Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friedberg ... - Ordbøgerne: K - Kirchner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
633
Friedberg—Friele
634
professor i Freiburg og 1869 i Leipzig. F. har udfoldet
en rig forfattervirksomhed; forsvarede statens
overhøihed overfor romerkirken i kulturkampen og øvede en
betydelig indflydelse paa den kirkelige lovgivning i det
Tyske rige.
Friedberg, Heinrich von (1813—95), t. statsmand,
blev 1854 geheimejustitsraad og fik stor indflydelse paa
alle de preussiske reformer paa retsvæsenets omraade.
1879 blev han justitsminister og ophøiedes ved
Wilhelm U’s tronbestigelse af denne sin personlige ven i
adelsstanden. Aaret efter tog han sin afsked som
statsminister.
Friedberg. 1. By i Bayern, regjeringsdistriktet
Ober-bayern, ved Ach; 3009 indb. (1900). Frugtavl. — 2. F.
in der Wetterau, by i Hessen, prov. Oberhessen, nær
Usbach; 7806 indb. (1900). F. har flere fabriker for
tilvirkning af sukker, hansker, læder. Franskmændene
under Jourdan seirede ved F. 10 juli 1796 over
østerrigerne under Wartensleben.
Friedeberg, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Frankfurt (Brandenburg); 5629 indb. (1905). I nærheden
jernverket Zanzhammer.
Friedek, by i østerrigsk Schlesien, ved Ostravica, der
skiller den fra den mähriske by Mistek; 9037 indb.
(1900). Bomuldsmanufakturer.
Friedenau, sydvestlig forstad til Berlin i preussisk
rcgjeringsdistrikt Potsdam, grundlagt 1871 som villaby.
18 Oil indb. (1905). Optisk anstalt (G. P. Goerz, 600
arbeidere), mekaniske verksteder, kemisk fabrik.
Friedjung, Heinrich (1851—), østerr. historiker, 1874
—79 prof. ved Wiens handelsakademi, afskediget af politiske
grunde; siden journalist og skribent. Hovedverk: «Der
Kampf um die Vorherrschaft in Deutschland 1859—66»
(2 udg. 1898, 2 bd.), en overlegen og upartisk udredning
af den preussisk-østerrigske strid.
Friedland, hertug af, se Wallen stein.
Friedland. 1. By i det nordlige Böhmen, ved Wittig.
290 m. o. h. 6241 indb. (1900). Paa en basaltklippe
mod sydøst ligger et slot med værdifulde maleri- og
vaabensamlinger. F. har uldvarefabriker og
landbrugsskole. — 2. bV i Mecklenburg-Strelitz; 7449 indb. (1905).
F. har gymnasium og driver handel med korn og kvæg.
— 3. By i Preussen, regjeringsdistriktet Königsberg
(Østpreussen), ved Alle; 2775 indb. (1905). Napoleon
beseirede her 14 juni 1807 russerne under Bennigsen.
Friedländer, Friedrich, von Malheim (1825—99),
t. maler. En af Waldmüller-skolens sidste skud.
Organiserede Künstlergesellschaft i Wien. Godt malte billeder
fra samtidens liv. I sine senere aar specialist som
invalidemaler.
Friedländer, Julius (1813—84), t. numismatiker,
direktør for Berlinermuseets myntkabinet, hvis samlinger
han berigede ved store indkjøb. Frugtbar forfatter paa
sit fagomraade.
Friedländer, Max (1852—), t. bassanger, elev af
Garcia og Stockhausen, debuterede i London 1880. Han
er en fremragende Schubert-forsker og har med stor
dygtighed redigeret Petersudgaven af Schuberts sange.
Friedreich, Nikolaus (1825—82), t. læge, f. i
Würzburg, 1857 ekstraordinær professor i patologisk anatomi
i Würzburg, aaret efter ordinær professor i patologi og
Kirchner (t) m, klokker.
Kirchnerei ® f, klokkerbolig,
-embede.
Kirchspiel (t) n, prestegjeld,
(kirke)sogn, bygd.
Kirchsprengel (t) m, stift.
Kirchweihe ®f, kirkeindvielse,
kermesse.
Kire(h) (t) m, skindpels;
reise-kappe.
Kirmes, Kirmess(e), Kirmse
(t) f, kirkeindvielsesfest.
kirke — ® Kirche f-© church
- (f) église f. k.bog - ®
Kirchenbuch n — @ church (parochial)
register — (|) registre (m)
paroissial. k.gaard — ® Kirch-,
Friedhof, Gottesacker m — (g) graveyard,
cemetary, (ved kirken) churchyard
— (g cimeUère m. k.gang — (t)
Kirchner-kirke
terapi i Heidelberg. Bekjendt ved sine undersøgelser
angaaende den efter ham opkaldte ataxia hereditaria F.,
som han var den første til at beskrive, og den
progressive muskelatrofi, hvis myo-patologiske oprindelse han
hævdede i modsætning til Charcot, der holdt paa
sygdommens spinale natur.
