Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friedberg ... - Ordbøgerne: K - Kirchner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirkelig-kisle
635
Friele—Fries
636
Christian Friele.
(Efter en tegning af A. Bloch.)
hvasse udtryk, selv om
det som uretfærdigt skjød
over maalet. Talrige
politiske fyndord flød fra
hans mund og hans pen;
ikke sjelden bidrog de
til unødig at skjærpe
striden, og han fik mange
uvenner, ikke mindst paa
andres vegne, for hvem
han ridderlig afparerede
stødet. Hans personlige
uegennyttighed var hævet
over tvil, men negativt
surmuleri hindrede ham
i at tilføre sit parti varig
stj^rke. Han virkede i
længden opløsende, ikke
opbyggende; dette indsaa
han selv, og han blev
tilslut en ensom og
indesluttet mand ikke uden
bitterhed.
Friele, Herman (1838—), n. kjøbmand og zoolog,
søn af kjøbmand Berent F. Har ved siden af sin private
virksomhed som grosserer i Bergen ofret sig for zoologiske
studier. Har specielt studeret mollusker (muslinger og
snegler) og har offentliggjort flere arbeider omhandlende
særlig det vestlige Norges molluskfauna. Deltog i aarene
1876—78 i den Norske nordhavsekspedition. Hans
hovedverk er to afhandlinger om mollusker offentliggjort i
denne ekspeditions beretning. F. var i 1873 medlem af
kommissionen til forandring af loven om maal og vegt.
Er medlem af Bergens museums direktion og medlem
af bestyrelsen for Selskabet til de norske fiskeriers
fremme.
Friele, Joachim (1793—1881), n. legatstifter,
handelsmand og fransk konsul i Bergen. Bosatte sig i 1848
som forretningsmand i Quimper, Frankrige, og erhvervede
en betydelig formue, der i betydelig udstrækning
anvendtes til fremme af videnskabelige formaal og støtte
af trængende. Han oprettede saaledes flere legater,
eksempelvis til stiftelse for ugifte fruentimmer, for trængende
af borger- og embedsstanden, til Bergens søndagsskole,
tegneskole m. m. Til Bergens museum skjænkede han
to legater: 1. til opstilling af en guldmedalje, der af
Bergens museum skal uddeles hvert tredje aar for et
arbeide over Norges hav- og landfauna samt til udgivelse
af den belønnede afhandling; 2. til fremme af museets
videnskabelige virksomhed, til reisestipendier og udgivelse
af videnskabelige skrifter.
Friendly societies [fréndli sdsai’iiiz] (eng.), eg.
«venneforeninger», navn for de ved frivillige sammenskud i
England oprettede gjensidige hjælpekasser, navnlig beregnet
paa at yde tilskud til medlemmernes sygeunderstøttelse og
begravelse, undertiden ogsaa at tjene som pensionskasse.
F. s. har i Storbritannien en overordentlig udbredelse;
de største af disse foreninger er Odd-fellovs^s og Old
foresters, som hver har omkring en mill. medlemmer.
Antallet af disse inden samtlige F. s. var 1904 ikke mindre
end 13 967 9^31, og foreningernes samlede formue beløb
sig til langt over en halv milliard kr. (30.46 mill. £).
F. s. er et karakteristisk udslag af det engelske folks
sans for selvhjælp og evne til at organisere en saadan
ad frivillighedens vei i modsætning til den tyske
arbeider-forsikringstvang. Lov om F. s. af 1896.
Frierfjorden el. Frier er benævnelsen paa den
indelukkede fjord mellem Brevik og Porsgrund. F. er ca. 11
km. lang, ca. 4 km, bred paa det bredeste og indtil 88
m. dyb. Den staar ved det kun 0.3 km. smale sund ved
Brevik i forbindelse med Langesundsfjorden. Fjorden
er sterkt opblandet med ferskvand fra de mange
vandrige elve (særlig Skienselven), der munder ud i den.
