Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freiburg ... - Ordbøgerne: K - Kerbschnitt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
ketch—kick
Freistadtl (ung. Galgocz), landsby i Ungarn,
komitat Neutra, ved Waag, midt mod den tidligere fæstning
Leopoldstadt; 8833 indb. (1901). I greverne af Erdödis
slot findes storartede kunstsamlinger. F. har handel med
trævarer.
Fréjus [frczijs el. frezyj, by i det s.ø.-lige Frankrige,
depart. Var, paa en høide nær mundingen af Reyran,
2 km. fra iMiddelhavet, i en sumpig og usund egn; 3612
indb. (1901). F. er bispesæde, har stenbrud og
kulgruber og driver sardinfiske. F. er den romerske koloni
Forum Juli i, der grundlagdes af Julius Cæsar 44 f. Kr.
Augustus anlagde her en stor vandledning, amfiteater,
flere bad samt den store havn, der var station for den
romerske flaade. Ved F.s havn St. Raphael gik Napoleon
iland 9 okt. 1799, da han vendte tilbage fra Ægypten,
og der indskibede han sig 28 april 1814, da han reiste
til Elba.
Freke, «den graadige», navn paa en af Odins ulve.
Frekve’ns (lat.), hyppighed, tilløb, talrig mængde,
søgning; frekvent, hyppig, sterkt besøgt, folkerig;
frekventere, besøge flittig, ofte overvære, omgaaes.
Frels (d. e. eg. fri-hals, fordi trællen gik med klave)
var opr. betegnelse for enhver fri mand i modsætning
til træl, men gik senere over til alene at anvendes paa
adelen (jfr. i Sverige «adliga frälset»), hvis eiendomme
havde særlig fritagelse for skatter.
Frelse er i kristendommen den sammenfattende
betegnelse for den ved Jesus Kristus bevirkede befrielse fra
synden og døden. Denne er opfyldelsen af de messianske
forjættelser om frelse hos de gammeltestamentlige profeter.
Frelsens orden er en fra Jac. Carpov (d. 1768)
stammende betegnelse for de forskjellige led i
frelses-tilegnelsen i den lutherske dogmatik. Sedvanlig regnede
man seks led: «kaldelsen», «oplysningen», «omvendelsen»,
«gjenfødelsen», «helliggjørelsen» og «gudstroen i den
troende» (unio mystica). Undertiden optog man
yderligere tre led: «troen», «retfærdiggjørelsen» og
«herlig-gjørelsen», hvoraf dog de to sidste, som Guds verk, ikke
falder ind under frelsestilegnelsen, medens det første i
virkeligheden ligger til grund for alle leddene, da de kun
gaar ud paa at skildre troens tilblivelse og udfoldelse.
Til støtte for denne række henvises til Rom. 8, 30 og
Ap. gj. 26, 17 f. I den nyere teologi har Schleiermacher
søgt at udvikle læren herom under to hovedpunkter:
gjenfødelsen og helliggjørelsen.
Frelserens orden, se Ordener.
Frelsesarméen (Salvation army) er navnet paa en
religiøs bevægelse, som begyndte 1865 i Øst-London af
William Booth (s. d.) og hans hustru Catherine.
Hensigten var at naa de fattigste og mest forkomne med
evangeliet. Da mange af disse, som kirkerne ikke
bød plads for, snart sluttede sig til bevægelsen, antoges
navnet den Kristne mission, og 1878 organiseredes den
efter militært system og kaldtes F. Den bestaar af
kvinder og mænd, som frivillig forpligter sig til at
arbeide for sine medmenneskers omvendelse, «frelse».
Kvinder ligestilles med mænd i denne gjerning. Militære
titler og uniform med distinktioner efter rang anvendes.
