Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Froward ... - Ordbøgerne: K - Klapperei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671
Klar-Klärsel
holde mere end 0.6—0.7 pet. syre. Dessertvine
indeholder ca. 12 à 14, bordvine 7 à 8 og æblevin, der skal
tjene som tørstedrik, 2—4 à 5 pet. alkohol.
Alkoholstyrken er afhængig af saftens sukkergehalt og
forgjæ-ringsgraden. Sukkeret spaltes under gjæringen i omtr.
lige dele alkohol og kulsyre. Alkoholen forbliver i vinen,
medens kulsyren undviger. Ønskes en dessertvin med
12 pet. alkohol, maa der i saften være ca. 24 pet. sukker;
men da man forlanger, at dessertvinen tillige skal være
sød, tilsættes indtil 33 pet. sukker. Naar sukkergehalten
bliver saa høi, kan gjærcellerne ikke spalte alt sukker.
Lægges frugtvin efter recepter, kan følgende, der er
bygget paa saftens midlere indhold afsyre og .ukker, befølges:
Dessertvin af:
Blaabær .... 1 1. saft, 1. vand, 520 sukker
Ribs, hvid ... 1 - 1 - » 650 ^> —
— rød .... 1 - » IV2 - » 800 » —
Stikkelsbærvin 1 - » 1 - » 650 »
–Bordvin af:
Blaabær .... 1 - - > 210 » —
Ribs, rød. ... 1 - » 1^/4 - » 420 » —
Æblesaften lader man forgjære uden tilsætning af vand
og sukker. Saften, vandet og det i dette opløste sukker
fyldes paa vel rengjorte ankere eller fad, der forsynes
med gjærlaas. Udpaa vinteren stikkes vinen ved hjæip
af hævert eller pumpe over fra gjærfadet til lagerfadet.
Æblevinen vil være færdig til at nydes udover vaaren
og sommeren, medens bærvinene maa lagres mindst et
aar efter omstikningen, før de tappes paa flasker.
Frugtvin maa ofte filtreres ved optapningen. Tillavning af
frugtvin er i den senere tid i sterk tiltagende. [Litt.: L O.
Nickeisen, «Frugts behandling for salg» (1908) ; Britha
Nesheim, «Om bruk av grønsaker og frugt i
husholdningen» (3 udg. 1908); Dorthea Rabbe; «Frukt og
grønsaker i matstellet» (1908); E .A. Granberg,
«Fruktanvän-ding» I (2 opl. 1904) og «Vinberedning»( 1905).]
Frugtavl. Herved tænkes i alm. kun paa dyrkningen
af æbler, pærer, kirsebær og plommer; men hassel, ribs,
stikkelsbær, solbær og bringebær samt jordbær hører
ogsaa til frugthavens plantebestand; som modsætning til
de første henføres disse sidste til nødde- og bæravlen.
Sikre meddelelser om f. i Norge haves fra det 13 aarh. ;
men sandsynligvis er den ældre. I det 16 aarh. var f.
alm. i flere bygder, og man lavede da vin af æbler. F.
vandt i middelalderen først indpas i klosterhaverne,
hvorfra den bredte sig videre. Det gik imidlertid
langsomt fremover. Det var først omkr. midten af det 19
aarh., at plantning af frugttrær begyndte at blive alm.;
siden har f. været i stadig fremgang. Ved tællingen i
1900 var der udplantet ca. 1 626 000 frugttrær, men
antallet er nu (1909) antagelig ca. 2 mill. Omend et stort
antal af disse endnu ikke har opnaaet bæredygtig alder,
maa de dog lavt regnet ansættes til en kapitalværdi af
50 à 60 mill. kr. med en gjennemsnitlig aarlig
afkast-ning til en værdi af 8 à 10 mill. kr. (ekskl. bæravlen).
Men denne produktion tilfredsstiller dog ikke landets
behov af frugt; der indføres aarlig frugt for flere hundrede
tusen kr. Eksport af frugt finder ikke sted. Derimod
er solbær og delvis ribs gjenstand for eksport til
England, navnlig fra Stavanger amt. F. har i flere bygder
en stor økonomisk betydning og er for mange gaard-
Frugtavl—Frugter
672
brugere den vigtigste kilde for kontante indtægter. Fra
flere gaarde i Sogn og Hardanger sælges ikke sjelden
aarlig frugt for 3—5 tusen kr. og mere. I bygder som
Asker, Bærum, Lier m. fl. er f. i forbindelse med
dyrkningen af bærbuske og jordbær ikke alene en vigtig
bi-næring, men for flere jordbrugere endog hovednæringen.
F. tilhører fornemmelig de smaa gaarde; den har
vanskelig for at vinde indpas paa de større gaarde paa
Østlandet. F.s lønsomhed er afhængig af mange faktorer,
dog først og fremst af jordbund og klima.
