Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen ... - Ordbøgerne: K - Koben ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kog—kohlen
743
Fænologi—Færderpokalen
744
paa mandsfanger og som oftest bare paa dem, som er
under 18 aar (bruges meget sjelden). Straffuldbyrdelsen
kan afbrydes i visse tilfælde, særlig naar fangens
helbredstilstand gjør det paakrævet. Ved løsladelsen
drager fængslets bestyrer saavidt mulig omsorg for, at
fangerne finder passsende opholdssted og arbeide, og
staar i det øiemed i forbindelse med fængselsselskaberne
(s. d.). Under f. hører ogsaa Kriminalasylet (s. d.)
for sindssyge forbrydere m. v. Til fængselsloven knytter
sig en række reglementariske bestemmelser og andre
af-gjørelser, se den af ekspeditionschefen for fængselsvæsenet
udgivne «Fængselslovsamling». [Litt.: «Meddelelser om
det norske fængselsvæsen i det 19 aarh.» («Norges off.
statistik», fjerde række, nr. 86) og redegjørelse af Fr.
Woxen til fængselskongresserne i Bruxelles (1900) og
Budapest (1905); for fremmede lande se bl. a. K. Krohne,
«Lehrbuch der Gefängniskunde».] (Se pi.
Fængselsvæsen.)
Fænologi, videnskaben om klimaets indflydelse paa
de periodiske forandringer hos planter og dyr. Paa det
botaniske felt søger f. at udrede forholdet mellem et
steds klima og tidspunktet for indtræden af hovedfaserne
i dets planters (særlig trærs) udvikling under
vegetations-tiden. Som disse hovedfaser er da naturlig opfattet
løvspring, blomstring, frugtmodning og løvfald. Allerede
Linné, som først gav stødet til disse undersøgelser, og
som ogsaa foraarsagede, at de blev taget op i forskjellige
andre lande, mente, at naar man først var blevet klar
over de ydre faktorers indflydelse paa planternes
udviklingsfaser, saa skulde man omvendt kunne slutte fra
tidspunktet for disses indtræden til vedkommende steds
klima. — F.studier er især drevet af tyske, finske og
svenske botanikere. Ved midten af forrige aarh. var der
ikke mindre end 80 f.-stationer rundt om i Europa,
stiftet paa initiativ af belgieren Quetelet. Det synes
imidlertid, som om metoden for denne slags undersøgelser
endnu er mindre fuldkommen og utilstrækkelig
gjennem-arbeidet, tiltrods for de mange dygtige forskere, som
har arbeidet hermed (tyskerne Hoffmann, Drude og Ihne,
finnen Hult o. m. a.). I Norge er f.-undersøgelser
foretaget af Schûbeler og distriktslæge Printz. — Paa
dyreformernes omraade foreligger der kun talrige spredte
iagttagelser over klimaets indflydelse paa trækfuglenes
ankomst og afreise, paa myrernes sværmen o. 1.
Fænomen (græ., «fremtoning») er en betegnelse for
alt, hvad der melder sig for vor bevidsthed, saaledes som
det umiddelbart opfattes, i modsætning til nomen
(tingen i sig selv), der aldrig direkte kan blive
gjenstand for vor erkjendelse, men hvis tilværelse vi slutter
os til, fordi f. maa have en (med-)aarsag udenfor den
erkj enden de bevidsthed.
Fænrik var fra først af laveste officersgrad, der
indehavdes af fanebæreren ved en afdeling landsknegte, og
gik derfra over til infanteriet overhovedet. Som
officers-betegnelse benyttedes f. kun til begyndelsen af det 19 aarh.;
nutildags forekommer benævnelsen kun i den tyske armé
paa krigsskoleelever; i krigsskolernes selekta-klasse
kaldes eleverne portepé-f.
Færden, Anders (1860—), n. kriminalist og juridisk
forfatter, siden 1898 assessor i Kra. byret.
Repræsenterede Norge ved den internationale konference i Paris
1902 ang. den hvide slavehandel, i hvis bekjæmpelse i
og fra vort land han har taget ledende del; har ogsaa
siden 1904 været formand i Kra. forening til fremme af
sedelighed. Foruden talrige afhandlinger har han
udgivet den populære juridiske haandbog «Hvad enhver bør
vide» (6 bd. 1894—1903), «Norsk lovsamling fra 1660
indtil nutiden» (hidtil bd. 2, 1904, og bd. 3., 1905) samt
«Praktisk juridisk formularbog» (1906).
