Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færen ... - Ordbøgerne: K - Köhler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
747
Fæste—Fæstning
koks—koleriker
basalt i tykke lag, vekslende med blød tuf. Lagene kan
følges fra ø til ø, tvers over fjorde og dale, hvilket viser,
at F. er ruiner af et større land. Øklima. I Thorshavn
er sommerens middeltemperatur 11° C.. vinterens 3°;
nedbør 1600 mm.; megen og sterk blæst og taage. Skog
mangler; kun i anlæg og haver lave trær (rogn, løn, gran),
i de lavere egne godt græs. Rigt fugleliv paa de steile
kystfjelde; af vilde pattedyr kun rotter og mus samt
harer (indførte). Færingerne er et kraftigt bjergfolk.
Mændene bruger en egen nationaldragt. Fiskeri (af torsk)
og faareavl er de vigtigste næringsveie. Kun V40 af F.
er opdyrket (smaa grønne flader omkring bopladsene),
der avles hø, lidt byg og poteter. Andre næringsveie er
grindhvalfangst og fuglefangst. — K. repræsenteres i den
danske rigsdag af 1 folketings- og 1 landstingsmand. I
verdslig henseende danner F. 1 amt (amtmanden er
formand for F.s folkeraad, lagtinget), 1 retskreds (under en
sorenskriver) og er delt i 6 sysler. I geistlig henseende
er F. 1 provsti (under Sjællands stift) med 7 pastorater
(prestegjeld). — Sprog. De færøske folkemaal hører til
den vestnorske gruppe og til de mest gammeldagse
indenfor denne med temmelig fyldig bøining. Som andre
maal indenfor gruppen er de rige pâa diftonger. Suderø
har den sydnorsk-danske overgangp, t, k til b, d,g \ efterlyd.
I nyere tid har man søgt at danne et færøsk skriftsprog
(Hammershaimb, J. Jakobsen), som nu tildels bruges i
skolerne. Forøvrigt er skole-,kirke- og retssproget dansk.—
Historie. F. bebyggedes omkr. 800 af nordmænd. Om
deres kolonisation og ældste historie findes beretninger i
islandske sagaer (samlede af C. Rafn i «Færeyingasaga»,
s. d.). Ligesom paa Island raadede her i den ældste tid
blodige ættefeider. Bekjendt er især Sigmund
Brestes-søns lange strid med Trond i Gata (omkr. aar 1000).
Indtil 1035 var F. selvstændige, men blev derefter norsk
len. Paa Sigurd Jorsalfarers tid tik de sin egen biskop,
men efter reformationens indførelse blev de lagt under
biskopen i Bergen. I tidens løb knyttedes F. dog stedse
nølere til Danmark og blev i 1709 lagt under Sjællands
stiftamt. Ved freden i Kiel skiltes de endelig fuldstændig
fra Norge. Fra 1816 er F. eget amt. Handelen var opr.
fri, fra 16 aarh. monopol i forskjelliges hænder; fra 1709
hos staten, til den frigaves 1856, hvorefter samkvemmet
med omverdenen er vokset sterkt. Fra omkr. 1890 kræver
et «selvstyreparti» ud fra sterk hævdelse af F.s gamle
sprog og kultur lagtingets selvstændighed øget, eget
finans-styre, færøsk skole- og kirkesprog; modsat fastholder
rigs-eller sambandspartiet det bestaaende, og dette parti har
hidtil havt overvegten i lagtinget. [Litt.: Winther,
«Færøernes oldtidshistorie» (1875); Hammershaimb, «Færøsk
antologi» (1891); Patursson, «Færøsk politik» (1903);
Reynolds, «Hos gammelt norsk folk» (1905); Effersøe,
«F.S stilling i det danske rige» (1907).] (Jfr. Folkeviser.)
Fæste er en i Danmark almindelig, for visse
eien-domme ved lov paabudt form for udleie af jord,
svarende til n. bygsel («fæstebonde», n. leilænding).
Forholdet stiftes paa leierens og hustrus levetid.
Fæste, at slutte aftale med tjenestetyende, der paa
sin side siges at «f. sig». Tidligere brugtes de samme
udtryk om indgaaelse af egteskabsaftale (jfr. Fæstefolk).
Fæstefolk (henholdsvis fæstemand og fæstemø) er
en betegnelse for forlovede, hvilken staar i nær forbindelse
748
med ældre tiders regler (se saaledes N. L. 3—18—10 og
11), hvorefter forud for egteskab i almindelighed maatte
gaa en høitidelig handling, trolovelse eller ja-ord, hvoraf
opstod forpligtelse for begge parter til at indgaa egteskab.
Ved denne anledning gav fæstemanden gjerne en saakaldt
fæstensgave.
