Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furuheim ... - Ordbøgerne: K - Knechtelei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717
Furuheim—Fuse
718
marken renen, som nedtramper planterne og med hornene
feier barken af yngre trær, i Nordland enkelte
studsmusarter (arvicola glareola og rufocanus), som gnaver
barken af rødder, grene og unge stammedele og i det
sydlige furuspinderen (bombyx pini), en sommerfuglart,
hvis larve fortærer barnaalene. En stor herjing af dette
insekt fandt sted i Østerdalstrakterne 1902—03, hvor
mangfoldige tusen maal skog blev helt eller delvis
ødelagt. Af soparter hjemsøges f. særlig af en blærerustart
(peridermium pini corticola), som fremkalder tørtop
(ravntop, skat) paa trærne. — Andre europæiske f.-sorter
er pinjen (p. pinea), som vokser vildt i
Middelhavslandene, hvor den ogsaa ofte paa grund af sin vakre
form plantes som prydtræ i haver og parker; har bred,
skjermformig udbredt krone med indtil 16 cm. lange,
lysegrønne naale, som sidder to og to sammen. De
næsten kugleformede kongler har 2 cm. lange, oljeholdige
og spiselige frø, der sælges som «pinioler». Gembra-f.,
zirbel-f. (p. cembra), t. Arve, har ogsaa spiselige frø,
«zirbelnødder». Den danner skoge i Alperne op til
2200 m. og er et vakkert træ med smalkronet, næsten
søileformig vekst. K o r s i k a n s k f. (p. laricio),
hjemmehørende i Syd- og Øst-Europa, er et høit, bredkronet
træ med lange, mørkegrønne naale. Under denne art
skjelnes der mellem fire former, hvoraf den
øster-rigske f. (p. 1. austriaca) med de tætsiddende 15 cm.
lange naale er et særlig vakkert prydtræ. Bjerg-f. (p.
montana), som forekommer i Mellem-Europas fjelde, har
flere former, nogle træagtige, andre buskagtige, «dverg-f.»,
«busk-f.» (p. m. pumilio); denne sidste, som gaar meget
høit i Alperne, bruges ofte til beplantning af golde
strækninger, saaledes er den hos os plantet, f. eks. paa
Jæderen, og er desuden forsøgt som sanddæmper paa
Kvitsanden ved Røros. — Af udeneuropæiske f.-arter
kan nævnes weymouths-f. (p. strobus) fra det østlige
Nordamerika, et mægtigt træ med bred krone og ca. 9
cm. lange, fine og bløde, blaagrønne naale i fem-tallige
knipper. P. excelsa fra Himalaja er en af de vakreste
f.-arter med pyramideformet vekst, slanke, kransstillede
sidegrene og ca. 15 cm. lange, fine og myge, nedhængende
og blaagrønne naale. Sukker-f. (p. lambertiana), et
mægtigt, skogdannende træ i det vestlige Nordamerika,
har indtil 40 cm. lange kongler, hvis frø er spiselige
ligesom den sødtsmagende harpiks.
Furuheim, vakkert beliggende sanatorium, nær Vinstra
station ved Gudbrandsdalsbanen, Nordre Fron herred.
F. ligger paa vestsiden af Gudbrandsdalslaagen mellem
denne og Vinstra paa en flad furumo.
Furulund, se S ul i tel m a.
Furunaalsbad. Til et karbad sættes en lud eller
afkog af furubarnaale. Lettere, men ikke fuldt saa godt
er at tilsætte 1—2 teskeer af den kunstig fremstillede
æteriske olje (fallbarsolja). Badet bor gjerne være noksaa
varmt, 37—40 ° G., og for at virke bør det være saa
sterkt, at man merker svidning i huden, hvilket dog ikke
pleier at indtræde, førend man har ligget nogen tid i
vandet. F. har især ry paa sig for at være virksomt
mod alskens gigtiske og reumatiske lidelser samt visse
former af nervøsitet.
Furu’nkel el. «kong», se Byld.
Furuspinder (bombyx (dendrolimus) pini), en stor
gaardsgut; slave, træl, livegen;
soldat: bøddel(knegt); g’esel;
tal-lerkentorker.
Knechtelei (ï) f, servilitet,
knechten®være tjener; træle ;
trælbinde; underkue; tyrannisere.
knechtisch (t) træleagtig,
servil; slavisk.
Knechtschaft (t) f, trældom,
slaveri ; livegenskab.
knee @ knæ; fang. k.-cap
knæskjæl = k.-pan ; (kirurg.)
knæbind; knævarmer. k.-deep
alen-høi; tilknæs. k.-timber
krumtømmer.
knegge se vrinske,
knegt — ® Knecht, Kerl, Bursche,
(ogs. i kort) Bube m — ^ej fellow,
chap; (i kort) knave; (skjeldsord)
rogue - ® garçon ; gaillard ; (skjelds-
Furuspinder (bomlnja.
