Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremantle ... - Ordbøgerne: K - Kicks ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621
Fremantle—Fremmedlovgivning
622
industriskoler og i missionsarbeidet 528 dagskoler. —
Høsten 1905 afsatte Mr. Georg Herring 100 000 £, som
F. forvalter, for at skaffe ubemidlede selveierbjem i
Storbritannien. I 1906 aabnedes anti-selvmordsbureauer,
som nu er startet i de fleste store verdensbyer. — Til
Norge kom F. fra Sverige ved kommandør Hanna
Ouchter-lony jan. 1888 og har nu, foruden 5 divisioner, 77 korps
og 122 udposter, redningshjem, herberger, industrihjem,
slumstationer, barnekrybber, barneherberger og
rednings-skøite i Nordland. F. beskjæftiger 359 arbeidere i sin
tjeneste, foruden alle dem, som giver sin fritid til dens
virksomhed. Hovedkontoret er i Kra., hvorfra
«Krigs-raabet», «Den unge soldat» og «Faklen» (organ for
slum-og redningsarbeidet) udgives. Af F.s øvrige litteratur
nævnes: «Catherine Booth», «Liv og død», «F. i forhold
til stat og kirke», «Veiledning til hellighed», «Den
Hellig-aand», «Krigsførelse», «Hedvig v. Hartman», «Ordre og
regler» o. fl.
Fremantle [fri’mæntdl], by i Vest-Australien, ved
mundingen af Swanelven, 19 km. nedenfor Perth, omtr.
19 000 indb. (1907). Livlig havneby, den første australske
by, som dampskibene mellem Europa og Australien
anløber. Norsk vicekonsulat.
Frembringelse (specificatio) (jur.). I romerretten havde
der efter mange stridigheder udviklet sig en hel lære
om det tilfælde, at en mand frembragte et nyt produkt
af materialier, som tilhørte en anden, eller med
benyttelse af saadanne. Hos os har man i lovgivningen faa
eller ingen regler herom; man kan vel sige, at den
almindelige lære gaar ud paa, at den nyfrembragte ting
tilhører frembringeren, men med erstatningspligt
ligeoverfor den anden, hvem man muligens vil tillægge en
sikkerhedsret i tingen. Et besiegtet tilfælde, nemlig
hvor man i god tro bygger udover sin egen og ind paa
naboens grund, har 1. af 27 mai 1887 nr. 1 § 8 løst derhen,
at grundeieren under visse betingelser maa finde sig i,
at bygningen bliver staaende, men mod en erstatning af
det dobbelte af, hvad grunden er værd for ham.
Fremfald, leieforandring af et organ eller en del af
et saadant, saa at det kommer tilsyne udenfor de
naturlige aabninger eller bedækninger. F. sees hyppig af
livmoderen, især hos kvinder, som har født flere gange.
F. af endetarmen er alm. hos smaa børn.
Frémiet [-mjæ], Emmanuel (1824—), fr.
billedhugger. Elev af Rude. Dyrkede først dyreplastiken.
Udvidede senere sit emneomraade og har vist en stor
frugtbarhed. I «Minnesangeren fra 15 aarh.» nærmer
han sig Dubois. En blanding af dennes genre og
naturalisme findes i hans talrige rytterstatuer, som
monumentet over Jeanne d’Arc (1874, Rivolipladsen i Paris),
Velasquez til hest (Louvrekolonnaden) og den galliske
høvding. Hans grupper af kjæmpende dyr eller
kjæm-pende dyr og mennesker (f. eks. «Gorilla, der røver en
kvinde», 1887) er af stor dramatisk kraft. Hans realisme
gaar ofte i det noget smaalige, f. eks. i kostumedetaljer,
men viser altid iagttagelsesevne og kraftig personlighed.
Fremlaan kaldes det, at den, som har laant en ting,
laaner den videre ud til andre. F. er i almindelighed
ikke tilladt, og selv om laantageren har tilsagn om at
beholde tingen en bestemt tid, vil eieren i tilfælde af
f. som regel straks kUnne kræve den tilbageleveret.
Kicks-Kiesel
Fremleie kaldes det, at leietageren videre udleier
den leiede gjenstand, helt eller delvis. F. er i
almindelighed ikke tilladt og vil kunne medføre de for
kontrakts-brud sedvanlige følger. Imidlertid vil i flere leieforhold
den herskende skik og brug medføre, at leietageren
vil være berettiget til delvis fremleie. Den, som leier
en leilighed, vil saaledes i mange tilfælde være berettiget
til at udleie enkelte værelser, og hvor leiligheden f. eks.
med udleierens vidende er bestemt til pensionat, vil der
ingen tvil være herom. Om det særlige forhold
befragtning s. d.
