Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Froward ... - Ordbøgerne: K - Klapperei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
Froward—Frugtanvendelse
670
Klapperei—klar
han dramatisk og fantasifuldt, medens nøiagtighed i
detaljer er ham mindre magtpaaliggende.
Froward [fréwdd], Kap, se Kap Froward.
Froøerne, se Froan.
F. R. S. (eng.), forkortelse for fellow of the Royal
society.
Fructidor//"rz/MdaVy^frugtmaaned, tolvte maaned i den
republikanske kalender (svarende til 18 el. 19 aug.—16
el. 17 sep. i den gregorianske kalender). En historisk
merkedag var 18 f. aar V, d. e. 4 sep. 1797, da
direktorial-regjeringen ved et statskup frelste republiken imod
royalisterne.
Frue er et fra plattysk laant ord, der i ældre tider
var forbeholdt adelskvinder, senere udstraktes til
embedsmænds hustruer og først et godt stykke ude i det 19 aarh.
fortrængte madametitelen. Ordet er sproglig identisk med
gudinden Frøyjas navn og betyder egentlig «herskerinde»
(smig. Dame).
Fru Elisabeth, se Brummer, Therese Gonradine.
Fruentimmer er laant fra plat-t. frûentimmer, høi-t.
Frauenzimmer, eg. kvindeværelse, dernæst om kvinderne
i et hus, saa om kvindekjønnet i sin alm. (dette endnu
hos Holberg) og endelig om den enkelte kvinde.
Nedsættende betydning har ordet først faaet i det 19 aarh.
Frug, Semen Gregorjevitsj (I860—), rus. digter af
jødisk herkomst. Har med vekslende held forsøgt sig i
de forskjelligste digtarter, men er i de senere aar næsten
helt gaaet over til den lettere genre, kupletter, satiriske
epigrammer, leilighedsdigte o. s. v. Af hans fire
digtsamlinger kan nævnes «Zioniderne og andre digte» (1902).
Frugal (lat.), maadeholden, tarvelig, fattig; frugalitet,
maadehold, sparsomhed, tarvelighed. •
Frugo’nî, Carlo Innocenzo Maria (1692—1768),
ital. digter af den arkadiske skole. Først munk, men
løstes fra sit klosterløfte. Lærer i litteraturhistorie og
retorik; slog sig ned i Parma, ved hvis hof hans
smigre-digte gjorde ham yndet; blev kgl. historiograf, hofpoet
og teaterdirektør. Samtiden ansaa ham for en stor digter,
men han var nærmest kun en leilighedspoet og rimsmed,
hvis ordflom mere taler til øret end hjertet; det er hvad
man har kaldt den frugonianske manér. Han
efteraber Berni i den burleske genre og Horats og Ariost i
den versificerede brevskrivning.
Frugt (hot.), det efter befrugtningen omdannede
f.-emne. F. bestaar af et frø hu s (f.-væggen, f.-skallet) og
ét eller flere frø. Frøhusets opgave er dels at beskytte
frøene, dels at bidrage til disses spredning. Hos de
nøgenfrøede er der intet frøhus, men frøene sidder ved
grunden af f.-bladet, som her ikke har lukket sig
sammen til f.-emne, men er forblevet aabent. Der
kan skjelnes mellem fire hovedformer af f. 1. Kapsel,
med tørt frøhus, som aabner sig af sig selv ved klapper,
laag eller huller; frøene er mange, tykvæggede og ofte
forsynet med haar, som er dem til hjælp ved
frøspredningen. 2. Nød, med tørt, tykt frøhus, som ikke aabner
sig af sig selv; det har kun ét, tyndvægget frø. 3. Bær,
med kjødfuldt, farvet frøhus og mange, tykvæggede frø.
4. Sten-f., hvis frøhus har to lag, et kjødfuldt og
farvet yderst og et haardt inderst. Der er kun ét,
tyndvægget frø. Nærmere om disse frugtformer se
vedkommende artikler, samt Falsk f. og Sammensat f.
Frugt, sygdomme hos. Foruden af insekter
angribes f. paa trærne af forskjellige snyltesoppe,
som bevirker sygdomme, og hvoraf hos os de vigtigste
er følgende: æble- og pære sku r v (ventiiria dendritica
og pirina), der danner skurvflekker, ofte ogsaa sprækker
paa æbler og pærer; kjerne- og stenfrugtskimmel
(monitia fnictigena og cinerea), der bevirker
indskrump-ning eller tørraat hos æbler, kirsebær og plommer;
spenesop (exoascus el. taphrina pruni), der forvandler
plommerne til uspiselige «plommepunge». Glassed e
æbler ansees bevirket af bakterier, stensyge hos pærer
med abnorm rigelig udvikling af stenceller i frugtkjødet
af altfor varmt og tørt veir. Frugtraat under
opbevaringen bevirkes især af forskjellige skimmel- og
mug-soppe (pénicillium og mucor), der trænger ind
gjen-nem sprækker og huller i skallet og bringer frugten til
at raadne.
