Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen ... - Ordbøgerne: K - Koben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
741
Fængselsvæsen
742
Koben—kog
lov om fængselsvæsenet af 13 okt. 1857. Som følge af
denne lov blev i det følgende tiaar reist 56 tidsmæssige
cellefængsler (distriktsfængsler) rundt om i landet. De
kostede omkr. 3 200 000 kr. ; af dem faldt omtr. 1 440 000
kr. paa staten, resten paa kommunerne.
Opmerksom-heden blev i de følgende aar atter rettet paa forbedring
af strafanstalterne, uden at der dog i løbet af
1860-aarene indtraadte nogen væsentlig forandring i denne
henseende. Dette skyldtes for en væsentlig del, at
administrationen ikke havde arbeidskræfter nok til at tage sig
tilstrækkelig af strafanstalterne. For at raade bod paa
dette forhold blev fra 1 juli 1875 oprettet i
justitsdepartementet en egen afdeling for strafanstalt- og
fængselsvæsenet, fængsel s s ty r el s en. Dette blev
udgangspunktet for et betydeligt arbeide med vigtige ændringer
og forbedringer inden f.s forskjellige grene.
Bestræbelserne gik bl. a. ud paa at samle mænd og kvinder i
særskilte strafanstalter og at indskrænke strafanstalternes
antal. Denne omordning afsluttedes i 1885. Alle
mandlige strafarbeidsfanger var da blevet samlet i Bodsfængslet,
(Fot.iifWilse.)
liodsfæiigslct i Kristiania.
Akershus og Trondhjems strafanstalter, alle kvindelige
strafarbeidsfanger i strafanstalten for kvinder i Kra. I den
hensigt at aabne adgang til at sætte mandsfanger under 18
aar i Bodsfængslet istedetfor i fællesanstalterne og at
anvende enrumsfængsel ogsaa paa kvinder blev 26 juni 1893
vedtaget en lov om disse forandringer. Den i 1885
nedsatte straffelovkommission udarbeidede bl. a. et udkast
til lov om f., som blev det væsentligste grundlag for
loven om f. og om tvangsarbeide af 31 mai 1900.
Da saa straffeloven var vedtaget i 1902, blev
fængsels-loven underkastet en revision, som bragte den i harmoni
med den nye straffelov. Paa denne nye udgave af
fæng-selsloven, dateret 12 dec. 1903, er f.s nuværende
organisation bygget. Alle fængsler forvaltes af staten. Der er
fire lands fængsle r, nemlig Bodsfængslet (cellefængsel
for mænd) med plads til 240 fanger, Akershus
lands-fængsel (fællesfængsel for mænd) med plads til 300 fanger,
Trondhjems landsfængsel (fællesfængsel for mænd) med
plads til 130 fanger, og Landsfængslet for kvinder i Kra.
(fællesfængsel og cellefængsel for kvinder) med plads til
185 fanger. Bodsfængslet og kvindefængslet tager fanger
fra det hele land, de to øvrige landsfængsler har hvert
sit distrikt. Af de 56 gamle distriktsfængsler var i tidens
løb lo helt nedlagt som saadanne. De øvrige 54 er blevet
kredsfængsler og større hjælpéfængsler. De gamle
tinglagsarrester og hjælpefængsler i bj^erne er gaaet over
til mindre hjælpefængsler eller smaafængslcr.
Personer, som skal udstaa fængselsstraf i 6 mdr. eller
derover, sættes i landsfængsel, andre straffanger i
kredseller hjælpefængsel. Nærmere regler for straffangers
indsættelse i de forskjellige fængsler er givet 30 dec.
