Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøkontrol ... - Ordbøgerne: K - Klingel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klip—Klippschwengel
687
Frølich—Frøstjerne
688
Fabricius’ «Danmarkshistorie». Efter sin gjenkomst fik F.
arbeide paa Frederiksborg slot, hvor han udførte frisen
om «Vikingetogene» og loftsmaleriet «Gefion». 1883
udkom hans 30 raderinger, «Nordens guder» ; han illustrerede
«Eddaen» og tegnede kartoner til raadhusets udsmykning.
F. var en fortræffelig tegner med stor fantasi; bag hans
verker merkes altid et fint, forstaaende og kjærligt sind
og stor idealitet. (Se planche B i 11 e d v æ v n i n g.)
Frølich, Theodor Christian Brun (1834—1904),
n. militær og hofmand, officer 1852, bestyrer af
artilleribrigadens underofficersskole 1859, chef for krigsskolen
1882—91, da han gik af som oberst for helt at ofre sig
for sin hoftjeneste. 1860 blev han ordonnansofficer,
senere adjutant hos Karl XV; 1879 kabinetskammerherre,
1882 hofmarskalk og 1890 desuden chef for
hofforvalt-ningen. F. var en fortrinlig administrator med initiativ
og praktisk handledygtighed.
Frølich, se ogsaa Fröhlich.
Frøplanter (hot.), blomsterplanter (s. d.).
Frøpraeparation, se Beisning. En egen slags
frø-præparering bestaar i at lade frøet passere en indretning,
der afsliber og fortynder det tykke, haarde frøskal, der
findes hos mange belgplanters frø, og som paa grund af
sin «haardhed» har vanskelig for at spire. Efter en
saa-dan affiling faar frøskallet lettere for at indsuge
fugtighed og frøet lettere for at spire. Det sælges som
præpareret frø.
Fröschweiler, landsby i Elsass, n. f. Wörth; i
kampen 6 aug. 1870 mellem første franske korps og tredje
tyske armé dannede F. en slags réduit for den franske
stilling og faldt først efter en fortvilet kamp.
Frøskal, se Frø.
Frøskjæl (bot.) kaldes de smaa bladagtige legemer,
som sidder indenfor dækskjællene i de unge hunkongler
hos naaletrærne. Efter befrugtningen udvikler f. sig til
de træ- eller læderagtige «kongleskjæl.»
Frøspredning (hot.) benævnes frøenes fjernelse fra
moderplanten. Denne proces, som er meget vigtig for
planterne, idet den bidrager til at udvide disses
vekstom-raade, foregaar ved ydre kræfter, som vinden, vandet
eller ved dyr og mennesker. De frugter og frø, som skal
kunne spredes ved vinden, maa være saa lette, at de
bæres af luften; enten er de særdeles smaa, som hos
orkideer og vintergrønt (pyrola), eller de har, hvis de er
større, særegne apparater, som gjør dem lette, nemlig
vinger eller haar. Vingefrugter har f. eks. birk, alm og løn,
(se fig.), medens naaletrærne har vingefrø. Haarene, som,
naar de er lange og staar i f.s tjeneste, benævnes frøuld,
er luftfyldte og derfor hvide. Frø med frøuld har f. eks.
bomuldsplanten og poppelen. Flere nødfrugter er ogsaa
forsynet med haar, saaledes hos mange kurvblomstrede,
f. eks. løvetand, hvor haarene, «svævehaar», sidder paa
bægerets plads. Hos andre vokser griffelen ud til en
^frøhale» (s. d.). De frø, som spredes ved vandets hjælp,
er ogsaa lette, saa de flyder paa overfladen, hvilket
kommer af, at der i deres indre eller i skallet er luftfyldte
rum. Saadanne frø har f. eks. soleihov, vild kalla, vandgro
og vandaks. Dyrene er frøspredere for det første derved,
at de spiser de ved sine farver og sit saftige kjød
lokkende frugter. Paa denne maade kan frøene, efter at
have passeret dyrets tarmkanal, komme til at spire langt
fra moderplanten. En hel del frugter og frø er forsynet
med haker og børster, der fungerer som hefteredskaber ;
de bliver let hængende ved dyrenes pels eller fjær og
kan med disse blive ført langt væk (f. eks. klengemaure,
brøndsaks, pigfrø). Ogsaa mennesket bidrager til f.;
saaledes har forbindelsen mellem de forskjellige egne af
jorden medført, at værdifulde nyttevekster (korn, poteter
o. m. fl.), men ogsaa ugræsplanter har faaet sit naturlige
vekstomraade udvidet til saagodtsom alle egne, hvor
mennesket har taget jorden under kultur. Ogsaa ved
mekaniske kræfter, frembragt ved kohæsions- el.
tur-gorspænding i planten selv, kan frø og lavere planters
sporer fjernes i betydelig afstand fra moderplanten. De
Frøspredning: 1. Vingefragt af Icfn. 2. Vingefrugt af alm. 3.
Frugt af løvetand med «svævehaar». 4. Frø med frøuld af
poppel. 5. Frø med frøuld af bomuldsplanten. 6. Frugter med
haker af klengemaure.
tørre frugter af hura crepitans skal saaledes springe fra
hinanden saa voldsomt, at «urskogen gjenlyder som af
pistolskud, medens delfrugterne flyver om som
bombesplinter». Paa lignendç maade slynges frøene af den
ogsaa i Norge voksende impatiens noli tangere langt væk,
ligesom sporerne fra levermosernes og mange slimsoppes
sporehuse.
Frøstjerne (thalictrum), urter af soleiefamilien, oftest
høie og næsten glatte med finnede blade og smaa
uanselige blomster, sammenhobet i klaseformede samlinger.
Blomsterdækket er enkelt, 4—5-bladet, og falder tidlig
af, hvorefter det er de talrige, hængende og gulagtige
klip - (t) SchniU m — (e) dip,
snip — (F) coup(ur)e f.
klipfisk - (D Klippfiscii m
— (ê) split cod — (f) morue (f)
salée.
klipning — (t) Schneiden n,
Schur f — (e) cutting, shearing —
(f) coupe; taille; tonte f.
klipp d): k. und klar klappet
og klart.
Klipp ©m, smeld; kneps; klip.
klippe — (t) Fels(en) m. Klippe
f, (pl) Scheren — (e) rock — (f)
roc(her) m, roche f; (skjær) écueil,
récif m. k.grund — (t)
Felsengrund, felsiger Boden ni — (e)
rocky gi’ound — @ fond de roche ;
terrain (m) rocheux.
klippe vb — (t) schneiden,
scheren — (g) clip, cut; shear
(sheep) — (f) couper, tailler ; (sauer)
tondre.
Klippe (t) f, klippe, skjær;
be-leiringsmynt ; stok (til meisefangst).
K.nvogel m, hvidmaage.
klippern (t) klapre; klirre,
klippig ® klippefuld, fuldt af
skjær.
Klippklapp (t) n,
(mølle)-klapren.
Klippkram ® n,
isenkram-(handel).
Klippkrug (t) m, laagkande
ulovligt udsalg, smugsalg ==
Klipp-schenke f.
Klippschuld (t) f, klatgjæld.
Klippschule d) f, barnehave,
smaaskole.
Klippschwengel (t) m,
vogn-hummel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