Frugtanvendelse omfatter frugt og bærs 1.
indhøst-ning, opbevaring, emballering og salg samt 2. forædling
og bearbeidning til holdbare produkter. Ved en rationel f.
bliver frugtdyrkningen mest mulig indbringende, og man
kan opbevare et rigt frugtaars overflod til et frugtfattigt.
I mange lande findes store fabriker for konservering og
anden præparering af bær og frugt, medens her i landet
er det væsentlig kun saft og frugtvine, der er gjenstand
for fabrikmæssig tillavning. Som de vigtigste f.s-produkter
kan nævnes: Frugtkonserver, frugt eller bær nedlagt
i sukkeropløsning paa lufttætte glas, kogt eller kun
opvarmet før eller efter nedlægningen. Eddikefrugt, frugt,
kogt og nedlagt paa glas i en opløsning af eddike og sukker.
Marmelade, frugtkjød og saft, indkogt med sukker til
en tynd grød, der opbevares paa glas. Frugtpaster,
frugtkjød og saft tilsat sukker, indkogt til grød, derpaa
tørret i tynde skiver i en frugttørke og derefter skaaret
i mindre stykker. Frugtgrød (frugtmos), usukret, sterkt
indkogt frugtkjød og saft; opbevares i krukker eller glas.
Frugtsaft udvindes ved presning af frugt og bær; den
udpressede saft filtreres, tilsættes sukker, gives et opkog
under afskumning og fyldes paa flasker. Frugtsaft kan ogsaa
opbevares som raa (ukogt) i tønder paa et kjøligt sted
efter forudgaaende gjæring. Frugtgelé, sukret saft,
der er indkogt til bestaaet geléprøve. Frugtsirup,
usukret, sterkt indkogt frugtsaft. Tørring af frugt og bær
foregaar i dertil specielt forarbeidede apparater af
forskjellige konstruktioner og størrelser. Alle apparater er
imidlertid forsynet med skuffer, hvis bund bestaar af
fortinnet jerntraaddug, hvorpaa den forberedte frugt
udbredes. Kjernefrugten indsættes i den varmeste del
af apparatet (ca. 100° G.), sten- og bærfrugt i den koldere
del (ca. 50—70° G.). Frugtvin, forgjæret saft af saavel
dyrkede som vilde frugter og bær. Frugtvin tillaves
fortrinsvis af æbler, blaabær, ribs, stikkelsbær og solbær.
Godheden er i høi grad afhængig af frugtens egenskaber.
Kun vel moden frugt bør anvendes, da denne indeholder
mere sukker og smagsstoffe og mindre syre end umoden.
Frugten knuses i en saakaldt frugtmølle, og saften
udpresses i en frugtpresse. Man undersøger saa saftens
indhold af sukker og syre og beregner derefter den
mængde vand og sukker, som maa tilsættes for at faa
en passende sterk og sur vin, eller vinen lægges efter
prøvede recepter. En velsmagende vin maa ikke inde-
Klapperei ® f, klapren ; vrøvl,
klapperig ® klaprende,
klapperdürr (t) skindmager.
Klapper jagd (t) f, klapjagt,
klappern (t) klapre; knebre;
plapre ivei.
Klapperkasten ® m,
hakke-bret (daarligt piano).
Klappermann (t) m, klapper;
døden som skelet; vrøvlehoved.
Klappermaul (t) n,
sladdermund.
kläppern ® klapre.
Klapperrose (t) f, kornvalmue.
Klapperschuld ® f, klatgjæld.
klapperslange — (t)
Klapperschlange f — © rattlesnake — (f)
serpent (m) à sonnettes.
klapre - (t) klappern — ©
clapper, ratUe, (om tænder) chatter
— ® cliqueter, claquer; sonner
fort; grelotter.
Klaps ® m, klap, klask, smek.
klapsen (t) klappe, klaske;
klapse, smekke, banke.
klar — ® klar, hell, heiter;
fertig, zu Ende — © clear; (lys)
bright, serene; (om vand) limpid;
(tilsjøs) clear, ready; (begribelig)
plain, evident - ® clair; (skin-
nende) ogs. éclatant, brillant;
(gj.sigtig) ogs. limpide; (om vand)
ogs. pur; (lyd) ogs. net, distinct;
sonore ; (himmel) ogs. serein ;
(indlysende) évident; (færdig, rede)
prêt; dégagé, paré, k.veir - (t)
heiteres Wetter — © fair (clear)
weather — (f) ciel clair (serein),
beau temps m.
klar ® klar; tydelig, ren, pur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