Dens fane, rød med blaa kant og gul stjerne, bærer
inskriptionen: «Blod og ild». Booth er general og leder
den store, nu (1909) verdensomfattende armé, ved sine
Freistadtl—Frelsesarméen
620
kommandører, oberster o. s. v., ialt i 54 lande og
kolonier og paa flere end 30 sprog, tæller 15 715 officerer,
51161 underofficerer, 19 683 musikanter og
hundred-tusener af soldater og rekruter. Dens organ
«Krigs-raabet» udgives ugentlig, andre tidsskrifter maanedlig,
ialt 69 forskjellige. — Sin store styrke har F. i, at den
er international, men hvert land arbeider (under sin
leder, «kommandør») dog uafhængig. Hvert
territorium opdeles i divisioner og korps, hvert med sine
ansvarlige officerer. Et korps ledes som regel af to
officerer (kaptein og løitnant), som sammen med
soldaterne besørger de offentlige møder. De, som slutter
sig til F., kaldes rekruter, bliver derefter soldater, og
de bedst skikkede udnævnes til underofficerer og er
officerernes nærmeste hjælp. Fra soldaterne rekruteres
officersrækkerne. De gjennemgaar «krigsskolen» som
kadetter, hvorefter de staar et aar paa prøve. — I sin
lære er F. nærmest ukonfessionel. I alle protestantiske
lande søger F. ved sin virksomhed at blæse aandens liv
ind i den lære, som allerede forkyndes, og opfordrer
individerne til at leve
livet i harmoni med
læren. Afvigende
opfatning i lærespørsmaal
finder aldrig udtryk paa
F.s møder; vidnesbyrdet
maa der indskrænke sig
til at omfatte frelse ved
Jesus Kristus. F.s møder
indledes i mange lande
med en marsch, og et
friluftsmøde ledes med
korte taler, «vidnesbyrd»,
vekslende med sang,
musik og omkvæd, som
synges om igjen flere gange.
Derved bringer den sit
publikum til at lære tekst
og melodi og deltage i
sangen. I alle møder
findes «bodsbænken», hvor
uomvendte opfordres til
at knæle og bede. Frelse i nuet, med hel vilje til at leve
livet i harmoni med Guds bud, er idéen. — Indenfor
organisationen har et stort socialt arbeide vokset sig frem.
Generalen udsendte i 1890 sin «The darkest England and
the way out», en plan, hvorved «the outcasts» skulde
reddes og opreises. Allerede længe har by- og landkolonier
i flere lande været i virksomhed, emigrationen fra de
overbefolkede byer er virkeliggjort og udvides stadig,
om den end endnu ikke har naaet den udstrækning og
form, som planen gaar ud paa. — 1 stor udstrækning
kommer F. nødlidende af alle slags til hjælp og har paa
dette omraade med smaa midler udfoldet en stor
arbeidskraft, som vidner om varme hjerter og praktisk
økonomisk sans. Saaledes har den ialt 786 sociale
institutioner, hvoraf 193 herberger og mad-depoter, 124
arbeids-hjem, 15 landkolonier, 17 fængselshjem, 14 militærhjem,
45 arbeidsanvisningskontorer, 5 drankerhjem, 23
barnehjem og -krybber, 115 redningshjem for kvinder, 18
hjem for mødre, 137 slumstationer, desuden hospitaler,
General Booth.
berslager = Kessler m. K.trei-
ben n, drivjagt, razzia,
ketch © slags tomaster.
Kette ® f, kjede; kjetting;
konke: række; rendegarn rending;
flok (raphøns).
ketten ® lænke, kjede, slutte
(til).
Kettengefangener ® m,
fæst-ningsslave.
Kettenhund ® m, lænkehund.
Kettenpanzer ® m, ringbrynje,
kettle @ kjedel k.-drum
pauke, k.-drummer paukeslager,
k.-mender kjedelflikker.
Ketzer ® m, kjetter.
Ketzerei ® f, kjetteri,
ketzerisch ® kjettersk.
Ketzerschaft ® f, kjettere.
Ketzertum ® n, kjetteri.
Keuche (t) f, fangehul,
keuchen stønne, gispe, puste
ungt, være andpusten, kige.
Keuchhusten ® m, kighoste.
Keule (t) f, klubbe, kølle,
keusch (t) kysk.
kevel (e) (sjøudtr.) krvdsliolt.
kex © tør stilk el. stængel, belg.
key ©nøgle; tangent; klaf (paa
nstrument); slutsten = k.-stone;
grundtone = k.-note ; blindt skjær,
lav 0. k.-board klaviatur.
k.-bugle klaphorn. k.-cold iskold.
khan (^ khan; (østerlandsk)
herberge
kichern ® fnise,
kick ©sparke (bagud), spænde;
sprede (hø); spark, spænd; rekul;
høi bund (i flaske), k.shaw
raritet; delikatesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