Færdeii, Michael Johan (1836—), n. prest. Var
1881 sogneprest til Røken, 1890 til Norderhov og
1897 provst i Ringerike og Hallingdal provsti. F., der
er bekjendt som en kundskabsrig teolog og udmerket
stilist, var fra 1881—93 medudgiver af «Luthersk
ugeskrift», 1894 af «Kirkelig literaturtidende for de
skandinaviske lande» og har senere givet populære
fremstillinger af den gammeltestamentlige bibelkritik: «Det
gamle testamente i lyset af den nyere bibelforskning»
(1902) og «Kampen om det gamle testamente» (2 opl. 1904)
samt «Aandsbrydningerne indenfor Israel», I (1909).
Færden, Ola us Olsen (1829—), n. politiker,
kommunemand. Seminarist 1844, lærer i Norderhov 1845—
46, siden 1847 gaardbruger paa Hverven smst., medlem
af herredsstyret fra 1854, senere flere gange ordfører,
sparebankdirektør, forligelseskommisær, medlem af kgl.
kommissioner for skyds- og diætlove, embedsgaardenes
bortforpagtning 1869, byernes skolevæsen 1871,
toldtarifrevisionen 1879. Sad paa stortinget fra Buskeruds amt 1859
— 69 og 1874—76, da han var medlem af
budgetkomitéen. Væsentlig andel i, at stortinget 1869—70 bevilgede
anlæg af Kongsberg- og Krøderenbanerne. Har i den
sidste menneskealder indtaget en indflydelsesrig stilling
i sin kommune. Skjænkede 20 000 kr. til oprettelse af
et barnehjem for Norderhov og Hønefoss.
Færder, to øer. Store og Lille F., ved vestsiden af
Kristianiafjordens munding. Paa Store F. oprettedes 1696
et privat fyr, som i 1798 indløstes af staten for 2240 kr.
i aarlig afgift, der fremdeles udbetales arvingerne.
Fyrlyset var antagelig fra først af et aabent ved- eller
kul-baal; i 1801 blev det indbygget i en stor glaslygt og
underholdtes som kulfyr indtil 1852, da det blev
ombyttet med et første ordens linsefyr med fedtoljelamper.
Linsefyrapparaterne overflyttedes 1857 i det da
færdigbyggede 43 m. høie støbejernstaarn paa øen Lille F.,
fyrets nuværende plads. Fyrlysets karakter, der hidtil
havde været fast hvidt, forandredes 1899 til gruppeblink,
tre hurtig paa hverandre følgende lynblink hvert tiende
sekund, med en lysstyrke af ca. 200 000 normallys.
Lysvidde 19 kvartmil, beregnet efter lysets høide 47 m. over
havfladen. Ved fyret er ogsaa taagesignal, sirene, to
hurtig paa hinanden følgende stød hvert andet minut,
samt signalstation med telefonforbindelse til landets
telegrafnet. (Se pi. Norske fyrtyper.)
Færderpokalen blev opsat af en anonym i 1904 og
stillet til Kgl. norsk seilforenings disposition. Om pokalen
kunde der konkurreres af norske, svenske og danske
8—9 seilmeters krydsere, tilhørende en anerkjendt
seilforening, en gang om aaret under Kgl. norsk seilforenings
ordinære kapseiladser. Samme aar pokalen var opstillet,
blev den vundet af skibsreder J. B. Stang, Kra., med
krydseren «Tamara» i kapseilàds ved Hankø, aaret
derefter af den samme eier og baad, og det følgende aar
Kog (t) m, inddiget marskland,
koge — (t) kochen, sieden ;
schäumen, brausen — @ boil;
(syde) seethe; cook — (f) (faire)
bouillir; (faire) cuire; faire (du
café, du thé); fig. ogs. bouillonner,
écumer; (k. boi-t, ind) se réduii-e
(par l’ébullition), ébouillir,
s’évaporer; (k. over) s’enfuir, s’en aller;
(fig.) s’échauffer. k.bog — (t)
Kochbuch n — (e) cookery book —
® livre (m) de cuisine. k.kone
— (t) Koch frau f — (e) (female)
cook, pi’ofessional cook — (f)
cor-don-bleu m. k.punkt - (t)
Siedepunkt m - (e) boiling point - (f)
point (m) d’ébullition.
Kogel ® f, kalot; hætte.
kogger — ® Köcher m — (ê)
quiver — (î) carquois m.
koghed — ® siede-,
kochend-heiss, brühwarm (e) boiling
(dagligtale : piping) hot - (f) (tout)
bouillant.
kogle - ® gaukeln, zaubern;
(k.nde) zauberisch - (e) juggle,
charm — (f) user de charmes
(d’enchantements); (k.nde)
enchanteur; charmant, ravissant.
kognak (konjak) — (t) Kognak
m — (g) cognac, French brandy —
(D cognac m.
kogning se kog.
Kohärenz ® f, sammenhæng.
Kohl® m, kaal; kjedeligt snak ;
sniksnak, vrøvl.
Kohlbecken ® n, kulbækken,
fvrfad.
Kohle ® f, kul.
kohlen (^forkulle; tegne med kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
