Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furesjø ... - Ordbøgerne: K - knapsack ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
713
Furesjø—Furu
714
knapsack- Knäuel
Furesjø, Nord-Sjælland, er 0.97 km.^ 20 m. o. h., 38 m.
dyb og har en gjennemsnitsbredde af 3 km. Den er
bekjendt for sin smukke omegn.
Furfurän (furan), kemisk forbindelse af kulstof,
vandstof og surstof (G4H4O), er en farveløs vædske, som findes
i trætjære. Kp. 32’’. Af f. afledes furfurol (furol), der
er et aldehyd. Det dannes af pentoser ved kogning med
saltsyre, hvilket har betydning for den anah^tiske
paa-visning af pentoserne.
Furfurol, se Furfur an.
Fûrier, hos oldtidens romere kvindelige onde aander,
som særlig hørte mørket og dødsriget til. Allerede i
tidlig tid saa man i f. de græske er i nyer, og
forestillingerne om disse som gudinder, der opsporer og straffer
forbrydelser, overførtes paa f.
Furioso (ital.), rasende, vildt, stormende (mus.).
Furka, alpepas, 2436 m. o. h., paa grænsen af
kantonerne Uri og Wallis, fører fra Realp i Urserendalen over
til Gletsch i Rhônedalen ved foden af Rhônegletscheren.
Over passet, som skiller St. Gotthardgruppen i s. fra
Damma-gruppen i n., fører storartet landevei med hotel paa toppen.
Furlong [plåi]], eng. længdemaal — 40 rods = 660
feet = 201.1662 meter.
Furneauxøerne [fr. fijrnå-, eng. p/zd-], øgruppe i
det sydøstlige Australien, i Bass-strædet mellem fastlandet
og Tasmanien, 2070 km.’^ Den største 0 heder Flinders,
dernæst kommer Barrenøen etc. Meget ufrugtbare, har
kun 825 indb. (1901), som lever af sælfangst.
Furnes, herred i Hedemarkens amt, straks nordvest
for Hamar, 218.33 km.^ med 3790 indb.; 18.28 pr. km."
Herredet, der svarer til F. anneks af Vang prestegjeld,
grænser mod sydvest til den ca. 16 km. lange arm af
Mjøsen, der fra Hamar i nordvestlig retning under navn
af F.-fj orden skjærer ind i Hedemarkens bakketerræn.
Den sydlige del af herredet bestaar af veldyrkede bakker ;
den nordlige del, der bestaar af udstrakte skog- og
myrstrækninger er fælles bygdealmenning for F. og Vang
herreder (ialt 194.40 km.^). I den nordligste del naar
skogaaserne i Raufjeldet en høide af 966 m., i den
sydligste del er Høstbjørkampen (576 m.), hvorfra en
glimrende udsigt haves. Af arealet opgives, sammen med
Vang, 78 km.^ at være aker og eng og 280 km.’^ skog
(gran og furu). Jordbruget staar liøit; der er 2 meierier.
Havnegangene er ikke tilstrækkelige for behovet. Skogen
eies udelukkende af indenbygds folk. Inden herredet
er ogsaa adskillig fabrikdrift, især er der i strøget
omkring Brumunddalen jernbanestation (s. d.) ved elven
Brumunda en betydelig fabrikvirksomhed, saaledes flere
møller, sagbrug og høvlerier, to brænderier, ét frørenseri,
to stamper, én potetmelfabrik m. m. Ogsaa andre steder
inden herredet findes der flere sag- og møllebrug, et par
torvstrøfabriker m. v. Der er gjort flere oldfund,
hvoriblandt tre fra stenalderen. Hamar—Lillehammerbanen
gaar gjennem distriktet og jernbanestationerne Jesnes og
Brumunddalen ligger inden dette herred. Den
opdyrkede, sydlige del af herredet er gjennemkr^’^dset af
offentlige og private kjøreveie. Antagen formue 1908
3 058 175 kr., indtægt 758 717 kr.
Furnes (flamsk Veurne), by i Belgien, prøv.
Vestflandern; 6204 indb. (1905). F. har bryggerier. Her
seirede franskmændene 13 aug. 1297 over tyskerne.
Furness [fonds], halvø i det nordvestlige England,
strækker sig fra nord ud i Morecambebugten,
Lancashire. F. er rig paa kobber og skifer.
Furnivall [fö’nivdl], Frederick James (1825—), eng.
filolog og litteraturhistoriker. Som sekretær ved det
filologiske selskab i London fra 1854 og som stifter af
en hel række litteraturselskaber (Early English text society,
Chaucer society, Ballad society, New Shakespeare society,
Browning society, Wyclifl’ society, Shelley society) har
han udfoldet en omfangsrig litterær virksomhed ved for
disse at udgive gamle tekster. Blandt disse skal som
den vigtigste nævnes hans «Six-text print of Chaucer’s
Canterbury tales» (7 bd., 1868—77).