Fries, Elias M a gnu s (1794—1878), berømt sv.
botaniker. F. røbede allerede fra sin tidligste barndom en
dyb kjærlighed til naturen, og allerede i 12-aarsalderen
havde hans interesser taget en bestemt retning, idet han
fra den tid af koncentrerede sig om studiet af soppene,
en klasse planter, som før ham kun var høist
ufuldstændig videnskabelig bearbeidet. I 1811, da han blev
studcmt, havde han et grundigt kjendskab til flere
hundreda forskjellige soparter. Efter i 1814 at have fuldendt
sine universitetsstudier blev han, 20 aar gl., udnævnt til
doce it i botanik ved Lunds universitet, hvor han med
forskjellige forbedringer i sin økonomiske stilling forblev
til 1834, da han forflyttedes til Upsala. Først fra 1851
af fik han titel af professor i botanik og praktisk økonomi
og blev samtidig direktør for museet og den botaniske
have F. udøvede en usedvanlig rig forfattervirksomhed
og omspændte flere omraader fra det rent
høividenskabe-lige til det populært videnskabelige, ligesom han ogsaa
havde interesse for forskjellige sociale reformer. Hans
vigtigste videnskabelige skrifter omhandler soppene, over
hvilke der i løbet af over 60 aar kom arbeider fra hans
haand. De vigtige resultater af hans studier over soppene
har skaffet ham navnet «mykologiens fader». Af det store
antal afhandlinger skal her kun nævnes «Monographia
hym(;nomycetum Sueciæ» (1857, 1863) og
«Hymenomy-cetes Europæi» (1874), et kildeverk for alle mykologer.
F. har ogsaa leveret betydelige arbeider over laver, og
af hans interesser for den fanerogame flora er fremgaaet
verker som «Summa vegetabilium Scandinaviæ» (1846,
1849; og eksiccatverket «Herbarium normale» (1836—65);
endvidere har han udgivet monografier over vanskeligere
planteslegter, f. eks. hieraciiim, ligesom han ogsaa
opstillede et eget plantesystem. Af hans mere populært
affattede arbeider er følgende ogsaa almindelig kjendt
hos cs: «Anteckningar öfver de i Sverige växande ätliga
svampar» (1836) med plancheverket «Sveriges ätliga och
giftigi svampar» (1860 — 66).
Fries, Ellen (1855—1900), sv. historiker, den første
kvine e, som i Sverige tog doktorgraden (i Upsala 1883).
Ved siden af sin lærerindegjerning har F. udfoldet en
stor forfattervirksomhed. «Bidrag til kännedomen om
Sveriges och Nederlandernas diplomatiska forbindelser
under Karl X Gustafs regering» (1883), «Erik Oxenstierna»
(1889), «Märkvärdiga kvinnor», 2 bd. (1889—91),
«Teck-ningar ur svenska adelns familjelif» (1895—1901), «Den
svensia odlingens storman» (1896—99).
Fries, Jakob Friedrich (1773—1843), t. filosof, opr.
teolog , studerede filosofi i Leipzig og Jena og blev 1806
prof. i matematik og filosofi i Heidelberg, senere i Jena,
- (t) Kirchendiener m — (e) church
official - (f) bedeau, sacristain m.
k.tugt - ® Kirchenzucht f - ©
church discipline — ® discipline
(f) ecclésiastique, k.verge — ®
Kirchenältester, • vorsteher, pfleger
m - © church-warden - ®
mar-guillier m.
kirkelig — ® kirchlich - ©
ecclesiastical ; church- — (f) ecclési-
astique, d’église; religieux, sacré,
kirre ® tam.
Kirre (ï) f, tam hed.
kirren ® tæmme; lokke; kurre.
Kirsch ® m,
kirsebærbrændevin = K.geist m, -wasser n.
Kirschvogel ® m guldpirol.
kirsebær — ® Kirsche f - ©
cherry - (f) cerise f. k.træ - ®
Kirschhaum m — © cherry(tree)
– Cf) cerisier m.
kirtïl se kjertel,
kirt e ©overplag; (ytter)skjørt,
stak.
kirurg - ® Chirurg Wundarzt
m — © surgeon — (?) chirurgien m.
kirurgi - ® Chirurgie f — ©
surgery - ® chirurgie f.
kis (mineral) — (t) Kies m —
© pyrites - ® pyrite f.
kisel — (t) Kiesel m — © (ren)
silica; (i naturlig tilstand) silex;
(elementet) silicium, silicon — (f)
(mineralog.) silex: (kem.) silicium
m. k.sten — ® Kieselstein m
- © pebble(stone) - (f) caillou,
silex m.
kisle se yngle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