1904. Varetægtsfanger og andre personer, som skal holdes
fængslet, sættes i kreds- eller hjælpefængsel. Hvert af
landsfængslerne og Kra. kredsfængsel bestyres af en af
kongen antaget direktør, medens bestyrelsen af de øvrige
fængsler som oftest er overdraget stedets politimester,
undtagelsesvis en anden politiembedsmand, en dommer
eller landsfængselsdirektør. I landsfængslerne og i
kredsfængsler, hvor det findes hensigtsmæssigt, er der et af
visse tjenestemænd sammensat fængselsraad, som
har at træffe forskjellige afgjørelser i forening med
direktøren. Et tilsynsraad findes ved hvert landsfængsel
og hvert kredsfængsel, bestaaendc dels af visse
embedsmænd og dels af andre mænd og kvinder, alle opnævnt
af justitsdepartementet. Det umiddelbare opsyn med
kvindelige fanger føres overalt af kvinder. Fangerne
skal regelmæssig beskjæftiges med arbeide og kan
sættes til arbeide udenfor anstalten (somrene 1904, 1905
og 1906 var eo del landsfængselsfanger paa skogplanting
i Værdalen). Fanger, som viser flid og god opførsel,
til-staaes et mindre beløb som arbeidspenge. Ved
ethvert fængsel er der prest og læge, enten en, som
særskilt er antaget dertil, eller (oftest) stedets sogneprest og
embedslæge. Undervisning meddeles fanger, for hvem
det er paakrævet. Fangerne holdes i alm. om natten
afsondret indbyrdes, enten i celler eller i mangel af
saadanne i saakaldte «sovebokser». Efter loven skal
fængselsstraf paa indtil to aar helt udstaaes i enrum. Ved
fængselsstraf af længere varighed bliver fangerne at holde
i enrum fra seks mdr. til to aar og, om det findes
til-raadeligt, udover denne tid indtil i det hele fire aar.
Med fangens samtykke eller i visse tilfælde (fangers
farlighed, sundhedshensyn m. v.) kan straffuldbyrdelsen i
enrum strækkes ud over fire aar. Disse bestemmelser er
imidlertid af mangel paa celleplads endnu ikke fuldt ud
sat i kraft. Spørsmaalet om opførelse af nye, tidsmæssige
landsfængsler til afløsning af de gamle fællesstrafanstalter
har nemlig indtil videre maattet vige for
tvangsarbeids-reformen (se Tvangsarbeidsvæsen). Fangerne
inddeles i fem klasser efter deres flid og forhold, med
høiere arbeidspenge og andre begunstigelser, stigende med
klasserne. Fanger som af idømt fængsel har udstaaet to
tredjedele, dog mindst 6 mdr., kan løslades paa
prøve efter nærmere regler. Hvis de inden en tid,
som i alm. er tre aar (aldrig kortere), forøver nogen
handling, som kan medføre frihedsstraf, eller iøvrigt
overtræder de for løsladelsen satte betingelser, kan de paany
sættes ind til afsoning af den gjenstaaende del af straffen.
Bestaar de prøven, falder reststraffen bort. Paa fanger,
som viser slet opførsel, kan anvendes forskjellige i loven
bestemte refselser. Legemlig refselse kan blot bruges
plate, engraving, print — (f) estampe;
gravure f (en taille douce).
Koben (t) m, fjøs, stald;
gammel rønne.
Kober ® m, (vidje)kurv.
koble - ® koppeln; (tilsjøs)
kabbeln ; (Menschen
zusammen)-kuppeln — © couple — (f)
(sammen) (ac)coupler; (til jagt) ameuter
(ensemble).
kobler — @ Kuppler m — @
match-maker; pander — (f)
entremetteur; maquerau m.
Kobold, Kobolt (t) m, nisse;
bergtrold; kolbøtte == Kobolz m.
kobolt - ® Kobalt m - (g)
cobalt — (f) cobalt m.
Koch ® m, kok.
kochen ® koge; bruse; lage
mad.
Köcher ® m, koger ; pilekogger.
Kochherd ® m, komfvr.
Köchin (t) t; kokkepige;
kogekone = Kochfrau f.
Kochkelle ® f, -löfFel m, slev.
Kochpfanne (t) f, kasserolle.
Kochtopf ® m, kogekar =
Kochgeschirr n.
Köder ® m, lokkemad, aate,
agn.
ködern (t) sæUe ud aate for ;
lokke.
Kofen ® m, fjøs, stald; rønne.
Kofent ® m, tyndtøl.
koffardi - ® Kauffahrtei f
-(e) merchant service; navigation
-® la navigation marchande f.
Koffer ® m, kuffert,
kog - ® Kochen n - (ë)
boiling (state) — ® bouillon, cuisson f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
