Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furesjø ... - Ordbøgerne: K - knapsack ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
715
Knauf-Knecht
for lov om sildefisket 1887—89 og angaaende
mellemrigs-loven 1889, hvorefter han gik ind som medlem af Emil
Stangs regjering 1889—91 (indredepartementet) og paany
af hans andet ministerium 1893—95 (finansdepartementet).
1895 amtmand i Akershus. Tog i 1900 initiativet til
oprettelse af amtets skogselskab og har virket for
forbedringer, bl. a. i kommunikationer (broen over Glommen
ved Aarnes, automobilkjøring tilladt), fattigvæsen,
sinds-sygepleie (Blakstad asyl).
Furu (pinus), siegt af granfamilien, bestaaende dels
af trær, dels af buske. Aarsskuddene bærer kun
skjæl-lignende, smaa og brune blade, som sidder tæt opefter
skudstængelen, men fra deres hjørner udgaar der
dverg-grene, som udvikler de egentlige blade, «naalene», i et
antal af 2—5, knippevis sammenstillet. Disse blade er
fleraarige og falder sammen med dverggrenene af efter
2—8 aar. Blomsterne er enbo og udvikles samtidig
med aarsskuddet; hanblomsterne bestaar af talrige
støvblade og danner aksformige blomsterstande, som sidder
flere sammen ved aarsskuddets grund; hunblomsterne,
«konglerne», udgaar enkeltvis eller et par sammen i
toppen af det nye skud.
Dækskjællene er smaa og
visner efter
afblomstringen, medens de store
frø-skjæl, «kongleskjællene»,
bliver træagtige og ender
ud mod spidsen i en
kantet, skjoldformig og haard
dannelse. Bestøvningen
foregaar ved vind ; i
overensstemmelse hermed er
støvkornene forsynet med
2 blæreformede, luftfyldte
Furu
716
støvkorn af furu.
Gren af furu : a kongler fra sidste aar; b kongler fra forrige aar;
c to aar gammel kongle. Paa aarsskuddet tilhøire hanblomster.
udvekster, der tjener dem som flyveredskaber. Frøene
spredes ligeledes hos de fleste gjennem vinden. De unge
kimplanter har flere end to kimblade, som er frie og
sidder i en krans. — I Norge kun én vildtvoksende art
f. (p. silvestris). Den har kun to naale paa hver
dverg-gren. Hanblomsterne er ligesom blomsterstøvet lysegule,
konglerne bruger mere end én vekstperiode til sin
udvikling; de er den første sommer rødlige og ganske smaa,
næste sommer tiltager de i størrelse og bliver grønne,
tilsidst henimod modningen graabrune. Naar frøene,
som sidder to i hvert kongleskjæl, er modne, aabner
konglen sig, dog gjerne først den tredje vaar. De myge
og grønne aarsskud er rette og naar sin fulde længde og
tykkelse, før naalene er helt udviklet. Grenene er, efterat
naalene er faldt af, ru af bladarrene. Den unge stamme
Knauf ® m, (sadel-, sverd-)
knap; hoved, kapitæl.
knaus(e) — ® Bergkuppe f —
@ knoll - (f) mamelon m.
Knauser ® m, gnier.
Knauserei (t) f, gnieri, kniberi,
knauserig, knauserisch ®
gnieragtig; knuslet.
knausern ® være kniben,
knusle.
Knaust ® m, brødskalk.
Knautsch ® m, krøKle), fold,
knautschen (t) (for)krølle.
knautschig (g (for)krøllet.
knave © kjeltring, skjelm;
knegt (i kort),
knavery © kjeltringstreg,
skjelmstykke.
knavish © kjeltringagtig, skalk,
knead © knatde).
har en ru og graabrun bark, men senere bliver denne
mat gulrød og skaller af som ganske tynde skjæl. Gamle
træstammer har i sin nedre del en tyk bark med dybe,
uregelmæssige furer paa langs. Den tørre kjerneved er
rødbrun, medens splinten er gulhvid. — F. er udbredt
over hele landet, mod nord til Alten, Porsanger og
Syd-varanger. Dens høidegrænse er i det sydlige ca. 900 m.