Fremmedbestøvning (bot.) bestaar deri, at en blomsts
ar bestøves med støv fra en anden blomst. F. foregaar
altid ved ydre midler, ved vinden, vandet eller ved dyrs,
særlig insekters hjælp, og bestøvningsmaaden er afhængig
af blomstens bygning. De blomster, som bestøves ved
vind, «anemofile» blomster, er ofte enkjønnede og enkelt
bygget, uanselige og sidder mange sammen.
Støvknapperne sidder paa lange støvtraade og hænger ud
af blomsten,, hvorved de rystes af vinden, saa støvkornene
træder ud. Disse, som udvikles i store mængder, er
smaa og tørre og derfor lette, medens arrene er store
og rager ud af blomsten; herved har de let for at
opfange støvet. Birk, hassel, naaletrær, græs o. m. a. har
vindbestøvning. — De allerfleste blomster bestøves ved
insekter, er «entomofîle». Saadanne blomster har gjerne
store og klæbrige støvkorn, som ved berøring let hænger
fast, og et farvet og ofte duftende blomsterdække,
ligesom de ogsaa udskiller honning; paa grund heraf virker
disse blomster tiltrækkende paa insekterne. Blomstens
bygning er imidlertid saadan, at insektet for at naa
honningen, maa sætte sig i en bestemt stilling paa
blomsten. Derved vil det komme til at berøre
støvknapperne og faà støvkorn hængende ved sig; naar det
saa besøger en anden blomst af samme slags, vil
støvkornene overføres paa arret, som er forsynet med
opfangende haar eller er klæbrigt. Insekterne søger alt
efter sine munddeles beskaffenhed forskjellige
blomster-typer. Sommerfuglene, som har en lang sugesnabel,
besøger oftest blomster, hvor honningen ligger i bunden
af et længere kronrør, saaledes f. eks. pragtstjerner og
kaprifolium. Bier og bumler kan derimod kun naa
honningen i kortere kronrør; de læbeblomstrede og
erte-blomstrede har saadanne «bieblomster». Af fluer
besøges mest de blomster, som har honningen liggende
mer eller mindre utildækket, f. eks. lønneblomster.
Fremmede (jur.), se Fremmedlovgivning.
Fremmedlegionen, fr. korps, som oprettedes i Algerie
1831 og kun bestaar af udlændinger under (væsentlig)
franske officerer. Der haves nu 2 regimenter à 4
bataljoner à 4 kompanier. F. har med udmerkelse deltaget
i talrige ekspeditioner i Afrika, udmerkede sig særlig
ved Krim og i felttoget i Italien 1859. To bataljoner
deltog i krigen 1870 og kjæmpede ved Goulmiers og
Orléans. Mac Mahon, Ganrobert, Bazaine, Négrier m. fl.
har tjent ved F.
Fremmedlovgivning. Som fremmed betragtes
strengt taget enhver, som ikke har statsborgerret (s. d.),
dog saa, at de, der uden saadan har fast ophold i landet,
i visse henseender staar i en særlig stilling. F. omfatter
de bestemmelser, som særlig tager sigte paa de fremmede.
Kicks ® m, feilstød (i
billardspil).
kid-® Zicklein, Hirschkalb n —
(e) kid — (f)chevrau, biquet, cabri m.
kid © kid; (slang) barn; unge;
(pi) ogs. glacéhansker = k.gloves ;
faa kid.
kiddle © slags fiskegjærde.
kidnap © stjæle, rane (is. barn);
kapre.
kidnapper (g) menneskeraner.
kidney © nyre; (dagligtale)
slag, sort, k.-bean tyrkisk bønne.
Kiebitz ® m, vibe.
Kiefer ® m, kjæve(ben).
Kiefer (tj f I, gjelle.
Kiefer®fii,furu(træ). kiefern
af furu, furutræs.
Kieke (t) f, varmebækken,
fod-varmer.
Kieker ® m, kikkert.
Kiekindiwelt ® m,
grønskolling, jypling.
Kiel ® m I, pen(nepose).
K.-feder f, pennefjær.
Kiel ® m II, kjøl. k.holen
kjølhale, k.oben med kjølen i
veiret.
Kielkropf ® m. skifting,
bvt-ting.
Kieme ® f, gjelle.
Kien ® m, tyri, fedved.
K.-apfel m. furukongle. K.baum
m, -föhre f, furu(træ). k.haltig
harpiksholdig = k.icht, k.ig.
K.holz n, furuskog; tyri.
K.-russ m, kjønrøg.
Kiepe ® f, bære-, pakkurv, kjesse.
Kies ® m, grus.
Kiesel ® m, kisel(sten).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