(dendrolimus) pini).
Knechtelei—kneipen
rødbrunt og graat spraglet spinder med tyk krop og
60—80 mm. vingebredde, hvis indtil 80 mm. lange, t3^kke
og lodne larve lever paa furu, hvis, naale den spiser.
I aarene 1812—16 optraadte den
i uhyre masser og herjede
furuskogene voldsomt flere steder
i Smaalenene, Modum,
Krøds-herred og Østerdalen og i 1902
— 04 igjen i Elverum og
tilstødende bygder samt i Sogn;
senest i 1906 ogsaa i Mykland
Nedenes, hvor dog herjingen var
af mindre betydning. Særlig i
Elverum, hvor larven kaldtes
«skogmark», blev tusener af maal
snauædt, inden herjingen blev
stanset ved liming af trærne om
vaaren, hvorved de under mosen paa jorden overvintrende
larver hindres fra at komme op i trærne igjen og
saaledes gaar tilgrunde af hunger. [Litt.: «Skogmarken i
Elverum 1812—16 og 1902» (Elverum 1902).]
Fury og Heklastrædet [fjûri -], i Nordishavet, n. f.
Amerika, fører fra Foxbækkenet til Boothiabugten
mellem Melvillehalvøen og Baffinsland. Opdaget 1822 af
Parry og opkaldt efter hans skibe.
Fusan (Pu-san), by i Korea, paa sydkysten ved
Koreastrædet; 16 800 indb. (1899). Blev 1876 aabnet for den
japanske handel, senere ogsaa for anden fremmed handel.
Udmerket havn, dyb nok for de største skibe. Betydelig
handelsby, udfører ris, bønner, huder etc. og indfører
garn, f3^rstikker, brændevin etc. ; handelens samlede værdi
1901 omtr. 10^2 mill. kr. Udgangspunkt for den store
længdebane gjennem hele Korea.
Fusarium (bot.), soppe, tilhørende fungi imperfecti;
de optræder som snyltere paa flere kulturvekster, som
potetens knolde (f. solani), turnips (f. brassicæ) og
kornsorternes aks (f. avenaceum). Soppen ser ud som
kjø-dede eller slimede puder af forskjellig farve, hos den
sidstnævnte art er de rødgule.
Fusäro, Lago del, sjø i Italien, prov. Neapel, 2 km.
fra Gumæ, er 6 km. lang og er rig paa østers. F. var
romernes Palus Acherusia. Dens bredder benyttedes
i oldtiden til begravelsesplads; dens gamle navn sættes
derfor i forbindelse med underverdenens elv Acheron.
Fuse, herred i Søndre Bergenhus amt, s.ø. f. Bergen,
102.31 km.2 med 1072 indb.; 10.62 pr. km.’^ Herredet,
der svarer til F. sogn af F. prestegjeld, er et kystdistrikt
ved F.-fjorden og dens arme Samnangerfjorden, den
ytre Aadlandsfjord og Eikelandsfjorden. Bebyggelsen
ligger spredt langs den sterkt indskaarne kyst og samler
sig i tættere husklynger ved F. kirkested og ved
Eikelandsosen, hvor terrænet er aabnere og mindre steilt. Ved
Eikelandsfjorden og det lave eid, der i fjordens forlængelse
fører østover mod Haalandsdalen, er herredet delt i en
nordlig og en sydlig del. De steilt affaldende fjelde naar
i Frellefjeldet i n.ø. op i en høide af 831 m. Sammen
med naboherrederne Strandvik og Haalandsdalen opgives
16.4 km.^ at være aker og eng og 101 km.’^ at være
skog (løv- og naaleskog), resten er udmark, snaufjeld,
myr og indsjøer. Den vigtigste næringsvei er jordbrug
og fædrift; ét meieri. Ved Eikelandsosen er desuden en
ord) gamin, drôle, coquin ; (i kort)
valet m.
Kneif (t) m, (beskjære-,
krum)-kniv.
Kneife (t) f, næsejern (til okse,
hest).
kneifen ® klype; drage sig
unda, gjøre svenske a t’sig; komme
i beknib.
Kneifer (t) m, klyper; (enkelt)
øieglas, seglas; (zool.) fiskand; boa
konstriktor.
Kneifzange ® f, knipetang.
Icneipe — ® Kneipe f — (e)
public-house, tavern — ® cabaret
(borgne), estaminet m, taverne t’.
Kneipe ® f, (knipe)tang;
ølstue, kneipe; hybel, logi.
lineipen ® klype; trykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