Furol, se Fur fur an.
Fûror (lat.), raseri, galskab; f. p oe ti eus, digterisk
begeistring; f. teutonicus, berserkergang.
Furore (ital.), sterkt, støiende bifald; gjøre f., vinde
et saadant lîifald, vække stor opsigt.
Furrer, Jonas (1805— 61), liberal Schweiz, politiker,
sagfører. Indtog en ledende stilling i Zürich og siden
under begivenhederne 1848; sammen med Druey
ud-arbeidede han den nye forfatning og blev 1849 landets
første forbundspræsident, en post, han atter beklædte
1852, 1855 og 1858. Især fortjent af retsvæsenet.
Furth im Wald, by i Bayern, regjeringsdistriktet
Oberpfalz, ved Cham; 5732 indb. (1905)1 F. har
elektri-citetsverk, glasfabrik og driver handel med korn, træ og vin.
Furtwangen, by i Baden, kredsen Villingen, i
Schwarzwald, ved Brege, 870 m. o. h. ; 5281 indb. (1905). F. er
hovedsædet for den finere schwarzwaldske urfabrikation
og har fabriker for musikinstrumenter.
Furtwängler, Adolf (1853—1907), klassisk arkæolog,
f. i Freiburg, d. i Athen. Efter studier i Freiburg, Leipzig
og München tog han doktorgraden 1874 og var fra 1876
en række aar i Grækenland; 1884 professor i Berlin,
tillige ansat ved museerne, fra 1894 i München som
professor i klassisk arkæologi og leder af glyptoteket. F.
var en udpræget personlighed med sjelden dybtgaaende
kjendskab til den klassiske kultur og tillige en skarp og
indtrængende dommer, som uforfærdet hævdede sine
synspunkter, selv hvor de, som det ikke sjelden hændte,
kom i skarp modstrid med andres. Meget bekjendt
blev hans fordømmelse af den til Louvre indkjøbte
«Sai-saphernes tiara», hvis uegthed han, som det siden viste
sig, med rette hævdede overfor den franske arkæologi.
Hans omfattende arbeider er blevet af den største
betydning for udviklingen af studiet af oltidskulturen. Som
de vigtigste skal anføres: «Mykenisclie Thongefässe» (i
forening med Löschke, 1879); «Olympia», 4 bd.; «Die
Bronzen» (1890); «Meisterwerke der griechischen Plastik»
(1893); «Die antiken Gemmen»; «Geschichte der
Steinschneidekunst im Altertum», 3 bd. (1900); «Ägina»
(1907); sidstnævnte verk meddelte en del af de store
undersøgelser, som optog hans sidste aar og blev afbrudt
ved hans uventet tidlige død.
Furu, Ole Andreas (1841—), n. embedsmand og
politiker. Jur. embedseksamen 1867, hvorefter
overretssagfører i Kristiansund. Her var han direktør for byens
kreditbank 1875—80, medlem af kommunestyret 1875—
89 og flere gange ordfører. Konservativ stortingsmand
derfra 1880-82 og 1886—88, medlem af kommissionerne
knapsack © ransel; tornister,
knapsen (t) være kniben, knibe,
knapt — (t) kaum, schwerlich;
(k. nok) schwer (halten) — @
scarce(ly), hardly, barely — (f) (k.
nok) à peine, difficilement, ne . . .
guère.
knapweed © knopurt.
knark — ® Knasterbart,
Murrkopf; (ein reicher) Kauz m — ©
crabbed fellow, fogey - (f) (vieux)
grognon; (rig) (vieux) richard m.
knarl (e) knast, kvist.
Knarre ® f, skralde,
knarren (t) knirke; skratte;
skralde.
Knarrer (t) m, vagtelkonge,
knarrhaft, knarrig ®
knirkende, skrattende.
knas : gaa i k. — ® zer-
brechen — ® go to shivers — ®
se casser.
knase — (t) krachen, knacken,
knirschen — @ crackle — (f) craquer.
knaske - ® knaupeln — (è)
crush between the teeth — (f)
broyer, gruger avec les dents.
knast (i træ) — Knoten,
Knorren, Knast m — knot, knag,
gnarl - (f) nœud m.
Knaster ® m, kanaster;
gammel grinebider, brumbasse =
Knasterer, Knasterbart m.
knastern ©knitre, knase,knage.
knastet se knortet,
knattern ® knitre knalde
smelde.
Knäuel (t) n (m), nøste; klump,
klynge, flok, menneskemasse.
K.-gras n, hundegræs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
