Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøkontrol ... - Ordbøgerne: K - Klingel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
685
Frøkontrol—Frølich
686
Klingel-klinte
opvarmes til en konstant temperatur af ca. 45 ° C. F. i
mindre skala kan ske ved hjælp af solvarmen.
Kong-lerne lægges da i saakaldte sol bænke, der har form
af en stor, lav kasseramme med bund af staaltraadnet,
hvorunder kommer en skuffe til opsamling af frøet.
Oventil dækkes kassen under klængningen med
mistbænk-vinduer, dels for at øge varmen i klængrammen, dels som
beskyttelse mod regn. Solklængning ansees for at være
heldigere for frøet end klængning med kunstig varme,
men gaar til gjengjæld meget sent. Efter klængningen
befries frøet fra vingerne ved at piskes og knades i
sække af fast striedug eller ved at behandles i dertil
forarbeidede afvingningsmaskiner, der ogsaa ofte besørger
den videre rensnings- og sorteringsproces. I andet fald
gjøres dette for haand ved frøets kastning med skovl,
drøftning i traug samt sældning i sold af forskjellig
maskevidde. I Norge findes f.s-anstalter paa Hamar,
Voss, ved Sørumssanden, i Stenkjær, Namsos og Mo i
Ranen. Kun de to førstnævnte driver f. aarvist og i
større maalestok.
Frøkontrol er en institution til bestemmelse af frøets
egenskaber, dets brugbarhed til saafrø. Den første f.
stiftedes 1869 af prof. Fr. Nobbe i Tharand. I 1871
oprettedes Dansk markfrøkontrol i Kbh. Den første
norske f. oprettedes 1884 ved Haug landbrugsskole med
bidrag af Kristians amts landbrugsforening og paa
foranledning af Bastian R. Larsen. De følgende aar kom
lignende stationer istand i Trondhjem, Hamar og Kra.,
der samtlige endnu (1909) er i virksomhed, medens Haug
f. er nedlagt. — De hovedpunkter, en f. har at opklare,
gjælder frøets egthed, renhed, tørhed, vegt og spireevne.
Egthedsbestemmelsen gaar ud paa at finde det rette
navn for art, race og avissted. Dette kan ofte være
vanskeligt, men i de fleste tilfælde vil der kunne gives
værdifulde vink, ofte sikker besked. Renheden bestemmes
ved at finde mængden af fremmede iblandinger, som
ugræsfrø, fremmede kulturfrø, sand, agner o. s. v.
Vegt-bestemmelsen, saavel af et bestemt antal korn (f. eks.
1000) som af et vist maal (f. eks. 1 hl.), giver i forbin-
__delse med fugtigheds-
bestemmelsen værdifulde
vink om frøets
brugbarhed. Spireevnen findes
ved spiringsforsøg, idet
man lader et vist antal
frø (f. eks. 100) udsætte
for passende
spirings-betingelser, en høvelig
varme- og fugtighedsgrad.
En fuldstændig
frøanalyse giver oplysning om
alle disse forskj. punkter.
FrøHch, Fritz
Heinrich (1807—77),
fremtrædende repræsentant
for norsk næringsliv. Af
polsk herkomst, f. paa
Hørsholm (Sjælland), kom
i sin tidlige ungdom til
Kristiania, hvor han fik
ansættelse som handels-
betjent og i 1835 tog borgerskab som kjøbmand. F. var en
virksom mand og nedlagde meget arbeide til fremme af
landets økonomiske udvikling. Medvirkede ved oprettelsen
af landets første privatbank, Christiania creditkasse (nu
Christiania bank og kreditkasse), og var fra stiftelsen i
1848 til sin død, alene med et par aars mellemrum
1850–52, chef for dette store bankinstitut. Han satte
igang flere industrielle bedrifter i sin gaard og virkede
for ophjælp af vore kommunikationer. Han har saaledes
fortjenester af vort første jernbaneanlæg og
dampskibsruterne paa udlandet. F. var en varmhjertet og
almeninteresseret mand og benyttedes meget til æreshverv.
Han var formand i Handelens venner og gjennem
aar-rækker medlem af Kristiania kommunestyre. [Litt.: «F. H.
Frølich og hans samtid» (1907 ff.) af sønnen Thorbjørn
Justus Steger F. (1848—), fhv. sogneprest til Aadalen.]