Friedrich, tyske fyrster, se F r e d r i k.
Friedrich, Kaspar David (1774- 1840), t. maler.
Elev af akademiet i Kbh. fra 1794; fra 1798 bosat i
Dresden, hvor han blev professor. Ligesom Runge i
Hamburg var han optaget af studiet af l^^s- og luft problemer.
I hans billeder er det farven, som er frisk og kraftig, der
er bærer af hans subjektive stemninger, hans romantiske
lyrik. Længe glemt er han i de senere aar atter kommet
til ære og værdighed.
Friedrichroda, by i hertugdømmet Sachsen-Gotha, i
en vakker dal ved Schilfwasser paa Thüringerwalds
nordlige skraaning, 450 m. o. h ; 4409 indb. (1905). F. har
fabriker for møbler og legetøi. Paa grund af sin herlige
beliggenhed er F. et meget besøgt sommeropholdssted
med over 10 000 kur- og sommergjester.
Friedrichshafen, by i Württemberg, kredsen Donau,
ved Bodensjøen, 410 m. o. h.; 5396 indb. (1905). Byen
bestaar afto dele, den gamleby Bue h horn samt klosteret
og byen Hofen, der forenedes 1811 og fik navnet F. F.
er sommeropholdssted for den kongelige familie; slottet
ligger paa en odde ved sjøen. F. har latin- og realskole
og er dampskibsstation.
Friedrichshagen, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Potsdam, ved Sprees udløb af Müggelsjo; 13 206 indb.
(1905). F. har broncestøberi, hanskefabrik og dampsage.
Friedrichsort, se Frederiksort.
Friedrichsruh, slot i Preussen, rcgjeringsdistrikt
Holstein, gaves tilligemed den omgivende Sachsenwald
1871 til Bismarck, som døde her 1898. Her findes
mausoleum, hvor han bisattes 16 mars 1899, og en
«Bismarck-søile» (1903).
Friedrichstadt. 1. By i Preussen, prov.
Schleswig-Holstein, se Frederiksstad. — 2. By i Rusland, guv.
Kurland, ved Dyna; 5223 indb. (1897).
Friedrichsthal, by i Preussen, rcgjeringsdistrikt Trier
(Saarbrücken); 12 089 indb. (1905).’ F. har glashytter,
jern- og kulgruber.
Frie kunster kaldtes i middelalderen de syv
ikke-teologiske studier, nemlig grammatik, dialektik og retorik,
som tilsammen kaldtes trivium, og musik, aritmetik,
geometri og astronomi, som udgjorde qiiadrivium.
Friele, Christian Frederik Gotfried (1821 — 99),
n. redaktør, f. i Bergen, juridisk kandidat 1851, journalist
fra 1852, fra 1854 i «Morgenbladet», hvis chefredaktør han
faktisk var fra høsten 1857 omend formelt først fra 1865.
Tog afsked 1893. F. gjorde dette blad til det daværende
konservative partis ledende og overordentlig
indflydelsesrige hovedorgan. F. var en født journalist; han tog paa
mange omraader initiativet til at udvide omraadet for
pressens medvirkning og indhold og var en mester i at
finde de rette folk til udredning af enhver sag. I
journalistikens teknik blev han en foregangsmand i vort land.
Selv var han en uafhængig, skarpsynt og frygtløs kritiker
baade af forhold og personer. Af temperament var han
polemiker, og i den politiske kamp skyede han ikke det
Kirchweg, -gang, Kii’chenbesuch m
— © church going - ^
fréquentation (f) de l’église, k.gjænger
— ® Kil’chengänger m - (e)
churchgoer - ® qui va à l’église
k.-historie — ® Kirchengeschichte
f - (ë) church (ecclesiastical) history
— (f) histoire (f) de l’Église, h.
ecclésiastique, k.møde — ®
Kirchenversammlung f — @ synod,
church conference — ® concile,
synode m. k.rotte : saa fattig
som en k. — (t) so arm wie eine
Kirchenmaus — (g) as poor as a
church mouse — (f) pauvre comme
Job. k.sanger se klokker.
K.-staten — ® der Kirchenstaat —
@ the Ecclesiastical (Roman, Papal)
States, the States of the Church —
(D les États Pontificaux, k.tjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
