Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Freund ... - Ordbøgerne: K - kindhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
631
kîno-kirchlich
1893) og «Det forsvundne manuskript» (1864, oversat
1867—68) er historisk-sociale bidrag til Tysklands kultur
omkring aarlmndredets midte. I den store romanserie
«Die Ahnen» (1872—80; heraf oversat «Ingo» ved J. Kaper
1875) søgte han at fremstille en tysk slegtshistorie helt
fra den germanske urtid til nutiden. Med langt større
held kaldte han fortiden frem i nationalverket «Bilder
aus der deutschen Vergangenheit» (1859—67 i 5 bd.;
heraf oversat «Luther», 1863). Hans fortrinlige
historiskkritiske artikler udgaves 1888: «Ges. Aufsätze» i 2 bd.
Af Elster udgaves «Vermischte Aufsätze aus den Jahren
1848—94». [Litt.: F., «Erinnerungen aus meinem Leben»
(1887); F. Seiler, «G. F.» (Leipzig 1898).]
Priant [friâ’], Louis, greve (1758—1829), fr. general.
Tjente sig efter seks aars tjeneste som underofficer under
revolutionskrigene op til general, kjæmpede under Jourdan,
Kléber og Bernadotte og fulgte Bonaparte til Ægypten,
hvor han særlig udmerkede sig og blev høistbefalende i
Øvre-Ægypten. 1 de paafølgende felttog udmerkede han
sig særlig ved Austerlitz, Jena og Eylau, fik 1808
grevetitelen og bidrog væsentlig til seieren ved Wagram. Gik
over til restaurationen, men sluttede sig atter til Napoleon
1815 og saaredes ved Waterloo.
Friaul (ital. Friuli), før et selvstændigt hertugdømme
i det nordøstlige Italien og sydlige Østerrige, omfatter
prov. Udine og en del af prov. Venedig i Italie^i og en
del af hertugdømmet Krain i Østerrige (Görz); 9000 km.^
med over 700 000 indb., mest italienere (furlaner), som taler
en egen dialekt. — Hertugdømmet oprettedes efter 569
af longobarderne; under Karl den store markgrevskab;
888—924 kongerige; senere under Bayern og 1077 under
patriarkatet Aquileja, hvorfra det løsrev sig 1385. 1420
kom det ital. F. under Venezia, medens Görz erobredes
af Østerrige, som 1797—1805 ogsaa besad det ital. F.
Efter at have været delt mellem Østerrige, Italien og
Illyrien kom F. 1814 atter til Østerrige, der 1866 afstod
det ital. F. til Italien og selv beholdt Görz.
Fribord er den mindste afstand mellem vandfladen
og æsingen paa en udækket baad eller hoveddækket paa
et dækket fartøi. Af f. kan et fartøis sjødygtighed
afhænge, og man har dérfor i enkelte lande for hvert
enkelt fartøi fastsat et minimums-f. Paa fartøiets side
midtskibs er sat et merke, en indhugget og malet linje,
deraf navnet lastelinje (s. d.).
Fribourg [frihör], se Freiburg.
Fribytter kaldes den, som i krigstid med eller uden
regjeringens tilladelse holder krigsudrustede skibe for
at bemægtige sig fiendtlige skibe, som han plyndrer til
egen fordel (se Boucaniers).
Fric (Fritsch), Anton Johann (1832—), f. i Prag,
professor i zoologi ved universitetet og direktør for den
zoologiske og palæontologiske afdeling af det bohmiske
museum i sin fødeby, samt virksomt medlem af
komiteen for Böhmens udforskning. Har indlagt sig stor
fortjeneste ved sine undersøgelser af Böhmens levende
og uddøde dyreverden; specielt fremhæves hans
fortræffelige arbeider om den böhmiske kul- og
kridtformation. Har drevet de første metodiske biologiske
undersøgelser af ferskvand og derved betydelig fremmet
tiskerierne i sit hjemland; grundlagde 1885 den første
ferskvandsbiologiske station.
Friant—Friedberg
632
K.kette f. skumUjede K.lade f,
kjæveCben).
kino (f) m. kinog-ummi.
kinship (e) slegtskab.
kinsman, -woman ©
slegt-ning.
kiosk - (t) Kiosk m – ©kiosk
— (D kiosque m.
kip © kvie-læder; kips.
Kipfe ® f, bjergtop.
kippe se kro.
Kippe ® f, vippe(bret).
kippen ® vippe (op, i veiret);
afskjære, beskjære.
Kipper m, myntbeskjærer,
■ forfalsker.
kipper @ røge (laks^; røgelaks.
Kipperei d) f, myntforfalskning.
kippern ® forfalske ^beskjære)
mynter; aa^re.
