scener. Foreningen opførte mere omstridte stykker af
Ibsen, Bjørnson, ogsaa af Tolstoj, Concourt, Kielland o.
fl. fremmede forfattere og fik grundlæggende betydning
for dannelsen af den tyske naturalisme. Her saa de første
stykker af G. Hauptmann og hans skole lyset. Efter et
par aars forløb indstilledes foretagendet; lignende er
forsøgt senere baade i Berlin og andre byer.
Freienwalde, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Potsdam, ved Oder; 7995 indb. (1900). F. har gymnasium
og teglverk og er et af berlinerne meget besøgt
sommeropholdssted. Siden 1365 er F. bekjendt for sine svage
jernkilder.
Freiligrath, Ferdinand (1810—76), t.
revolutions-digter, opr. forretningsmand. Chamisso mødte hans
første forsøg med velvilje, og den store forlægger Cotta
sendte ud hans «Gedichte» (1838), som vakte en usedvanlig
begeistring. Digteren fik 1842 en aarlig understøttelse af
den preus. stat. Men ved sin kjække kampnatur, tildels
ogsaa under indflydelse af Hoffmann von Fallersleben,
droges han ind i den nye revolutionsdigtning, der opstod
efter 1840, samtidig med det unge Tysklands
bestræbelser, og som i den tyske digtning betegner den gamle
romantiks endelige afløsning. Han frasagde sig pensionen
og tonede flag i sin «Glaubensbekenntnis» (1844), der
fulgtes af den revolutionære samling «Ça ira» (1846).
Forfulgt af autoriteterne drog han til Schvs^eiz, men
udvistes og tog 1846 til London som korrespondent for et
handelshus. Begivenhederne 1848 hilsede han med
digtene «Die Revolution» og «Februar», reiste saa tilbage
til Tyskland, men forfulgtes paany for digtet «Die Toten
an die Lebenden», der ved siden af «Berlin» er hans
mægtigste (i «Politische und sociale Gedichte», 1849—51).
Atter kom han til London, hvor han ansattes som
direktør for et Schweiz, bankfirma. Efterat dette var gaaet
fallit, kaldtes han 1868 efter en nationalsubskription
tilbage. Under krigen 1870 gav han paany det digteriske
udtryk for sit folk i den noget tomme «Hurra
Germania», og i «Die Trompete von Gravelotte». Med sjeldent
mesterskab oversatte han digte af Hugo og flere eng. digtere.
«Gesammelte Dichtungen» (1870) i 6 bd. [Litt.:
Schmidt-Weiszenfels, «F., eine Biographie» (Stuttgart 1876).]
Freischütz («Jægerbruden»), opera af Weber.
Freising el. Frey sing, by i Bayern,
regjeringsdistriktet Oberbayern, ved Isar; 13 586 indb. (1905). F.
bar lyceum for teologer, gymnasium, realskole og
domkirke bygget 1160—1205. I F. findes ølbryggerier,
jernstøberier og maskinfabriker. I nærheden ligger det
tidligere benediktinerkloster Weihenstephan, nu kongelig
landbrugsskole og ølbryggeri. F. var tidligere hovedsæde
for bispedømmet F., der stiftedes 724, og hvis biskop af
Ferdinand II ophøiedes til fyrstbiskop, 1802 blev det
ophævet og dets eiendomme overgivet til Pfalzbayern.
For tiden residerer biskopen af F. i München og har
titel af erkebiskop af München-F.
Freisinnige Zeitung, t. dagblad, udg. af Eugen Richter
(s. d.) fra 1885 indtil hans død (mars 1906) som organ
først for det tysk-frisindede parti og efter dettes
opløsning mai 1893 for det frisindede folkeparti.
Freistadt, by i Preussen, regjeringsdistriktet Liegnitz
(Schlesien); 4675 indb. (1905). F. har uld- og
jutespin-derier, teppefabrikation, garveri og betydeligt hestmarked.
haben have noget udestaaende,
paa bog auf das K. schreiben
give paa kredit, skrive paa ens
regning.
Kerbschnitt ® m, indsnit,
skaar; slags træskjæring.
Kerbtier ® n, insekt,
kerchief @ tørklæde.
Kerf ® m, Insekt,
kerf © indsnit (dannet med sag).
Kerker (t) m, fængsel. K.haft
f, fangenskab, k.haft,-Hch fæng
selsagtig. K.meister m,
fangevogter. slutter.
Kerl (t) m, fyr, kar, person,
kermès - (J) Kermes m — @
kermes — ® kermès m.
Kern ® m, kjerne, marv.
K.-beisser m, kirsebærfugl. k.brav
inderlig, bra. k.deutsch egte
tysk. k.faul pilraadden. k.fest
solid. k.frisc-:! kjernesund =
k.gesund. k.hatt kjernefuld,
kraftig. K.holz n, malmved.
K.-Spruch m, fyndsprog. K.wort n.
kernel © (sætte) kjerne
kernig © kjernefuld, kraftig,
kerosene © kuloljis;
kersey © slags uldtøi.
kerub - ® Cherub m - (e)
cherub — ® chérubin m.
Kerze ® f, kjerte, lys.
k.n-g(e)rade rank som et lys; stiv
som en pinde.
Kescher®m,haav. keschern
tage med haaven.
Kessel ® m, kjede. K.jagen
n, drivjagt. K.schmied m, kob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