Frølich, Harald Schreiner (1840 —), n. ingeniør
og arbeidslærer, søn af ovenn. F. H. F., har siden 1881
udført et grundlæggende arbeide til den norske husflids
udvikling. Sammen med sin hustru har han ved Ljan
oprettet en husflidsskole, som i en aarrække har havt
statsbidrag og har været besøgt af flere tusen elever fra
alle dele af landet. F. har ogsaa ved oprettelse af
husflidsforeninger, foredragsreiser, vandreundervisning og i
stor udstrækning tillige gjennem pressen virket for sin sag.
Arbeider fra F.s skole prisbelønnet ved flere udstillinger.
Frølich, Johannes Frederik (1806—60), d.
komponist, kordirigent og kapelmester ved det Kgl. teater i
Kbh., koncertsolist paa flere instrumenter, særlig kjendt
ved sin friske, nationale musik til Bournonvilles balletter,
«Erik Men veds barndom», hvori den populære
Riberhus-marsch, «Waldemar» m. fl. Han havde ogsaa stor
fortjeneste af kammermusiken i Kbh.
Frølich, Lorens (1820—1908), d. kunstner, f. i Kbh.,
uddannet under Rørbye, Eckersberg, Hetsch og som
billedhugger af Bissen ; større paavirkning modtog F. af sine
kamerater Th. Læssøe og Lundby; men størst betydning
for ham havde baron Rumohr, som lærte ham at se selv
og skjærpede hans sans for linjen. F. udstillede allerede
1838, men reiste 1840 udenlands; han boede først i
München og Dresden, hvor han lærte af Cornelius, Carolsfeld
og E. Bendemann; F., som allerede tidlig havde syslet
med nordiske emner, udstillede nu maleriet «Hjalmar og
Ørvarod» og udgav med Lundby og Skovgaard i litografi
de 12 æser; fra Dresden hjemsendte han de udmerkede
illustrationer til Oehlenschlagers «De tvende kirketaarne».
1846—51 boede F. i Rom og udførte der, foruden en stor
mængde pennetegninger, nogle religiøse malerier («Moses
slaar vand af klippen») og nogle fantasistykker («En
satyrfamilie»); fra Rom drog F. til Paris, hvor han som
elev af Couture vel ikke fik sin farve meget forbedret,
men modnedes i sit kompositionstalent og i sin evne til
at anskueliggjøre sine fantasier. 1854—57 arbeidede F.
i Flensborg appellationsrets sal paa to meget store
historiske billeder («Valdemar Seier» og «Fredrik IV»), men
flyttede saa til Paris, hvor han boede til 1874, da han
atter vendte hjem. Det var især som tegner, illustrator
og raderer, at F. i de aar vandt sit verdensry («Fadervor»,
«Amor og Psyche», «Dagmarvisen» og især børnebøger
som «Hvordan dagen gaar for lille Lise»). Her udførte
F. ogsaa sine illustrationer til Andersens «Eventyr» og til
Fritz Heinrich Frølich.
(Efter maleri af K. Bergslien.)
en paa k.n) eim. scharf zusetzen
- © blade of a sword, dirk ; (gaa
en paa k.n) press one (closelv) —
(D lame; (sverd) épée; (gaa en paa
k.n) serrer la mesure (la botte) à q.
Klingel ® f, liden klokke,
bjelde.
klingeln (t) ringe,
klingen (t) (lade) klinge, lyde,
runge; klinke (med glassene).
klingklang — ® Klingklang m
- (e) jingle of words, tuneful
nonsense — (?) verbiage m; phrases
(f pi) pompeuses (creuses), grands
mols m pl.
klinik — (t) Klinik f — (g)
clinic(al hospital) - (f) clinique f.
klinke vb I — anstossen — (e)
touch, clink glasses — (f) trinquer
(ensemble); choquer les verres.
klinke vb II - ® nieten - (e)
rivet — (f) river; raccommoder (la
faïence).
klinke sb — ® Klinke f — ©
latch — ® loquet m, clenche f.
Klinke (t) f, klinke; klinksten;
klinknagle.
Klinkeisen ® n, pal,
spær-hake.
klinken ® klinke; fastkile.
Klinker® m, klinksten,
haard-brændt mursten.
Klinket ® n, dør (i en sluseport).
Klinsch ® f, ankerstik.
Klinse ® f, ridse, rift, brist,
sprek, spalte.
klinte - ® Kornraden m ; das
Unkraut (unter dem Weizen) — ©
cockle — (f) nielle f; (separer) la
paille (d’avec le bon grain).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