Gjennem-gaaende trives frugttrærne bedst paa silur og lerholdige
moræneafleiringer omkr. det indre af Kristiania-,
Hardanger-, Sogne- og Nordfjord ; ude ved kysten og længere
inde i landet bliver antallet af frugtsorter, som med
fordel kan dyrkes, i betydelig grad indskrænket. I stiv
lerjord trives ingen frugttrær, og i sandjord kan kun
kirsebærtrær vokse. Ved et skjønsomt valg af frugtsorter
kan f. faa økonomisk betydning nordover til Trøndelagen.
Enkelte haardføre æble- og kirsebærsorter kan paa
gunstige steder vokse saa langt nord som til Saitenfjord,
men dyrkningen er uden økonomisk betydning. I den
senere lid arbeides der intenst for at fremme f. Staten
støtter med bidrag til aflønning af amts- og
herreds-gartnere, yder bidrag til havebrugsskoler og undervisning
i havebrug ved landbrugsskoler o. s. v. Æblerne er vor
vigtigste handelsfrugt; men ogsaa pærer, kirsebær og
plommer er gjenstand for betydelig omsætning. [Litt.:
P. Nøvik, «Norsk havebog. 2. del. Frugttrædyrkningen»
(4 opl. 1904); H. Seland og H. Norby Olsen,
«Frukthagen» (1908).]
Frugtbarhed hos dyr er et udtryk for det antal
unger, et individ- frembringer i løbet af sit liv. Der er
forskjel ikke alene mellem dyrearternes f., men ogsaa
mellem de enkelte individers inden arten og racen.
Husdyrenes f. er gjennemgaaende større end de vilde dyrs af
samme art, bl. a. fordi de første er tidligere kjønsmodne.
Frugtblade (bot.) benævnes de inderste af blomstens
blade, ved hvis sammenvoksning støvveien opstaar hos
de dækfrøede. Hos de nøgenfrøede vedbliver derimod
f. at være aabne og bærer frøemnerne frit paa sin overflade.
Frugtbund (hot.) kaldes blomsterbunden efter
frugtsætningen. F. bliver undertiden kjødet og saftig, medens
frugterne selv er tørre og saftløse, f. eks. hos jordbær.
Frugtdriveri kaldes veksthuse, hvori dyrkes frugt.
De frugtbærende planter kan enten være plantet frit i
husets grund eller i potter. Hos os er det fortrinsvis
vinstokke og ferskentrær, der er gjenstand for
dyrkning i f. Ønsker man at faa nyde disses frugter i den
mest fuldkomne udvikling, maa de dyrkes i veksthus.
Hverken ferskener eller vindruer taaler som fuldt modne
længere transport, og høstes de, før de er fuldmodne,
opnaar de ikke sin fulde godhed og pikante aroma.
Frugtemne, frugtknude (bot.) kaldes den nederste,
udvidede del af støvveien, hvori frøemnerne har sin plads.
Efter befrugtningen udvikles f. til frugt.
Frugter i juridisk betydning omfatter saadanne
bestanddele af en ting, ved hvis udsondring denne
(modertingen) maa siges at afgive et regelmæssigt økonomisk
udbytte, saaledes at herunder gaar ikke blot organiske
afkastninger, men ogsaa saadanne udvundne produkter,
ved hvis udsondring man pleier at skaffe sig en regel-
Klar (t) n, slim; eggehvide.
klare - (t) (ab)klären, klar
machen; (eine Sache) ordnen, in
Ordnung bringen; (die Begriffe)
feststellen, (Schwierigkeiten) heben,
beseitigen ; damit zurechtkommen
(fertig wefden) — (e) clear; (afklare)
clarify, (kaffe) set ; (ekspedere,
ordne) manage, settle — ®
éclair-cir; (afklare) clarifier ; (begreberne)
éclairer; (k. sig) se tirer d’affaire,
se débrouiller.
Klare (t) f, deig ; bouillon ; saus.
Kläre ® f, klarhed, glans,
klaren ® (sjøudtr.) gjøre klar,
klären ® klare (en vædske);
(op)klare, oplyse ; rense (hvede);
rydde (la^id).
klarere — ® (ein-, aus)klarieren;
eine Schuld berichtigen — (g) clear
(out, in); settle (an account) - (?)
acquitter à la (expédier en) douane,
payer les droits de douane ;
acquitter une note; payer la carte,
l’addition.
Klaret (t) m, rødlig vin; sød
kryddervin.
klarhed — ® Klarheit, Helle,
Heiterkeit f — (e) clearness;
limpidity; plainness; transparency —
(?) clarté, (om vand) limpidité,
pureté, (tydelighed) netteté,
précision, évidence, transparence f.
klarinet - (t) Klarinette f —
® clarinet - (Ç clarinette f.
klarne — (ï) sich (aufklären —
(e) clear up — (f) se mettre au
beau.
Klärsei (t) n, tyksaft,
sukkersaft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