F. er et yderst haardført og nøisomt træ, som kan trives
paa den mest forskjelligartede jordbund. Bedst synes
den om dyb, 1er- og muldblandet sandjord, hvor dens
dybtgaaende pælerod kan udvikle sig uhindret. Men
selv paa de magreste og tørreste sandmoer og paa
grund-lændt bergmark kan f. vokse tilfredsstillende. Paa den
anden side taaler den bedre end de fleste andre træslag,
en forsumpet jordbund og er et af de første trær, som
indfinder sig paa tørlagte myrer. Stor luftfugtighed synes
den ikke om. Paa grund heraf og tillige som følge af
sit store lysbehov vælger f. gjerne de solvendte
aas-skraaninger mod syd og vest til vekstplads. Træet
taaler hverken overskygge eller sterkt sidetryk. Selv i
fri stilling renser stammen sig for de nedre grene. Som
ældre stiller f-skogen sig af samme aarsag glissent, saa
skogbunden bliver utilstrækkelig beskygget. Dette giver
hyppig anledning til, at den mere skyggetaalende gran
indfinder sig som undervekst i ældre f.-skog og lidt efter
lidt erobrer pladsen fra f. Hvor jordbunden er af god
bonitet, har denne veksling af træart mindre betydning,
paa mager og tør jord derimod, hvor vel f, men ikke
granen kan opnaa nytbare dimensioner, er denne granens
indtrængen paa «f.-mark» i forstlig økonomisk
henseende høist skadelig. Det er derfor i Norge, hvor dette
forhold er meget udbredt, en af skogbrugets vigtigste
opgaver at forebygge det og i tilfælde gjenindføre f. paa
de for dette træslag alene skikkede vekstmarker. — F.
vokser allerede fra tredje aar af sterkt i høiden. Ved
30—40 aars alder kulminerer høideveksten, som dog
vedvarer indtil 140—160 aar. Efter denne tid bliver den
hidtil pyramideformede krone hvælvet og mere fladt
udbredt. Paa grund bergmark eller sumpmark afsluttes
høideveksten tidligere, og træet bliver her kortstammet
og grenrigt. Paa god jord opnaar f. i Norge indtil ca.
30 meters høide og faar særlig i sluttet bestand en slank,
cylindrisk, høit afkvistet stamme. F. har en dybtgaaende,
kraftig pælerod, men retter forøvrigt sin roddannelse
meget efter forholdene. Paa fladberg dannes flere vidt
udløbende rodgrene, som opsøger de revner, hvor der
findes løs jord. F. er meget stormsterk og egner sig
derfor til foryngelse ved frøtræstilling, som dog paa grund
af planternes lysbehov ikke maa stilles for tæt. F. kan
blive mindst 400 aar gammel. Veden er harpiksrig og
udmerker sig ved sin indre rødbrune kjerne («malme»),
som særlig er gjennemtrukket med terpentinoljer og
derved overmaade varig. Fortrinsvis benyttes f. til
al-slags bygningsvirke, skibsmaterialer, pæle, stolper,
jern-banesviller og simplere møbler. Til træmasse- og
cellulosefabrikation er den grundet sin harpiksholdighed
mindre skikket. Af gamle stubber og rødder («tyrived»)
udvindes tjære. Som brændsel staar f. noget over granen.
Fed tyrived har dog betydelig større brændværdi. Af
fiender har f. i Norge i det trondhjemske og
østen-fjeldske særlig elgen, som spiser de yngre skud, i Fin-
kneb - (t) Kniff, Sehlich m
-© trick, artifice — ® ruse f,
artifice, truc m; (bruge k.) ogs. user
de finesse, (i spil) tricher. Se ogs.
knip.
Knebel ® m, knippel, (tyk)
stok; (kort) (tver)kavle; skruestok;
(sjøord) ters; (mund)knevel ; klep
(om halsen, hund); mustache ; gren,
stikling.
knebeln (t) (sammen)skrue,
(-)snøre; (sjøord^ indknevle; binde
(neg); hindre, lænkebinde; knevle;
prygle.
kneben se knap, knipen,
knebel, kneble se knev(e)l.
Knebelsbart - (t) Knebel-,
Schnurrbart m — © moustachio —
(D moustache f.
Knecht (t) m, tjener; tjeneste-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