Fricandeau [frikâdâ’J, skjært kalvekjød, den
indvendige del af laaret. Skjæres oftest i skiver, som spækkes
og bages op med smør, melk eller fløde.
Frich, Joachim Christian Geelmuyden
Gyl-denkrantz (1810—58\ n. maler. Elev af
kunstakademiet i Kbh. 1833—35. Videreudviklet under paavirkning
af prof. Dahl i Dresden og Rottmann i München. Kortere
ophold i Düsseldorf 1846 og i Paris 1856. F. var den
første norske maler, der tog fast bopæl hjemme (i Kra.).
Efter skisser fra sine talrige reiser i Norge udgav han
billedverket «Norge i tegninger». Til spisesalen i
Oscars-hal malte han for kong Oscar 1 en serie af seks norske
landskaber.
Frickthal, landskab i Schweiz, kanton Aargau, paa
nordskraaningen af Jura og skilles ved Rhinen fra Baden.
Indbyggerne driver akerbrug, vindyrkning, silkevæveri.
Landsbyen Frick ligger 349 m. o. h. og har 937 indb.
(1900). F. tilhørte indtil 1801 Østerrige og kom 1803
til Aargau.
Fridag, n. adelig siegt, der oprindelig ski iver sig
fra Tyskland, hvor den endnu lever som grever og
friherrer. Af siegten, der i Norge uddøde i det 17 aarh.,
kan nævnes lagmand i Bergen Axel Fredriksen F. til
Lienæs, der døde i 1585.
Fridericia, Julius Albert (1849—), d. historiker,
magister 1872, dr. phil. 1876, 1874—99 ansat ved
universitetsbiblioteket, 1899 prof. i historie. Efter omfattende
arkivstudier skrev han 1876—81 «Danmarks ydre politiske
historie 1629—60» (stanser ved 1645), 2 bd., og
«Adelsvældens sidste dage» (1894), hvor tiden 1645—60 behandles
med lige hensyn til indre og ydre forhold. Udgav med
Bricka «Kristian I V’s egenhændige breve» (7 bd., 1878 — 91)
og alene «Aktstykker til oplysning om stavnsbaandels
historie» (1888). Har behandlet tiden 1588—1699 i
«Danmarks riges historie» (1896—1902). Med streng
nøi-agtighed i detaljerne forener F. ualmindelig evne til at
beherske og forme et flersidigt stof; han giver i
«Adelsvældens sidste dage» et sjelden fuldstændigt og
skarpt-tegnet samfundsbillede, og han udnytter i sine
haand-bøger og oversigter et stort litteraturkjendskab med
sproglig og psykologisk stringens.
Fridok, se Frihavn.
Fridtjovs saga er forfattet paa Island omkr. 1300.
Dens hovedindhold vil være kjendt fra Tegnérs berømte
digt, der dog indeholder endel tildigtninger. Efter sin
t3^pus er sagaen at betragte som et tidligt led i den
række af eventyrlige sagaer, som er trykt i
«Fornaldar-sögur». Den udmerker sig dog i høi grad fremfor disse
ved sin kunstneriske komposition og ved de sterkt etiske
grundtanker, som er fortællingens røde traad: Fridtjovs
afsoning af sin brøde gjennem modgang og prøvelser og
hans indre lutring, som gjør ham værdig til lykken. I
modsætning til de klassiske ættesagaer er F. s. ikke
bygget paa skjæbnetroen, men paa den kristelig-katolske
forestilling om den retfærdige sags seier. For første gang
i den gamle litteratur er her resignationen og
selvovervindelsen adlet til ridderdyder; for første gang ender en
kjærlighedsroman lykkelig. Oversat af A. Bugge i
«Udvalgte sagaer» (1901).
Friedberg, Emil Albert (1837—), t. kirkeretslærer,
blev 1865 ekstraordinær professor i Halle, 1868 ordinær
kipplig ® vaklende,
kipre - ® köpern - © twill
— ® croiser, donner le grain.
Kips® m, garvet skind af vildt,
kipsen (t) skjære spidsen af.
Kirche ® f, kirke.
Kirchenaint®n, kirkeembede:
kirker(i^d, konsistorium =
Kir-chenrat m.
Kirchensatz ® m, patronatsret.
Kircheasatzung ® t, dogme.
Kirchentag ® m, kirkemøde,
synode =
Kirchenversamm-lung f
Kirchentum ®n, kirkelighed;
kirkevæsen, kirkelære.
Kirchenvorstand ® m, kirke-
ins|î^ektion.
Kirchfalk ® m, taarnfalk.
kirchlich ® kirkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