Fæstekontor. Den, som mod godtgjørelse eller til
stadighed vil optræde som mellemmand ved antagelse af
tjenestefolk, maa ifølge lov af 12 juni 1896 hertil have
bevilling af formandskabet. Der kan ifølge loven gives
nærmere regler for virksomheden, saaledes om lokalerne,
deriblandt, at virksomheden ikke maa drives i
forbindelse med bevertning, om bogførsel, om størrelsen af den
godtgjørelse, der kan beregnes, m. v. Gjælder det tjeneste
i udlandet, skal kontoret paase, at skriftlig kontrakt
oprettes, og bliver til en vis grad ansvarlig for, at
vedkommende faar stillingen. (Jfr. Arbeidsanvisning.)
Fæstensgave, se Fæstefolk.
Fæstepenge erlægges i almindelighed af den, som
slutter aftale med tjenestetyende, og det kan ialfald være
tvilsomt, om ikke den opfatning sedvansmæssig er
fast-slaaet. at tyendet først er endelig bundet, naar f. er erlagt.
F. opfattes vistnok i almindelighed som tillæg til, ikke
som forskud paa løn.
Fæstning omfatter alle de anlæg, som skal hindre
en fiende fra at trænge frem til en by eller et
terrænafsnit. Der skjelnes mellem fort-f. (s. d.) og spærre-f.
De første lægges paa punkter, hvis besiddelse er af
af-gjørende betydning for landet og dets forsvar; til dem
kan ogsaa henregnes de fleste sjø-f., selv om ved disse
detaljanordningerne selvfølgelig er anderledes end ved
land-f. Spærre-f. bestaar ofte kun af et enkelt isoleret
fort eller mindre verker, der skal spærre en
kommunikationslinje el. 1. Ved fort-f.s enceinte saavelsom oftest
ved baade detacherede og isolerede forter er forsvaret
henlagt til en s to r m fri linje, bestaaende af en tyk,
høi vold af jord og murverk (beton) og foran denne
som egentlig stormhindring en dyb og bred grav. For
at hindre, at fienden, efter at være trængt frem til
graven, i denne skal kunne ordne sig til endelig storm,
maa graven kunne flankeres, d. e. beskydes langsetter
med artilleri- og infanteri-ild. Hensynet til denne
gravflankering har medført, at hovedvolden ikke bygges som
en ret linje, men brydes efter bestemte regler, der i
tidens løb har varieret med befæstningssystemerne. Ved
de ældre af disse, bastionssysteniet, der bl. a.
anvendtes af Vauban, og tenaljesystemet, foregik
gravflankeringen væsentlig fra selve den aabne hovedvold.
Ved det nu anvendte polygonal- eller
kaponière-system, hvor den hele enceinte har grundrids som en
polygon, hvis siders længde afpasses efter terrænet, er
det for gravflankeringen bestemte skyts anbragt i saak.
kaponièrer, bombesikre smaa bygninger paa bunden
af graven. Hovedvoldens, brystvernets, tykkelse
afpasses efter den beskydning, den kan blive udsat for,
fra 8—10 m. lige til ved sjø-f. 30—40 m. Voldens øvre
flade kaldes kronen og dennes indre begrænsningslinje
ildlinjen eller kreten. Voldens høide over det naturlige
terræn er gjerne 7—10 m. Vold gan gen bag
brystvernet giver plads for kanoner og infanteri. De store
kanoner adskilles gjerne for at indskrænke virkningen
koks — ® Koks pi — © coke(s)
— (f) coke m.
kolbe - ® Kolbe(n) f (m) - @
butt end; (kern.) cucurbit, retort;
(bot.) spa dix — (f) crosse f (de
fusil); (kern.) alambic; (bot.)
poinçon, spadice m.
Kolbe(n) ®f(m), klubbe, (tyk)
stok, tyk-ende; hoved; kolbe; kolv,
(klokke)knevl.
kolben (t) skyde aks; bruge
klubben; toppe, afmeie kolberne
paa; polere (bøsseløb).
Koibenfliege ® f, gjedehams.
Kolbenhirsch ® m,
spidshjort.
kolbøtte — ® Purzelbaum m
— (e) somerset — (f) culbute f.
kold — (t) kalt — (e) cold, frigid
- (D froid; insensible, indifférent
(à); (la Zone) glaciale. k.blodig
— ® kaltblütig — (^ cold blooded ;
(rolig) cool; (adv) coldly, in cold
blood; coolly —(f) qui a du
sangfroid; Iroid, impassible,
flegmatique, apathique, k.brand — ®
der kalte Brand — © gangrene,
mortification, sphacelus — (f)
gangrène f. k.feber — ® das kalte
Fieber, Wechselfleber n - © ague
— (f) fièvre (f) intermittente,
koldt-vandskur — (t)
Kaltwasserbehandlung f — © cold-water cure
— (f) traitement (m) par l’eau
froide; hydrothérapie f.
kolera - ® Choiera f — ©
(the) cholera — (f) choléra m.
■ koleriker - (t) Choleriker m
— © choleric man — (f) homme
m (à tempérament) bilieux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
